Mandagsønsker

Sommerferieplaner

Annonce for Sydøstdanmarks Museum

Holiday coming up

Ahh kan I mærke det? Sommerferien er lige om hjørnet! Shit hvor vi glæder os! Vi holder samlet to uger sammen og så det løse drysset henover de 6 uger ungerne har. Jeg arbejder jo heldigvis meget hjemmefra, så ungerne slipper mest muligt for SFO/Klub. Ja Harald har faktisk ikke været i klubben siden før sidste sommerferie, så tænker det er slut med det og at vi egentlig bare burde melde ham ud og spare de penge… Gro kan godt lide sin SFO, så måske hun lige kommer derned en uge for at lege lidt med de andre. Ellers så keeeeder hun sig når jeg har en del arbejde der lige skal laves, og den ikke kan stå på underholdning 7/24.

Vores ferieplaner

I år har vi nogle skønne sommerplaner synes jeg. Det er virkelig rart at være begyndt at tage ud i den store vide verden, og vi glæder os alle fire meget til at besøge Sicilien her sidst på måneden. Vi har som I ved aldrig rigtig rejst, og sidste år var første år ungerne var ude at flyve da vi besøgte Rom. Det er helt fantastisk at give sine børn (og også os selv) de oplevelser, og vi glæder os til mange mange flere sammen. Og Sicilien står som nævnt for skud i år. Rå smuk natur, swimmingpool og italiensk is – what’s not to like!Vi tog sådan lidt semi hul på sommerferien med en tur i Fårup Sommerland i weekenden. Vi eeeeelsker det sted – alle fire. Så skønt – kan i hvertfald varmt anbefales hvis I er på de kanter. Dernæst hoppede jeg i en flyver til Paris i går efter vi landede fra det mørke Jylland, og det er her jeg befinder mig mens du læser dette – med munden fuld af croissanter højst sandsyneligt 😉

Når jeg atter er hjemvendt fra Paris igen med kufferten fuld af macarons, undertøj fra Petit Bateu og gode tøsehygge minder, står den på weekendudflugt sydpå – ikke til varmen dog, men til Sydøstdanmarks Museum i Vordingborg. Der skal vi besøge Borgcenteret, som byder på et væld af oplevelser for store og små. Min mand er meget historisk interesseret og har udover sin kandidatgrad i datalogi også en bachelorgrad i historie – så det museum er lige noget for ham! Og vi har altid lagt vægt på at både Harald og Gro har kendskab til historien og samfundet, hvorfor vi glæder os helt vildt til at gå på opdagelse dernede. Museet lægger vægt på at fortælle historien gennem en masse nytænkende og seje features, cool udstillinger som er noget for både store og små, sjove arrangementer og meget mere. Jeg glæder mig til at se den nye udstilling som nok mest er for store børn/voksne som hedder Rethink War, Harald ser især frem til at kæmpe lidt med Ridder John og opleve actionspillet Ghost Hunt hvor man skal finde spøgelser på borgen, hvor Gro glæder sig til at lave perlekæder og se de gamle bygninger.

Et par dage efter vore besøg på Danmarks Borgcenter, drager vi længere mod syd – denne gang Sicilien. Bikini, solhat og solcreme – vi er sååååååå klar!

Resten af sommeren byder på en skøn sommerhustur med mine dejlige forældre og søde søster – det glæder vi os rigtig meget til. Det er ikke så tit vi ses når vi bor så langt fra hinanden og hverdagen bare kører hurtigt derud af. Så det er tiltrængt med noget kvalitetstid sammen 🙂 Vi har også planer om at besøge Gros veninde og hendes søde mor som er på camping på Enø, en tur i Tivoli eller på Bakken har jeg lovet ungerne, ligesom en tur til BonBon land nok heller ikke ville sætte mig i et dårligt lys 😉 Vi har snakket om at køre nogle ture ud i det blå og se lidt af Danmark i det forhåbentlige skønne solskinsvejr – primært her på sjælland. Så hvis du ligger inde med et skønt sted vi bare MÅ opleve, så sig endelig til. Jeg elsker at pakke madkurven og køre på opdagelse, og der findes så mange dejlige skønne steder i Danmark, som man ser alt for lidt. Vi kørte meget tur som barn, og det har vi lidt forsømt, så nu skal det være.

Hvad har I af planer for sommeren?

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

2 kommentarer

  • Louise

    Hvis du kommer til Enø på camping så skriv lige, muligvis er vi der også. Ku være sjovt lige at sige hej, det er jo en del år siden.. ☺️
    Alternativt, hvis i skal i Bon bon land, så ku i kigge over til en kop kaffe og jordbærtærte. Vi er jo lige på modsatte side.. 😜☺️
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Det skal jeg gøre søde 🙂 Kunne være hyggeligt!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsønsker