Flydende kost

Rammen om vores familie

Reklame for eurodan-huse

Hverdagsglæde

At vi er glade for at bo i vores fine hvide træhus fra eurodan er ingen hemmelighed. Huset er rammen om vores lille familie, og det er her vi kan være os selv. Det er vores hjem. Et hjem som emmer af hverdagsliv fyldt med både glæde, sorger, grin og gråd. Et hjem basseret på kærlighed, hygge og tillid – og masser af humor. Et hjem hvor der er plads til alle.

Det er her Gro stod stolt i køkkenet på sin første skoledag. Her hvor Harald med julelys i øjenene modtog vores lille kattekilling. Her hvor nissen flyttede ind i december og havde sin egen indgang i væggen. Her hvor jeg lå syg i sengen i månedsvis. Her hvor min mand kæmpede bravt for at holde den gående. Her hvor vi altid holder sammen og stoler på hinanden.

Vores hus. Vores familie. Det er her vi er sammen med vores familie og venner. Det er her vores børn vokser op, og her de måske flytter hjemmefra.

Det er vigtigt at have en tryg base. Et frirum. Og det har vi i den grad fået med vores nybyggede hus. Vi har fået det ligesom vi gerne ville have det. Vi har selv bygget haven op fra bunden, og knoklet for at få det til at blive et hjem. På de snart 6 år vi har boet her, har vi haft så mange hyggelige stunder, som giver smil på læben bare ved tanken. Og det gør mig glad helt ned i maven.

Barndomshjem

Det har været vigtigt for os at give Harald og Gro en tryg base i vores nye hus lige fra start. Gro var ikke specielt stor da vi besluttede os for voresbyggeprojekt, og hun kan stort set ikke huske sit første hjem som vi kom fra. Harald kan naturligvis godt, men kernen af deres barndomsminder er fra vores nuværende hus. Og det betyder meget for mig – eller ja os begge naturligvis –  at få skabt nogle trygge, hyggelige og rare rammer for vores børn at vokse op i. Vores gamle hus lå to veje væk fra hvor vi bor nu, og derfor var omgivelserne og legekammeraterne de samme, hvilket har været super rart. Desuden var det helt perfekt at bo så tæt på opførelsen af vores eurodan-hus, at vi dagligt kunne gå herover med ungerne og se fremskridt og snakke med de søde (og tålmodige) håndværkere (alt ved håndværkere og maskiner er jo spændende når man er barn haha). At det var her vi nu skulle bo.

Da vi flyttede ind var de begge selv været med til at indrette deres værelser – faktisk af flere omgange, da Harald og Gro er gået fra at være små til store børn i dette hus – og det har været vildt hyggeligt, og gjort at de er meget glade for deres værelser, og virkelig bruger dem meget. Vi er SÅ glade for at vi har prioriteret at give dem nogle gode store rum, hvor der er plads til både gaming, danseshow, lektier og store senge som kan rumme en mor/far eller legekammerat.

Vi bor i et dejligt område, i et dejligt hus tæt på naturen – hvad mere kan vi ønske os? <3

Herunder lidt billeder fra en meget smuk hvid vinter nogle år tilbage. Det klæder huset med sne synes jeg. 

I har spurgt – jeg har svaret

Jeg har fået mange spørgsmål til vores hus siden vi byggede det for snart 6 år siden. Eller vi og viEurodan byggede haha. Det lyder bare godt at sige vi ik’? Men vi var nu selv ret så meget med på sidelinien, og har lavet ALT udendørs selv. Jeg har naturligvis forsøgt at besvare alle de spørgsmål som jeg fik dengang vi var iagng med selve processen, og tiden lige efter indflyningen, men da jeg løbende stadig får spørgsmål tikkende ind, tænkte jeg at nu skulle det være hvor jeg kastede bolden op til jer i forbindelse med dette indlæg, og lod jer stille de spørgsmål I ville. Og det kom der følgende spørgsmål ud af – jeg har samlet dem lidt sammen og skåret lidt ind til benet – ellers ville det blive for langt.

Hvorfor valgte I at bygge med Eurodan?

Det spørgsmål svarede jeg faktisk på I dette indlæg – så læs endelig nærmere heri hvor jeg skriver en masse om vores valg.

Er det dyrt at lave tilvalg? F.eks. ændre på størrelsen af forskellige rum?

Nej det synes jeg egentlig ikke. Det er selve størrelsen på huset der afgør prisen, og hvis man rykker rundt på nogle af m2 fra rum til rum, så ændrer størrelsen sig jo ikke overordnet set. Der er selvfølgelig forskel på om det er en bærende væg man vil flytte, om den skal forstærkes osv. Men alt i alt synes jeg ikke at vores tilvalg gjorde en kæmpe post. Vi havde et budget, og det overholdt vi – så da vi valgte dyrere vinduer, specielle klinker, flere vinduer, filtede vægge osv. så gik vi på kompromis med nogle andre ting. Man kan komme virkelig langt for pengene synes jeg.

Vil du dele prisen på jeres hus? Selve opførelsen.

Der er mange ting der kommer oveni når man bygger selv – ting som man aldrig havde tænkt på kostede penge. Men alt det har eurodan heldgivis styr på, og de er super til at guide en igennem den jungle det kan være at være nybygger  så ingen sved på panden der.

Du skal naturligvis have en grund at bygge på, og det afhænger jo meget af hvor i landet du befinder dig, hvor stor udgift den ender med at blive. Når man skriver under på sit nybyggeri, er det selve huset man får med i aftalen. Alt udendørs står man selv for, så det er ikke med i det beløb man ender med at betale byggefirmaet. Og det skal man huske på, når folk som her, spørger en hvad huset har kostet. For et er selve huset man køber, noget andet er de praktiske ting der følger med, og det tredje er have, carport, terrasse osv.

I må gerne høre hvad selve vores eurodan-hus kostede dengang vi byggede, og det lå på lige over 2 mio. Dertil kommer så grunden, alle udendørsarealer samt alle de praktiske ting som stempelafgifter, tilslutninger osv.

Hvorfor valgte I et træhus? 

Jeg var også inde på det i indlægget her, men det er simpelthen fordi der i vores lokalplan er en klausul om, at netop den vej vi bor på, skal husene ligne træhuse. Og da vi gerne ville have den grund som vi har, tænkte vi at så kaster vi os ud i det. Men som jeg også nævnte forleden, så er det ikke et rigtigt træhus – det er kun beklædningen der er af træ. Så istedet for at sætte mursten på, så fik vi brædder på – eller ville vi ikke gå med til det. Jeg har altid drømt om et hvidt pudset hus med sort tag og sprossede vinduer, og dette er det nærmeste vi kom det.

Vi er super glade for resultatet i øvrigt.

Har I selv hjulpet til med noget i byggeprocessen?

Nej det har vi ikke. Vi valgte at lade eurodan stå for det hele selvom vi har to håndværkere i familien. Dem ville vi hellere trække lidt på når det kom til udendørsarealerne, og vi synes det var det nemmeste at lade eurodan, som er vant til den slags, stå for det hele.

Vi har dog så selv stået for alt det udendørs sammen med vores forældre, ligesom min svigerfar som er murer har sat vores metrofliser op i køkkenet efterfølgende.

Er du glad for at I har valgt spots i køkkenet?

JA! Det er jeg rigtig glad for – de giver et super godt lys. Jeg har dog overvejet at sætte et par cool lamper op over metrofliserne, hvis vi en dag vælger en mere moderne emhætte der ikke fylder så meget.

Vi har ligeledes spots på begge badeværelser, i fordelingsgangene samt entréen.

Er der noget du ville ændre den dag i dag?

Nej overordnet er der ikke. Vi valgte huset så det passede til de behov vi havde dengang, og de passer stadig den dag i dag. Vi sørgede for at kigge frem, og finde en planløsning som fungerede for os på det lange plan. Vi kunne sagtens have bygget større, men vi faldt for det hus som vi bor i nu, og det har en rigtig god rumfordeling samt en god størrelse på børneværelserne.

Rent æstetisk, er der selvfølgelig sket meget på de 6 år som vi snart har boet i huset. Jeg har ændret stil ligesom tiderne har ændret sig og der er kommet nye smarte ting til – men sådan vil det jo altid være. Jeg drømmer dog om at skifte vores gulve til plankegulve, sætte nye messing håndtag på alle dørene – lidt i stil med det vi havde i vores gamle københavner lejlighed. Det vil give lidt mere personlighed til huset, og være en fin kontrast til det meget lyse hjem. Og en sidste drøm er måske at sløjfe håndvasken i entréen – for den bruger vi ikke. Hvis vi sløjfer den og de skabe der sidder på den væg, så kan vi få et stort spejl samt flere knager derude – og rent æstetisk vil det give lidt luft.

Men i bund og grund er vi meget tilfredse med vores valg – et dejligt lyst og lækkert hus 🙂

Vedligeholdelsesfrit indenfor de første 10 år?

Inden vi flyttede ind i huset her, boede vi også i et nybyggeri. Det var et rækkehus som var et projektbyggeri, så der var vi ikke med i selve byggeprocesssen da vi kom lidt sent i projektet fra start af. Men inden vi tog skridtet og flyttede til provinsen, boede vi i København. I en skøn gammel lejlighed. Personlig, charmerende og piv skæv! Og selvom det har en vis charme, så har det været helt fantastisk at kunne bore en skrue i væggen uden at vide om hullet smuldrede, at kunne lukke døren fordi dørkarmen ikke var skæv eller at gulvene ikke knirkede hver gang man lige have fået sin baby til at sove….Når man bor i et helt nyt hus, så er tingene bare i orden – og det er rart at man ikke skal tænke på noget som helst de første mange år. Faktisk hedder det sig, at et eurodan hus er vedligeholdelsesfrit i 10 år, og det tror jeg faktisk passer meget godt. Vores hus skiller sig dog lidt ud, da det jo som førnævnt er beklædt med træ, og derfor skal males for at kunne modstå vind og vejr. Ca. 5-6 år sagde maleren at det kunne klare sig uden at blive malet, og derfor er det i år at vi til at finde malerpenslerne frem.

Går du med byggetanker i maven?

Drømmer du også om at bygge selv, så kan jeg anbefale at tage rundt og kigge på de forskellige udstillingshue eurodan har rundt omkring – vi brugte MEGET tid på at snuse rundt.

Alene her i påsken åbner eurodan tre nye huse samt et i slutningen af april. De har åbent hver søndag 13-16 i alle udstillingshuse. Noget der er ret fedt når man snakker med Eurodans rådgivere – dem der møder folk ude i husene – det er, at de er i stand til at beregne dit præcise rådighedsbeløb i ethvert hus, de kan forestille sig at bygge. Så man kan hurtigt få samt gang i drømmen, eller vide om man skal prioritere anderledes. Du kan se lige her hvor der er et typehus nær dig.

Du kan også bestille kataloget fra eurodan lige her – det er gratis, og giver dig en masse lækker inspiration til dit kommende drømmehus. Perfekt læsning her i påskeferien måske 🙂

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

2 kommentarer

  • Lise- Lotte

    Super indlæg. Flot hus og detaljer. Hvor stort er jeres hus?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flydende kost