Hvordan endte jeg her?

2000-2018

Efter jeg udgav dette indlæg tilbage i foråret om hvordan bloggen her pludselig var lidt mere end en egentlig fritidsinteresse og hvordan jeg tjente penge på den, har jeg fået en del henvendelser. Flere har stillet tonsvis af spørgsmål, kommet med tanker, kommentarer, forundringer og ønsker – alt sammen dejligt, og ting der er taget til efterretning og som fortjente at blive fulgt op på. Det forsøger jeg i dagens indlæg – og hvis der er mere I gerne vil vide eller undrer jer over, så siger I bare til, så skal jeg forsøge at svare på det. I var flest der spurgte ind til hvad jeg tidligere har lavet, og hvordan jeg er kommet til at lave det som jeg lavet i dag, hvorfor det fylder en del.

Jeg arbejder jo ikke fuldtid på bloggen, og jeg tror ej heller jeg nogensinde kommer til at leve af den alene – der er mange dygtige kvinder (og mænd) derude, der har gjort det i mange år, og dem har jeg fuldt ud respekt for. Jeg synes det er virkelig sejt og beundringsværdigt, hvordan man kan skabe et brand omkring sit eget navn, som man kan leve af. Så sejt altså. Men for mig, er bloggen stadig kun et dejligt deltidsprojekt, som jeg naturligvis bruger mange mange timer på, når tiden tillader det. Og ikke mindst når motivationen er der – for det skal den være, ellers er det noget halvhjertet noget man får kastet sig ud i. Jeg har lidt mange jern i ilden pt, og så er det ikke så tit der bliver skrevet de mere dybdegående og personlige indlæg, og det har jeg det helt fint med. Jeg ved at I derude, som virkelig gerne vil følg med, I bliver selvom der er lidt langt mellem indlæggene, og ellers så kommer der løbende nye ansigter til, hvilket er super dejligt. Jeg elsker min lille blog.

Anyway, jeg vil liste nogle af de spørgsmål op, som jeg har fået det sidste halve snart hele års tid, og så svare på dem så godt som jeg nu kan.

1. Hvad lavede du inden du blev syg med POTS og inden du begyndte at blogge?

Jeg har lavet meget forskelligt. Jeg er sådan en der aldrig rigtig har vidst hvad jeg ville være når jeg blev stor, og det har været enorm frustrerende. Jeg synes stadig det til tider kan være svært at jeg ikke ligesom har haft et kald, og nogle gange drømmer jeg om at have et almindeligt 37 timers job til ok gode penge. Men det er kun når jeg har en rigtig dårlig dag og humøret er på størrelse med en 2 krone. Jeg er godt tilfreds og meget taknemmelig for den ordning jeg arbejder på nu selvom det ikke er noget vi bliver rige af.

Men for at vende tilbage til det direkte spørgsmål, så har jeg efter jeg blev student i år 2000 læst russisk på CBS (dengang Handelshøjskolen). Men det sprang jeg fra efter 1 års tid, selvom det var det jeg det meste af min gymnasietid troede jeg skulle. Russisk korrespondent var drømmen. Jeg kunne slet ikke overskue at læse samtidig med at være flyttet hjemmefra. Det var en hård periode. Heldigvis havde jeg Kim på kollegiet, og det var der i 2000 jeg mødte min bedste vinde Anette som I før har hørt om.

Efter jeg droppede ud, fik jeg arbejde på et bofællesskab for ældre demente mennesker, hvor jeg arbejdede en årrække, og var ret glad for det. Jeg var i den periode et kort smut forbi pædagog seminariet, da jeg gerne ville være psykolog, men ikke havde snittet til at komme ind på netop det studie. Der kunne man så gå pædagogvejen først – men det var SLET ikke mig. Jeg elsker børn – bare ikke at arbejde med dem 😉 Så den drøm blev også parkeret relativt hurtigt, ligesom ndnu et nederlag, og et nyt spørgsmål om fremtiden rejste sig. Samtidig med at Kim og jeg pakkede vores kollegieværelser sammen og flyttede sammen i en ungdomsbolig i Farum, valgte jeg at starte et nyt eventyr med at læse Teologi på Københavns Universitet. Det er det studie jeg har elsket allermest af alle. Ligeså svært som jeg havde ved at hellige mig bøgerne, ligeså meget elskede jeg at arbejde med dem og ikke mindst mit arbejde i 2 forskellige kirker sideløbende. Det var en spændende tid, men også en hård tid. Jeg var ikke god til at studere. Jeg var ikke god til at gå til eksamen, og jeg var ikke god til at blande mig i mængden. Alt imens Kim var glad, dygtig og dedikeret for sit studie – jeg ville egentlig bare gerne være det samme, men havde alt for meget krudt i røven, manglende selvtillid og selvdisciplin. Det resulterede i at jeg droppede ud 3 år inde i studiet, men fortsatte mit arbejde i kirkerne, som jeg elskede og følte mig hjemme i. Jeg ville rigtig gerne være præst, og har nok en lille drøm om det stadig. Mens jeg læste teologi boede vi også i Malmö – det var en dejlig periode.

Vi flyttede tilbage til Danmark og ind i en lejlighed på Nørrebro i 2004. Jeg anede ikke hvad jeg ville. Overhovedet. Jeg arbejde stadig i kirkerne, men kun i weekenderne og ved ferier, og jeg begyndte at mærke et pres. Hvad skulle jeg være? Hvad skulle jeg blive til? Og inderst inde ville jeg bare gerne snart være mor. Det var min drøm.

Jeg besluttede at tage grundforløbet på HgS, så jeg kunne få en læreplads som enten f.eks. advokatsekretær, dekoratør, lægesekretær eller kontorelev. Jeg var så heldig at jeg fik en elevplads hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, og det var enormt spændende og en rigtig god og udviklende periode i mit liv. Jeg kan godt stadig den dag i dag, savne det gode gamle Bruun Rasmussen vi havde da jeg startede derinde – virkelig spændende arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere. Og sikke nogle fester vi kunne holde – allesammen. Elskede at vi ikke var så opdelt selvom vi alle havde meget forskellige arbejdsfunktioner.

Jeg blev gravid med Harald og havde et afbræk i min elevtid. Jeg kom tilbage efter 1 års barsel og færdiggjorde min uddannelse, men stoppede så derefter hos Bruun Rasmussen. Vi var flyttet til Frederikssund, og jeg kunne slet ikke overskue at skulle pendle frem og tilbage og Harald skulle være i vuggestue fra 7-17, og der var ydermere sket en masse ting mens jeg havde været på barsel. Men shit jeg elskede at være en del af det firma.

Herefter begyndte der så et nyt kapitel. Hvad skulle jeg nu. Jeg havde 3 års teologi, en masse erfaring med at arbejde i kirken og en kontoruddannelse med i bagagen. Ikke den bedste blanding, og stadig ingen fin uddannelse. Det havde jeg det lidt svært med i den periode, samtidig med at jeg var ligeglad med alt anden end Harald. Han var den vigtigste i mit liv sammen med Kim, og så længe han havde det godt, så var jeg ligeglad med hvad jeg lavede.

Jeg fik et job som forsikringssælger i Topdanmark. Lad os bare sige at jeg på ingen måde elskede det job. Folk som kender mig ved, at jeg hader at snakke i telefon, hvorfor det var et ekstremt dårligt match. Men jeg hyggede mig med hende jeg arbejdede sammen med, og vi passede stort set os selv da vi kun sad hende og jeg hernede i byen. Jeg blev gravid med Gro, og sygemeldt med det samme da jeg kastede op konstant, og fik drop på Hillerød næsten så ofte som folk skifter underbukser.  Hyperemesis hedder den lidelse, og det var forfærdeligt. Lad os bare sig at jeg ikke blev populær på arbejdet, hvorfor jeg også efter endt arbejde sagde op efter nogle meget ubehagelige mails og telefonsamtaler med en sur mand i HR. Shit der var ikke en god periode, men nu var jeg mor til 2 – drømmejobbet.

Og herfra begyndte det så småt at gå ned ad helbredsmæssigt og arbejde sig hen til den historie I allerede kender med POTS, mine 2 livmødre, mit studie på KEA, og til hvor jeg er nu hos Cahetu <3 Det skal dog lige siges at efter jeg stoppede i Top fik jeg arbejde i en kirke heroppe, hvor jeg havde den mest fantastiske chef – jeg holder stadig utrolig meget af ham. Og hvis det ikke var fordi jeg var blevet syg af POTS, og at mine kollegaer troede vi havde et hemmeligt forhold siden jeg ikke blev fyret under min udredning, så arbejde vi stadig sammen den dag i dag er jeg sikker på. Ham glemmer jeg aldrig, ligesom jeg havde et rigtig godt og givende arbejde sammen med de unge præster vi havde ansat. Igen jeg elsker arbejdet i kirken, og de mennesker der kommer i den.

Og nu er vi så i 2018 hvor jeg arbejder med PR og Marketing hos Cahetu og blogger ved siden af.

2. Har du en uddannelse?

Jeg har en kontoruddannelse med speciale i administration, så er jeg uddannet kirketjener, kordegn og sognemearbejder fra Den Danske Folkekirke samt Multimediedesigner fra KEA. Intet fancy, men en blandet landhandel 😉

3. Har du altid kunne lide at skrive siden du godt kan lide at blogge?

Ja. Jeg har altid både tegnet og skrevet meget. Det har ligesom været min ting at sidde for mig selv og enten tegne og skrive. Især det at skrive har jeg været glad for så længe jeg kan huske. Ligsom jeg også elsker at læse og forsvinde ind i en bog. Jeg har altid skrevet dagbog, og har skrevet mig ud af mange glæder, sorger og kriser gennem årerne. Dansk var mit absolutte yndlingsfag i folkeskolen, og jeg ELSKEDE både at læse samt at skrive. Hvilket også er det eneste fag jeg nogensinde har fået topkarakterer i sammen med de lidt mere kreative fag.

