Mandagsønsker

Sukkerfri oktober – endeligt resultat

En måned uden sukker – hvordan gik det så?

Så ramte vi 1. november, og dermed er en måned uden sukker slut. Jeg gjorde det fandme! Yes – jeg er mega stolt af mig selv. Og ja ja inden I tænker hun er da bindegal og hun er da ikke gået all in eller noget – så er det jo rigtigt. Jeg har spist nødder, tørrede bær, mørk chokolade og lidt is et par lørdagsaftener – men jeg har holdt mig fra alt det dårlige som jeg var TOP afhængig af. Jeg kunne ikke gå over i Rema uden at skulle spise en chokolade på vej hjem, eller gå forbi bageren i centret uden at tage enten et studenterbrød, romkugle eller træstamme med og spise den på vej hjem på cyklen. For slet ikke at tale om alt det chokolade og guf jeg kunne spise hele dagen igennem… Helt overdrevet altså. Og sørgerligt – for ikke at tale om usundt. Virkelig usundt. Og det måtte stoppe.

Derfor satte jeg mig for at lave denne #sukkerfrioktober – for lige at rense kroppen lidt ud, blive mindre sukkerafhængig og få det bedre med mig selv. Både psykisk og fysisk. Og det har faktisk ikke været så slemt som jeg troede. Den første uge var hård. Fik mega hovedpine og cravede bare chokolade for vildt. Men jeg rørte intet. Jeg spiste mine snickerskugler og drak min Pepsi Max – og har aldrig haft det bedre! Udover at droppe det dårlige sukker, har jeg gået lidt flere skridt end jeg plejer.

Mit mål var at kvitte min sukkertrang gevaldigt. Selv at kunne styre hvad jeg kom i munden uden “bare at skulle have det” og samtidig ville det måske sætte gang i det vægttab jeg så gerne ville igang med.

Og det lykkedes. Alle tre ting faktisk til min store overraskelse. Jeg er ikke længere afhængig af sukker, jeg kan nu sagtens handle uden at skulle kværne et eller andet på vejen hjem, ligesom jeg ikke har nogle problemer med at andre sidder og spiser noget lækkert. Jeg kan godt sige nej tak og undvære – bare fordi. Mine bukser sidder bedre, der er lidt mindre “håndtag” og jeg føler mig sundere. Jeg har mere overskud. Mere energi og er gladere. Det er total win win – og jeg er så glad for at jeg valgte at tage mig sammen.

Denne uge har jeg tabt 1/2 kilo – jeg har ikke været lige så aktiv som jeg plejer desværre – men 500 gram er også ok. Det betyder at jeg samlet har tabt præcis 3 kilo den sidste måned. Det er jeg godt tilfreds med. For jeg har stadig spist almindelig mad og har også hygget mig med rigelige mængder mørk chokolade.

Så alt i alt har det været win win at lave sådan en sukkerfri måned. Det giver mig blod på tanden til at leve sundere – ikke fanatisk, men bare en anelse bedre. Holde mig til at leve lidt lækkert i weekenderne, og ikke dagligt indtage uanede mængder af e-numre og affaldskager. Og så er jeg motiveret til at tabe 3-4 kilo mere – så er jeg faktisk stort set i mål. Stort set. Tilfreds bliver jeg nok aldrig. Men jeg er godt på vej <3

Hvad med jer? Jer der har været med på udfordringen, hvordan er det gået?

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsønsker