Farven Mustard og glimt fra CIFF

The end

Hej hverdag

Stormen raser, regnen slår mod ruden og temperaturen er faldet. Jeg sidder i stilhed i stuen som er helt mørkelagt, og mærker hvordan hverdagen så småt sniger sig ind på os igen. Det er rart at mærke den kolde luft fra vinduet ved min side. Mærke hvordan luften er frisk. Det er tiltrængt. Det er som om at vejret godt er klar over at 7 dejlige ugers sommerferie for Harald og Gro er slut, og at hverdagen igen starter på mandag. Jeg har et smil på læben, for det har i sandhed været en fantastisk sommer vi aldrig vil glemme. Sommeren hvor vi svedte, badede og havde sorte tæer som aldrig før. Sommeren hvor vi spiste is som om vi blev betalt for det, boede på terrassen og konstant havde solcreme på.

Mandag morgen starter hverdagen igen.

Madpakker, skoletasker og lektier men med de bedste sommerminder gemt i hjertet. Vi er klar. Eller vi skal nok blive klar. For selvom det bliver hårdt for ungerne at komme igang igen, så glæder de sig også. Og selvom jeg lige skal vænne mig til at vi ikke skal være sammen i døgndrift stort set, bliver det også godt at få noget hverdagsstruktur ind igen. Men jeg ved også at den kommende uge bliver hård. Trætte børn. Trætte voksne og længsel efter en sommerferie sammen som familie. Av mit hjerte. Hvor jeg dog elsker de børn. Vores lille familie. At se dem hver evigt eneste dag så mange timer. At tage på ture, skabe minder og bare hyggesnakke i sofaen eller på terrassen. Men sådan er det hvert år. Ferieblues. Hverdagen er jo også dejlig – den skal bare lige igang.

De nye skoletasker er pakket, pennalhusene godt fyldt op og skemaet nærstuderet – ungerne er klar.

Godt det heldigvis kun er søndag. Jeg skal lige nyde den allersidste feriedag med dem. Helt nede i gear.

Kagen på billedet, har vi iøvrigt spist med farmor og farfar i går. Nu må vi nok hellere pakke alle de søde sager lidt væk. Men god var den. Farmors skovbærkage med marcipan. Opskriften finder du HER hvis du skulle få lyst til lidt søndagshygge. Fadet finder du HER* og har set det er på tilbud HER.

Rigtig god søndag <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farven Mustard og glimt fra CIFF