En fyldt feriekuffert med rabat - Ja tak!

Mandagsønsker #birthdaystyle

1 Væg vitrine / 2 Sovemaske / 3 Økologisk mascara/ 4 Aiayu pyjamas/ 5 Silke skjorte6 Kjole (budget)/ 7 Solbriller (tilbud i dag) / 8 Ring / 9 Taske / 10 Knagerække / 11 Fin top / 12 Mater sofabord /13 Prikket skjorte / 14 Cowboy nederdel / 15 Bog / 16 Stribet net 

Stilhed, gråvejr og nervøsitet

Det har været en weekend med fart over feltet, og jeg har trukket stikket en smule de sidste par dage, hvilket har været rart. Det skal der være plads til, selvom det ligesom lidt er sommerferie og deraf lidt mindre aktivitet her på domænet – men helt stille kommer her ikke til at være. Jeg sidder helt alene hjemme. Det er der ikke noget unormalt i, sådan en mandag formiddag, men i dag er alligevel lidt anderledes. Kim er taget til Sverige, Gro er på lejrtur på skolen så hun kommer ikke hjem før i morgen, og Harald er i skole. Han kommer dog hjem om et par timer. Men det er bare sådan en mærkelig følelse at vi ikke er samlet som vi plejer. Et er når Kim er ude at rejse, eller at ungerne er hos mormor og morfar eller farmor og farfar, men nu er Gro på skolen. Hos fremmede. Det er lidt svært synes jeg. Og hun var heller ikke meget værd i morges – både Harald og Gro er ligeså pylrede som deres mor, hvilket er lidt synd, men sådan er vi nu engang. Harald skal på samme overnatning fra onsdag-fredag, og det bliver ligeledes en udfordring. Så alt i alt en lidt mærkelig uge vi har taget hul på, og med en meget grænseoverskridende og stor ting for mig, som bare skal overstås. Sommerfugle i maven. Mere om den en anden gang dog. Men heldigvis slutter vi ugen af med en ordentlig omgang familiehygge i Jylland. Det glæder vi os til!

Når mandagsønsker bliver til fødsesldagsønsker

Nå, men nu kan vi ikke komme udenom det længere. Jeg ønsker mig stadig en pokkers masse ting – jeg ved ikke hvorfor jeg er så shoppelysten – sommervejret måske? Som jo så iøvrigt lige holder en pause pt. I hvertfald her hvor jeg sidder. Både i går og i dag er det overskyet og “kun” ca 17 grader – men desværre ingen regn. Min have skriger ellers på vand…

Anyway, dagens ønsker er blevet til lidt fødselsdagsønsker, da jeg bliver et år ældre i den kommende weekend – og så passede det jo så oplagt. Og nu skal I altså ikke tro at jeg køber alt fra mine mandagsønsker – slet ikke. Jeg fik en kommentar om, hvordan jeg havde råd til alt det 😉 Bare rolig – jeg drømmer kun, og køber måske så en enkelt ting eller to hvis jeg har råd. Jeg arbejder jo ikke så meget, og derfor vælter jeg mig altså ikke i penge. Så fik vi lige det på plads – men det er hyggeligt at lave ønsker – og drømme kan man jo altid ik?!

Jeg ønsker mig penge til den skønne pyjamas fra Aiayu – den fås også i en lækker rosa farve, og jeg har ikke helt gjort op med mig selv hvilken jeg skal vælge når jeg har penge nok… De er begge så fine. Derudover drømmer jeg om den smukke fingerring med lyserøde sten. Jeg har prøvet den, og den er noget så fin på men solbrune sommerpølser – og ikke så dyr igen. Jeg har lige været heldig at få et par ultra skønne solbriller af en sød veninde, så mangler ikke. Men måtte lige vise disse søde lyserøde fra Ganni. Så fine – og så er der 30% på dem i dag. Ja faktisk på alle solbriller!

Af de lidt store ønsker så drømmer jeg om dette lækre skab til stuen – de er så fine og enkle deres vitrineskabe, og jeg har vært forelsket længe i dette der kan hænge på væggen. Kunne det ikke være fedt? Vi ender nemlig nok med en sort lædersofa… (det vender jeg tilbage omkring…) Og så har jeg også længe ønsket mig dette sofabord. Sat sammen med vores hvide Tray table tænker jeg at det vil se fint ud.

Og så tror jeg at heldet er med mig, for nu har jeg længe ledt efter en knagerække til badeværelset. Jeg har ledt længe efter en gammel antik på diverse loppemarkeder, genbrugsbutikker, markeder mv. uden held, og har ikke set en ny som jeg synes om. Overvejede denne helt klassiske på et tidspunkt, men nu opdagede jeg lige denne skønne hvide, som er i en lækker badehotelsstil, som jeg ELSKER. Sådan en tror jeg må klikkes hjem med det samme. Så fin jo! Den fås i flere størrelser.

Ja jeg ønsker mig faktisk alt på listen – ville elske at have et par af tingene med på ferie. Nu må vi se <3

Dejlig gråvejrs mandag til dig <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.
   

2 kommentarer

  • Virkelig fine ønsker. Det der pyjamas sæt ser virkelig lækkert ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Det er så lækkert – jeg har prøvet den på 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En fyldt feriekuffert med rabat - Ja tak!