Mandagsønsker

Et lille pip

En lidt træls uge

Jeg beklager stilheden herinde – jeg har simpelthen bare haft en uge hvor jeg har været nede med flaget, og har derfor kun lige pippet en smule på Instagram i ny og næ. Jeg startede ugen ud med et slemt migræne anfald, men heldigvis havde jeg ugens mandagsønsker liggende klar i kladden til jer, så de kom ud som normalt. Ellers har her været helt øde for indlæg – satser stærkt på at den kommende uge bliver bedre! Når man har migræne, så er man ikke meget værd – det er virkelig bare om at få de døgn til at gå mens anfaldet står på, og denne gang var det næsten 3 hele dage i sengen. Så irriterende! Jeg måtte bl.a. omrokere min arbejdsdag (heldigt jeg har verdens sødeste chefer), gik glip af et skønt event + et par andre aftaler, måtte aflyse mine powerwalks og så bare at gå glip af alt det almindelig man normalt laver med familien – dejligt at jeg har en mand og børn der kan hjælpe til, og at de er så store nu Harald og Gro, så de ved at mor bliver ok igen.

Anyway, så lettede migrænen omsider, men det var som om at hovedpinen stadig lå og lurede, og det er faktisk først i dag søndag, jeg ikke føler mig helt ved siden af mig selv. Og det var så den uge. Synes ikke lige, at jeg er kommet voldsomt godt fra start i 2019 – men det kan vel så kun gå fremad nu ik 🙂

Fredag efter et møde på arbejdet, var jeg et smut forbi Vedbæk og hente noget helt vidunderligt. I skal nok få lov til at se meget mere til den i et andet indlæg, men jeg må simpelthen lige nævne den, for jeg er forelsket og har boet i den siden! Jeg har simpelthen fået en flyverdragt! Til mig selv altså. Og hvor har den lige været alle de år hvor ungerne var små og jeg frøs min numse af på legepladsen? Jeg har længe luret på diverse termodragter der har været en del af i gadebilledet både sidste vinter samt denne sæson, men blev enig med mig selv om, at det ikke var det jeg havde brug for. Nej jeg savnede en RIGTIG flyverdragt – sådan en som ungerne altid har haft og været varme i. Og det har jeg fået nu. Jeg må hellere lige med det samme skrive, at flyverdragten er modtaget i gave så vi har det på det rene. Flyverdragten er fra The Dalset, og jeg måtte naturligvis eje leopard udgaven – hvad ellers?! #leocrush

Jeg siger jer den er lækker – det er den I kan se på billedet herover. Den er så pæn, og sidder hvis jeg selv skal sige det, virkelig fint! Intet 80’er dragt over den med posede former samt neonfarver, men derimod figursyet, velsiddende og luksuriøs! Men mere om den en anden dag – for det fortjener den – men indtil videre kan I lure lidt på dem på Instgram så I ved selvsyn kan se hvor skønne de er.

Jeg kan ikke være den eneste der har savnet en lækker og varm flyverdragt til sig selv vel?

Ellers har weekenden bare været helt nede i gear, og den er blevet brugt på at få tømt vasketøjskurvene, ryddet lidt op og få en masse frisk luft. Jeg har også fået løbet 10 kilometer – jeg må vel hellere til at komme en anelse i form nu jeg skal løbe marathon til maj…

Nu glæder jeg mig til en frisk ny uge – uden hovedpine.

Må I få en dejlig søndag <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsønsker