Mandagsønsker

Tør jeg?

Kender I det med at man har fået en grille – en grille man som sådan ikke bare lige kan slå ud af hovedet igen? En tanke som bliver ved med at rumstere, og som man ikke helt kan slippe. Sådan en grille har jeg fået de sidste par måneder og nu skal den enten føres ud i livet eller skrinlægges. Ordet grille er iøvrigt et ord min mand kalder de tanker for der opstår når jeg pludselig får en (god)idé om et eller andet. Nuvel, sådan en grille er opstået, og nu må I komme med jeres mening – for jeg er simpelthen sådan I tvivl.

Det handler om mit hår. Måske I husker dette indlæg, hvor jeg tilbage i foråret viste min nye fine hårfarve frem – ja faktisk et helt nyt hår. Det er meget meget sjældent at jeg gør sådan rigtig noget ud af mig selv, og når man er langhåret som jeg, så er det ligesom om at det bare er det man nu er. Jeg er ikke god til at få klippet spidser, og pludselig er det lidt slidt i enderne. Man burde nok gå til frisør bare en enkelt gang om året, lige for at få studset lokkerne… Anyway, det min tanke går på, er om jeg skulle få klippet et godt stykke af længden? Altså sådan til lige under skuldrene tænker jeg. Det er vel godt 20 cm der skal klippes af – og er et stort skridt for mig. Jeg har altid været langhåret, undtaget en kort periode i 8. klasse med en meget uheldig page, som sammen med hvalpefedt og æblekinder ikke var et kønt syn, samt et halvt års tid hvor jeg lignede Polle fra Snave kort inden jeg blev gravid med Harald. Så gik jeg tilbage til det jeg kendte. Og jeg er også glad for mit hår – jeg keder mig bare lidt lige nu. Det sidder stort set ALTID i en knold på toppen af hovedet, og er så tørt i spidserne ovenpå den varme sommer, så det ikke er specielt kønt.

Men jeg ved simpelthen ikke om det er dumt nu det er så langt, eller om det overhovedet vil være pænt? Mit hår er ikke glat, ej heller krøllet – bare sådan en god mellemting – og passer det til en lidt kortere frisure?

Hvad siger I? Skal jeg kaste mig ud i det – tør jeg?

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

18 kommentarer

  • Mette

    Ja, det vil være vildt flot til dig – det er jeg helt sikker på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Jeg ved det skisme ikke – men tænker at det nok er nødt til at blive afprøvet… 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Gør det – det vokser ud igen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Du har ret! Kunne være jeg skulle være lidt mindre kylling…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg tænker at det kunne være SÅ pænt! Og som du selv lidt er inde på, så kan man altså sætte sit hår lidt mere spænende uden det altid ender i knolden🙈 spring ud i det🙌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Præcis – er altså lidt træt af min knold 😉 Hmm måske jeg bare skulle kaste mig ud i det…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karin Andresen

      Gør det Maria.👏🏼Det bliver sikkert rigtig flot.😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Tak – tror også hellere jeg må give det et forsøg…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg har netop lige gjort præcis det! Har fået 15 cm af og det går til mit kraveben ca. Farvel til tyndt og slidt hår og hej til sundt og lækkert hår 😉 Elsker det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Overvejer det samme🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Jeg kunne godt se det for mig til dig Anja <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vicki

    Når jeg ser dit hår i det andet indlæg
    Ville jeg ikke gøre det.det er så smukt og falder flot.meeeen efter jeg selv blev klippet lidt og fik pandehår. Har jeg det aldrig oppe. For nu køber jeg mig fattig i fine spænder jeg sætter i siden Og mit lange hår falder så smukt og der sker noget andet lige pludselig.Så hvad med pandehår ( ikke tykt )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Jeg har engang haft pandehår, da jeg synes det er super fedt. Men har desværre en hvirvel så det skiller helt forkert og ser ikke særlig smart ud 😉 Åh lyder så fint med spænder 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Go for it 🙌🏻 💇🏼‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gunhild

    Ikke klip det for kort. Det gjorde jeg; over skulderne. Nu venter jeg pa at det vokser ud. Men en smule tror jeg du bliver glad for 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Haha 😉 Godt at det vokser ud igen heldigvis… Mit skal ikke være over skuldrene i hvertfald 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsønsker