Det vidste du måske ikke

Runde spiseborde

spisebord

1 HER / 2 HER / 3 HER / 4 HER / 5 HER / 6 HER* / 7 HER* / 9 HER* 

Nyt spisebord?

Jeg løftede lidt sløret for det et par uger siden, og nu må jeg vist hellere runde det af. Vi overvejer kraftigt at få et nyt spisebord, selvom jeg ELSKER det plankebord fra By Løth vi har. Men det er jeg sådan set den eneste der gør herhjemme. Eller de andre 3 kan godt se at det er pænt, og Kim især synes også det er fedt til huset. Og selvom han kan se hvor glad jeg er for bordet, så er han altså træt af det. Og ungerne også. Sagen er jo med sådan et gammelt bord, at det er ujævnt og råt – jeg synes jo det har sin charme at tallerkener vipper lidt hist og pist, men de andre er irriterede over at deres glas står skævt og legekammeraterne skal passe på hvordan de sidder fordi de ikke kender bordets ujævnheder…

Altså for mig er det ikke noget problem, men Kim har set sig mere og mere ond på det og vil gerne have et bord han kan tørre af, hvor kaffekoppen står lige, og hvor krummerne fra morgenbrødet ikke ryger gemmer rillerne. Det sidste kan jeg godt give ham ret i – det er nok den eneste ulempe jeg kan se ved plankebordet.

Men vi skal jo alle være glade, og jeg kan jo godt se at de er 3 mod 1…

Så mens jeg arbejder lidt med tanken om at jeg måske skal skille mig af med bordet, har jeg kigget lidt rundt hvad der findes af spiseborde. Jeg leger lidt med tanken om et rundt et af slagsen – det synes jeg kunne være både fint og hyggeligt. Allerhelst vil jeg gerne gemme plankebordet til vi engang skal bo et andet sted måske og jeg kan bruge det som arbejdsbord evt. men nu må vi se. Det er også et dyrt bord at have stående, og et nyt spisebord betaler jo heller ikke sig selv.

Der findes faktisk nogle ret fine runde spiseborde. Særligt er jeg vild med dette fra Menu som også har en god størrelse samt denne fine nyhed fra Muubs*. Begge kunne være flotte herhjem til tænker jeg. Jeg er vild med bordpladen på det fra Muubs!

Dette fra House Doctor* er også fint og har nogle enkle ben som jeg godt kan lide – og en ok pris. Ferm Living laver også nogle borde i samme stil – dem kan du finde her. Der vil jeg sætte sorte ben til en sort bordplade.

Har I nogle tips til et rundt spisebord? Godt/dårligt?

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

1 kommentar

  • Louise

    Jeg har længe også ønske at skifte spisebord. Jeg har et smukt gammelt elipsebord fra Fritz Hansen stående. Det er et af de første der blev lavet i sin tid, så det trænger til lidt kærlighed hvis det skal blive pænt. Problemet med bordet er at det kan ikke trækkes ud. Når vi så skal være mange skal man ha et ekstra bord og intet passer til runde former, så man er ude i to uens borde og det er jeg ikke så god til (altså oppe i bøtten).. såå’e.. derfor står det stadig i kælderen.. og venter..
    jeg ville også gerne ha nye stole, men bord og stole skal ligsom passe sammen. Nå, jeg har kigget på et bord a la nr. 5 bare med messing fod og hvid marmor plade. Det er så fint. Jeg gik dog væk fra det igen da jeg tænkte på alt det støv og skidt sådan en slags fod ville samle. Så hvis der skulle et rundt bord ind her hjemme så vilje jeg klart overveje hvilken fod der var på bordet, om det kunne trækkes ud og laves større og om jeg havde de rette stole til bordet.. 😉 Spændende hvad i kommer frem til..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det vidste du måske ikke