Tør jeg?

Kender I det med at man har fået en grille – en grille man som sådan ikke bare lige kan slå ud af hovedet igen? En tanke som bliver ved med at rumstere, og som man ikke helt kan slippe. Sådan en grille har jeg fået de sidste par måneder og nu skal den enten føres ud i livet eller skrinlægges. Ordet grille er iøvrigt et ord min mand kalder de tanker for der opstår når jeg pludselig får en (god)idé om et eller andet. Nuvel, sådan en grille er opstået, og nu må I komme med jeres mening – for jeg er simpelthen sådan I tvivl.

Det handler om mit hår. Måske I husker dette indlæg, hvor jeg tilbage i foråret viste min nye fine hårfarve frem – ja faktisk et helt nyt hår. Det er meget meget sjældent at jeg gør sådan rigtig noget ud af mig selv, og når man er langhåret som jeg, så er det ligesom om at det bare er det man nu er. Jeg er ikke god til at få klippet spidser, og pludselig er det lidt slidt i enderne. Man burde nok gå til frisør bare en enkelt gang om året, lige for at få studset lokkerne… Anyway, det min tanke går på, er om jeg skulle få klippet et godt stykke af længden? Altså sådan til lige under skuldrene tænker jeg. Det er vel godt 20 cm der skal klippes af – og er et stort skridt for mig. Jeg har altid været langhåret, undtaget en kort periode i 8. klasse med en meget uheldig page, som sammen med hvalpefedt og æblekinder ikke var et kønt syn, samt et halvt års tid hvor jeg lignede Polle fra Snave kort inden jeg blev gravid med Harald. Så gik jeg tilbage til det jeg kendte. Og jeg er også glad for mit hår – jeg keder mig bare lidt lige nu. Det sidder stort set ALTID i en knold på toppen af hovedet, og er så tørt i spidserne ovenpå den varme sommer, så det ikke er specielt kønt.

Men jeg ved simpelthen ikke om det er dumt nu det er så langt, eller om det overhovedet vil være pænt? Mit hår er ikke glat, ej heller krøllet – bare sådan en god mellemting – og passer det til en lidt kortere frisure?

Hvad siger I? Skal jeg kaste mig ud i det – tør jeg?