Jeg begyndte bloggen her i en svær periode mit liv. En periode hvor jeg havde brug for at få en masse følelser ud, og det har altid været gennem blyanten eller tastaturet der har været min vej til terapi. Jeg er rigtig god til at lytte til andres problemer, men når det kommer til mig selv, så er jeg meget stille skriver mig ud af det for det meste.

4. Hvad er det du laver hos Cahetu, og har det noget med bloggen at gøre?

Jeg laver alt muligt hos Cahetu. Primært står jeg for deres PR og Marketing. Dvs. sociale medier, nyhedsbreve osv. Men vi laver stort set lidt af det hele alle sammen – sådan er det når man er i et lille men dejligt firma. Men nej Cahetu har intet med bloggen at gøre. Jeg er så heldig at Camilla og Helle kendte mig lidt i forvejen da de har fulgt med både her og på Instagram – det er jo det gode ved bloggen, at den ofte fører til gode ting med sig.

5. Hvornår begyndte du at tjene penge på bloggen?

Puha, ja hvornår gjorde jeg det. Hmm. Nu er det jo ikke noget jeg bliver rig af på nogen måde alene, og der gik mange år før det gik op for mig at man faktisk kunne tjene penge på at blogge. Jeg anede ikke hvad et reklamelink var, og jeg tænkte ikke nærmere over mit indhold, planlagde det eller havde nogle samarbejdspartnere osv. Jeg kom med i Bloggers Delight i sommeren 2014, og det gjorde faktisk ikke den store forskel det første lange tid. Jeg begyndte at få lidt sponsorerede indlæg, men slet ikke så det var noget jeg tjente penge på hver måned. På ingen måde. Det er først de sidste 2-3 år vil jeg skyde på, at det er begyndt at gå stærkt. Folk viser øget interesse i det jeg skriver, bliver inspireret og firmaer henvender sig om spændende projekter. Jeg får flere og flere kampagner ind inde fra kontoret, hvilket gør mig glad og stolt.

Som nævnt tidligere er de ting jeg tjener flest penge på reklamelink og sponsorede indlæg og det er jo kun takket være jer søde læsere <3 

Hvis du ikke ved hvad et reklamelink er, så er det et almindeligt link som absolut ingen betydning har for dig som læser. Du kommer frem til den side der linkes til helt normalt, når du trykker på det. Folk har ofte lidt svært ved at forstå det, og det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Men det er rart at tjene penge på de links, for det tager tid at lave collager, finde ting frem, linke osv. Jeg laver mine mandagsønsker, som I er ret mange der læser, og det er eksempelvis igennem dem, at jeg tjener penge på reklamelink.

Et eksempel: Jeg linker til noget julepynt hos Ellos. I det link er der automatisk en lille kode indsat, som gør at butikken ved at det er mig der linker, og skulle du så købe noget via det link – det kan være hvilken som helst ting hos Ellos – så tjener jeg en mindre procentdel af det køb, du foretager dig. Det er som oftest 5-10 % jeg tjener af dit samlede køb.

Som jeg har vist jer før, har jeg lavet en samlet oversigt over alle de butikker jeg tjener penge ved, hvis du køber gennem dette link. Så kan du altid gå gennem der, hvis du vil hjælpe mig <3 Du finder den oversigt lige her

6. Forstår din familie hvad du laver?

Det bliver bedre og bedre. Kim og ungerne ved det naturligvis godt, men det er selvfølgelig ikke lige så nemt som at sige at ens mor er Præst hvis det nu var det jeg var. Men de ved at jeg skriver på bloggen om meget forskelligt, viser billeder på Instagram og at jeg arbejder med det på lidt skæve tider – også nogle gange i weekenden og om aftenen. Men i og med mit arbejde hos Cahetu også betyder at jeg er online om afteten, er de vant til at jeg lige laver noget arbejdesrelateret, og ikke blot sidder og er uopmærksom når vi sidder sammen. Og det er vigtigt de lige ved det. Ligesom når de er med i en kampagne eller med til event – så ved de godt at det er arbejde. Min omgangskreds ved godt hvad jeg laver, men det er nok lidt svært at forstå hvordan det kan være et arbejde. Sådan tror jeg alle os der laver det samme som jeg gør, kan nikke genkendende til. Og sådan vil det nok være i mange år fremover.

7. Hvad er dine fremtidsdrømme for bloggen?

Jeg drømmer om, at I bliver ved med at synes det er interessant at følge med – uden jer er der ingen fremtid. Så det er nok det vigtigste.

Vi drømmer som familie om, at flytte til udlandet på et tidspunkt (ikke permanent, men 1 års tid eller 2), og der kunne det være sjovt stadig at have bloggen.

Jeg håber at det gav et lille indblik i hvordan vejen her til hvor jeg befinder mig nu har været <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.