September planer

Fredagsfacts og smil på læben

Skal vi ikke starte weekenden med et godt grin? Det synes jeg! Jeg er i super humør da jeg skal ud og drikke bobler i aften med søde damer, og det kan forhåbentlig smitte af på jer gennem dette indlæg samt et billigt grin over mig som 17 årig. Derfor har jeg været i gemmerne og finde lidt øjenguf frem til jer 😉 Jeg var faktisk slet ikke klar over at jeg havde så mange gamle billeder liggende. Jeg må have fremkaldt dem for mange mange år siden inden hele verden blev digital. Jeg skulle blot lige hurtigt se om jeg kunne finde nogle af Harald da han var lille (nogle gange har man bare brug for at mindes da de var små – synes han er så stor pludselig), og faldt så over en masse andet. En time senere fik jeg lukket æsken igen -shit det er en tidsrøver at kigge på gamle billeder – ren nostalgi og jeg måtte snøfte lidt for mig selv ved synes af Harald på neonatal afdelingen.

Anyway – jeg tænkte det var på tide med 10 lidt ligegyldige facts om undertegnede, da der er kommet lidt flere læsere til siden sidst. Måske er der gengangere, eller noget du godt viste – så springer du bare det punkt over <3

Here it goes:

1. Jep jeg har været rødhåret som I kan se på billederne herover. Jeg var i Rusland på sprogskole i 2.g og fik den idé at jeg skulle farve håret med noget kras russerfarve. Jeg havde lige mødt Kim, og lad os bare sige at han ikke var begejstret for hårfarven da jeg landede i lufthavnen. Især ikke fordi den blev mere og mere orange, og jeg inden Rusland havde det fineste lyse og lange hår…

2. Billederne er iøvrigt nogle jeg fik taget til en vægkalender til Kim da han flyttede på kollegie og jeg blev tilbage på landet og skulle skulle tage 3.g. Billederne er helt forfærdelige og jeg hadede dem alle. Se i øvrigt lige mine øjenbryn. Andre der så sådan ud?! Billederne blev alt for vulgære som ellers slet ikke var meningen. Men jeg udvalgte de mest sobre som han så fik. Tænk at jeg gjorde det, så genert som jeg er – og på det tidspunkt var jeg i dyb krise over mig selv. Som jeg stort set har været siden 7.klasse. Men det er en anden og ikke så sjov historie, så den skal ikke ødelægge fredagshumøret!

3. Jeg har kun en nyre, hvorfor jeg ikke tåler særlig meget medicin. Det er også grunden til at jeg ikke kan få noget mod min migræne. Desværre.

4. Men til gengæld havde jeg jo så to livmødre – ikke at det var godt for noget. Gud han havde vist drukket lidt for meget rosé dengang der skulle deles organer ud til mig 😉

5. Mine tænder sidder i øvrigt også som om de er kastet ind, og det ligner jeg har børstet tænder med en håndgranat. Mine tænder og mine ben er de to ting der gør mig allermest ked. Benene kan jeg dog bedre skjule. Men det er årsagen til at jeg aldrig smiler med tænder stort set. Desværre. Folk spørger nemlig ofte.

6. Jeg kunne leve af Ben&Jerry’s. Jeg kan sagtens erstatte et måltid med en bøtte is – og forstår ikke dem der kun spiser en lille smule af bægret, og gemmer resten #wtf

7. Mine forældre har haft en grillbar på havnen i Bandholm. Det var enormt hyggeligt, og jeg arbejdede der en hel sommer efter jeg droppede at læse til pædagog. Jep – det har jeg også prøvet kortvarigt.

8. En af de mest mærkelige fødselsdagsgaver jeg har fået var en pose fisk – jep levende fisk – leveret foran hoveddøren i en pose af en sød (og meget pæn) fyr der hed Anders. Jeg havde dog et akvarium som han vidste jeg var glad for. Ret sødt egentlig.

9. Jeg kommer oprindeligt fra Lolland, men flyttede i år 2000 da jeg blev student til Hvidovre, hvor jeg boede på kollegie. Kim boede der også – blot på en anden gang. Det var på kollegiet, at jeg mødte min bedste veninde Anette, og det er lidt hyggeligt at vi nu har hængt sammen i så mange år efterhånden. Efter Hvidovre flyttede Kim og jeg ind i en ungdomsbolig i Farum, derfra videre til Malmö, så Nørrebro, Vanløse og derfra til Frederikssund først i rækkehus og nu i det hus jeg sidder i, i skrivende stund. Vi har lovet min far at vi ikke flytter mere. Eller nu er der jo gået 5 år siden sidst, så den regel må snart være ophævet 😉

10. Er jeg en sucker for jul! Virkelig. Glæder mig allerede til hygge, pynte og gå amok i disse lækkerier* fra Kähler og har grumme planer om at se Love Actually og The Holiday næste uge når jeg er alene hjemme en af aftenerne…

Må I få den dejligste weekend!

Og er du i shoppehumør, så vil jeg råde dig til at kigge her forbi* – så mange gode ting på tilbud. Men kun i dag fredag med! Jeg er selv helt forelsket i disse leopard* lækkerier!

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

4 kommentarer

  • Jeg er også en sucker for jul – når folk klager over glimmer og nisser i butikkerne før tid, synes jeg det er tophyggeligt 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hypnose kan fjerne migræne – skriv hvis du er interesseret i at give det et skud🔫 Det kan jo ikke blive værre😉
    KH J

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Åh jeg ved skisme ikke om jeg tør – tænk hvis jeg ikke vågner igen 😉 Men har før læst lidt om det, da en anbefalede det mod lækkersult…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

September planer