Gæster uden at stå i køkkenet

Sommerhygge, Sofakøb og Shangies

Nederdel HER / Strik HER / Taske (lignende) HER / Shangies HER

Back to work

Hverdagen er godt igang igen, og det er slet ikke så tosset igen når man som jeg er priviligeret at lave noget man elsker. Jeg skal dog lige op i omdrejninger igen her på bloggen – men jeg tænker at der muligvis også er mange af jer derude der er på ferie, og så står siden her måske ikke liiiige først på jeres liste 😉 Hvilket er helt forståeligt. Jeg er ej heller selv ligeså meget online som jeg plejer – prøver virkelig at lægge mobilen fra mig. Min mand synes jeg er ALT for meget på – men det er bare svært når man nu laver det jeg laver og arbejde og fritid smelter sammen. Mon ikke I er flere derude der kender til det?

Derfor er der også et punkt på dagsordenen efter sommerferien, der gælder om at blive lidt mere struktureret.

Anyway, vejret er jo stadig skønt omend det har været en smule overskyet et par dage. Men det gør nu slet ikke noget – det er så tiltrængt for haven med lidt skygge. I skrivende stund ligger jeg dog på min favorit madras ude på terrassen i bikini og sveder som en gris – 27 grader viser mobilen. Jeg sneg mig lige til en times tid herude mens Harald var hos en kammerat.

Feriekuløren skal jo holdes ved lige, og nogle skal jo påtage sig det hårde job. Wink wink 😉

Kvalitetstid

Gro er på ferie hos mormor og morfar, og denne gang er Harald blevet hjemme. Jeg skriver et indlæg i næste uge omkring Harald – så kan I få svar på nogle af de ting I har spurgt om som jeg har luftet lidt af og til til seneste tid. Men selvom jeg skal arbejde og Kim ej heller har ferie længere, så skal han også mærke at det er ferie, så vi laver noget hygge engang i mellem. Der skal heldigvis ikke så meget til før han synes det er ferie – længe oppe, et glas sodavand til fodboldkampen og lidt flere is 😉

Apropos is, så cyklede Harald og jeg turen til Jægerspris forleden for at besøge Hansens Is. Det er vores yndlings is herhjemme i Danmark, og vi er så heldige at de holder til ovre på den anden side af fjorden. Der findes et fantastisk ishus, hvor man kan få sig en isvaffel man sent glemmer, men selve Hansens Is fabrikken ligger der også, og det var den vi cyklede til. Desværre kunne man ikke længere få vafler med deres forskellige is, men vi spiste en lækker softice – jeg med hjemmebrændt nougat og Harald chokoladepulver. Shit det var godt! Er nok den bedste softice med drys jeg har smagt! Og med 21 km. pedalsving i benene, så går det nok. Prøver ellers lige at komme ind i de sunde vaner igen efter lidt for meget Italiensk pizza og is på Sicilien – men det er vel sommer <3

Finally

Shit jeg har glædet mig til at dagen kom hvor jeg kunne sige at vi efter 2,5 måned uden sofa, igen kan plante vores dertil indrettede i en igen! Jeg nævnte det kort i indlægget her -og nu står der den skønneste sofa hjemme i stuen! Det betyder også at vi skal til at indrette en helt ny stue stort set, da det er noget meget anderledes og HELT andet vi denne gang har investeret i. Jeg sukker allerede efter de skønneste Aiayu puder og plaider, og er gået all in på at kigge på andre sager der kan gøre stuen færdig. jeg skal nok vise den frem, når vi lige er kommet lidt mere på plads. Men jeg er rigtig glad for den – og manden er også! 

Ofte stillede spørgsmål til Shangies

Strandtaske (spar 40%) HER / Aiayu strik HER / Jeans lignende HER / Shangies HER

Hver gang jeg poster et billede på Instagram af mine elskede Shangies får jeg et hav af spørgsmål, derfor tænker jeg at nu får i et samlet svar. For de er sommerens musthave, og jeg kan kun give de varmeste anbefalinger herfra. Vi sælger SÅ mange hos Cahetu, og vi har kun haft tilfredse kunder, som elsker Shangies ligeså meget som vi gør. Eneste ulempe er at man bliver afhængig. Så er I advaret…

Shop dine Shangies her

Here you go:

Hvordan er de i størrelsen?

Shangies er en anelse små i størrelsen synes jeg. De svinger over to størrelser, så man skal finde den størrelse der passer til ens fødder. Der er mål på shoppen, men man skal gå efter den størrelse man plejer at bruge, men så tage den store af størrelserne hvis I forstår. Altså jeg bruger normalt 39, og bruger den der hedder 39/40 i Shangies og ikke den der hedder 38/39.

Giver de sig?

Ja de giver sig en smule da remmene er lavet af stof. Så man skal ikke være bange for at de er stramme til start – hvilket modellerne i år er. De har hurtigt tilpasset sig dine fødder. Jeg har selv ret brede andefødder som I kan se på billedet, og de passer.

Hvad størrelse bruger du?

Jeg bruger størrelse 39 normalt og skal have Shangies i str. 39/40.

Hvilken farve har du?

Uha, jamen jeg er jo nok lidt af en Shangaholic 😉 Jeg har 5 par ialt og elsker dem allesammen! Jeg er især vild med den der hedder Blå prikker og Pale pink!

Kan man gå i dem en hel dag?

Oh yes! Ingen tvivl. Jeg har været på storbyferie til Paris og sommerferie på Sicilien i år – KUN med Shangies i kufferten. Jeg bor i mine. Der er god støtte, det er en robust sål med gummi under og de er behagelige. Og hvis man sveder på fødderne så glider man ikke rundt som i en klip klap.

Passer de både smalle og brede fødder?

Ja det gør de. Vi er 4 på Cahetu kontoret, og vi har alle forskellige fødder men Shangies passer os alle.

Jeg har selv meget brede fødder som i også kan se på billederne, men der giver remmene sig ved brug, og de passer perfekt. Jeg har aldrig fået en vabel.

Kan de vaskes?

Jeg har ikke selv prøvet at vaske mine i maskinen. Jeg har håndvasket dem og de er blevet fine igen. Jeg har haft kunder i butikken, som har vasket dem på skåneprogram i et hovedpude betræk uden problemer. Jeg ville håndvaske dem for en sikkerhedsskyld.

Er de virkelig så gode som du siger?

JA – med hånden på hjertet. Ellers ville jeg ikke skrive om dem, eller vise dem frem. Det kan I roligt stole på.

Er der forskel på dem fra sidste år og i år? 

Ja en smule. Ikke af udseende eller materiale – men den er lidt strammere end den “gamle”. Men den skal bare lige gås til – så er den helt som den gamle. Så man skal ikke tænke, åh nej, den kommer jeg aldrig i. De giver sig – bare rolig 🙂

Hvad svarer den gamle Shangies størrelse til?

På de nye Shangies i år har de fået “normale” størrelser. Det er rigtig rart for os der står i butikken, men kan forvirre jer andre en smule. Se herunder hvad din gamle Shangies svarer til:

230 = 35/36

240 = 37/38

250 = 38/39

260 = 39/40

265 = 40/41

270 = 41/42

Kan I have en SKØN sommeraften <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

2 kommentarer

  • Mette

    Jeg ville høre, hvilken sofa det er, at i har købt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Vi har købt en lædersofa – jeg skal nok vise den frem når jeg har fået lidt puder osv i den 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gæster uden at stå i køkkenet