Mandagsønsker

Gæster uden at stå i køkkenet

Reklame for Homemate

Når man gerne vil have tid til sine gæster

Det er ingen hemmelighed at jeg med hastige skridt nærmer mig de 40, og netop har haft fødselsdag. Det er heller ingen hemmelighed at jeg elsker at stå i køkkenet og kokkerere – især når vi skal have gæster, og det er slet ingen hemmelighed at jeg ELSKER mad. Men noget der har været en hemmelighed eller i hvertfald ikke noget jeg har talt højt om, er hvor opslidende det af og til har været at være vært.

For jeg lider af et gen der gør, at jeg gerne vil gøre alt perfekt, og at der ikke skal være en finger at sætte på hverken maden eller borddækningen. Alt skal være hjemmelavet og hjemmebagt af de bedste råvarer naturligvis. Mine gæster har altid hygget sig og rost mig for maden – men de har også tit sagt kom nu og sid Maria – og det har jeg efterfølgende tænkt en del over. For hvor fedt er det at have gæster og alt er perfekt, hvis man ikke selv når at nyde det og hygge sig sammen med familie og venner? Ja så kan det jo være lige meget.

Derfor er jeg begyndt at tænke en del over min tid, når vi inviterer folk over – at jeg skal nyde mine gæster mere og så må man gerne snyde en smule. Og det var lige hvad jeg gjorde i lørdags, da jeg holdt min fødselsdag. Jeg havde nemlig ladet Homemate stå for maden – og det var absolut den bedste idé længe. 

Homemate kan udover lækker og hurtig mad til hverdagsbrug, tilbyde lækre gæstemiddage når du skal holde middag. Ingen indkøb, ingen madlavning og stort set ingen oprydning – og bedst af alt; ingen stress! 

Man kan vælge forskellige menuer alt efter hvor mange personer man er, og hvis man ønsker at sammensætte sin egen gæstemenu udfra de retter Homemate byder på, så kan man også sagtens det. Og det var lige netop det jeg gjorde, da jeg på ingen måde kunne bestemme mig – der var ALT for meget lækkert!

Vi var 4 voksne og 2 store børn, og der var rigeligt med mad. De lækreste grillspyd med okse, kylling og laks, Herreret med det hele som var så mør og lækker, at alle var helt solgte, sprøde og skønne salater ( vi bestilte labre linser krydret med kærlighed, grøn Homemate salat og sommergrønt med sorte oliven, velsmagende foccaciabrød, pasta med kødboller (ungerne elskede den!) bearnaisesmør, pesto og de dejligste kager til dessert. Det var med hånden på hjertet, virkelig virkelig lækkert – og nemt!

Vi hentede det hele på Frederiksberg, og poserne var pyntet så fint med balloner og fødselsdagshilsen – så fint altså. Hjemme i provinsen igen kunne manden blot starte grillen op mens jeg pakkede maden ud, og 20 min. senere stod festmiddagen klar på bordet. Nemmere bliver det altså ikke – og jeg havde tid til at sludre og hygge med vores gæster.

Dinner is served

Birthdaycake

Til dessert havde jeg valgt kagerne Rabarberdrøm med citronskal samt Varm chokoladekage – mums siger jeg bare! Jeg er jo lidt af en kagenørd og siger aldrig nej til søde sager, hvorfor det var alt natuligt at der skulle (fødselsdags) kage på bordet. Vi havde købt en vanilleis til chokoladekagen, hvilket var virkelig lækkert. Og rabarberdrømmen levede i den grad op til sit navn – shit den var lækker!

Den kunne jeg godt have trang til at købe lidt for ofte…

Nem og lækker gæstemiddag som er til at betale

Prisen på sådan en gæstemiddag hos Homemate er også overkommelig. Jeg bruger virkelig mange penge på mad når vi skal have gæster på besøg – og så står jeg og sveder over gryderne tillige. Denne middag har kostet 870 kr – og vi havde salat og foccacia tilbage til dagen efter også! Du kan læse meget mere om Homemates gæstemiddagene her, og se de forskellige priser.

Jeg var overrasket over hvor friske råvarene var og hvor velsmagende de forskellige retter var – et hjemmelavet måltid på max. 20 min!

Det er ikke sidste gang Homemate får lov at hjælpe mig i køkkenet i hvertfald.

Tak for mad <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

2 kommentarer

  • Britt

    Hvor mange steder kan det hentes ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      De har forskellige steder rundt omkring Britt – du kan se det på hjemmesiden 🙂 Der er også i Lyngby – men Frederiksberg var den tætteste på os tror jeg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsønsker