Godt nytår- og lidt tanker

Rigtig godt nytår kære læsere!

Jeg håber at I alle er kommet godt og sikkert ind i 2019, og er klar til at tage hul på et sprit nyt år.

For nogle vil det være dejligt at lukke af til 2018, viske lærredet rent og starte på en frisk. For andre vil det være svært at sige farvel til et år fyldt med minder, oplevelser og bekendtskabet, og det kan være svært at se fremad med et positivt sind. Det gælder begge veje. Hvis det har været et dejligt år kan man have lyst til at det ikke skal ende – for vil 2019 nogensinde kunne bidrage med det samme? Eller er det nu tid til et hårdere år? Hvis det har været et hårdt og sorgfyldt år, kan det være svært at sige farvel til de oplevelser og nære man måske har mistet og har haft oplevelser sammen med? Vil man glemme dem man har har mistet og som stod ens hjerte nær, ved at tage hul på et nyt år og forsøge at komme videre?

Jeg ved hvor mange mennesker der har det svært i denne tid. Det er den tid på året hvor der reflekteres, mindes og glemmes. Den tid på året hvor man ser fremad, visker tavlen ren, og venter på nye muligheder og eventyr eller blot en hverdag uden de store strabadser. Den tid på året hvor man hvis man er alene, har det svært eller er ulykkelig, finder sig selv i et endnu større hul end normalt, og det kan være svært at være i sig selv omringet af folk der er iført palietter fra top til tå, som smiler og er glade med deres venner og familie. Nogle føler sig alene. Nogle føler sig sårede. Nogle føler sig mindre værd. Andre kører videre i samme rille som man hidtil har gjort, og nogle er gode til at stoppe op og mærke. Vi er alle forskellige. Vi bearbejder alle forskelligt. Faktum er bare, at det for de fleste mennekser medfører en del eftertænksomhed sådan et nyt år. Man kan være splittet, og have svært ved at finde ind til hvem man er og hvad det er man står for. Nogle føler sig alene selvom de er omgivet af venner og familie, men tør ikke åbne op hvad de virkelig føler. Der er så mange tabu emner i vores samfund i dag, og det kan være svært at åbne op for dem.

Man skal huske at tage hensyn til hinanden. Mærke efter, holde øje og passe på hinanden. Vi har alle brug for nære relationer i vores liv. Vi har alle brug for nærhed og kærlighed. Ikke blot (overfladiske) likes og kommentarer – men kram, snak og anerkendelse i det virkelige liv. Og det skal man huske på.

Da jeg i sin tid arbejdede i kirken, havde jeg mange der kom i kirke i netop denne periode. De havde brug for at snakke, blive lyttet til, trøstet og anerkendt. Og på de år jeg har været væk, må der være kommet endnu flere mennesker til, der har brug for at snakke. Der er så meget nu om dage man skal leve op til, og forventinger til hvordan vi både skal opføre os, se ud og opnå her i livet – og det må være voldsomt svært at navigere rundt i for de unge mennesker – og for os andre også for den sags skyld. Og det kan jeg godt få ondt i maven over. Jeg kan jo se det bare på mine egne børn, hvilke ting der er i fokus og hvilke problemstillinger de bliver stillet overfor. Derfor jeg blev så rørt og glad helt ned i maven, da Dronning Margrethe i sin nytårstale i aftes, henvendte sig direkte til Danmarks børn. Well done og kæmpe respekt herfra!

Det er nemlig vigtigt at huske på at være en god kammerat, og det vil altid gavne en videre i livet at være opmærksom og god ved andre mennesker. Det er noget helt essentielt som både børn og voksne skal huske. Kigge op. Mærke efter om nogle har det svært, og ikke blot sætte sig selv først. Hjælpe dem der har det svært, og turde sige stop hvis man ikke kan stå indenfor den opførsel der bliver lagt for dagen.

Men det er selvfølgelig en balancegang – for man skal også huske sig selv, og stå fast ved sine egne værdier. Det gælder om at finde en balance, hvor man både er en del af fællesskabet, men også tør skille sig ud og tro på sig selv. Men hvis vi allesammen kiggede op og så på hinanden fremfor blot at kommunikere digitalt – så tror jeg på at vi igen bliver gode til at fornemme når noget er som det ikke skal være. At man husker at smile til en nabo, pigen fra parallelklassen, ham du sidder ved siden af i s-toget eller ekspedienten i supermakedet. Jeg ved udemærket godt at jeg selv er barn af den digitale verden – eller i hvertfald siden min ungdom har været det – men jeg er glad for at jeg alligevel havde en barndom, teenagetid samt gymnasietid helt uden smartphones, likes og subscribers.

Og selvom jeg i dag lever af at være online, skabe indhold til sociale medier, have følgere på Instagram og læsere her på domænet, og i det hele taget det at være på, så har jeg gode værdier og vaner med i rygsækken til stadig at leve uden for de digitale platforme. At jeg uden at jeg pudser glorien for meget, godt ved hvordan tiden var før vi alle var online. At kigge op. At tage hensyn. At hjælpe.

Men jeg indrømmer gerne at jeg skal blive bedre til det – jeg er ingen engel overhovedet. For man bliver så hurtigt opslugt da alting går så stærkt nu om dage, og man skal løbe stærkt for at nå det hele. Men jeg VIL være et godt eksempel for mine børn. Jeg vil blive bedre til det med at leve i nuet, og ikke at være på konstant.

Og det er netop det et nyt år kan gøre ved mig. At få mig til at reflektere over året der er gået og ikke mindst tænke over om jeg lever som jeg gerne vil. 2019 bliver et spændende år uden tvivl. Men der skal sadles en anelse om. Men mere om det en anden gang. Nu kalder sofaen med popcorn, film og hygge.

Må I alle få et dejligt 2019 – pas på hinanden <3

Godt nytår!