Kjoler i lange baner

Harald anbefaler: Bøger du skal læse

Indeholder bøger der er modtaget som anmeldereksemplar

Bøgernes forunderlige verden

I dag er det for engangsskyld på tide at give ordet til en anden her på domænet. Og hvem er bedre til det formål, end min dejlige store, smukke og kloge dreng – jaja jeg er hans mor, så det må jeg godt sige. Selvom han nok synes det er enormt pinligt nu han selv går ind og læser indlægget 😉

Men vi har længe talt om Harald og jeg, at han skulle give nogle anbefalinger af alle de bøger han går og læser. For jeg ved jo at der er mange af jer der læser med derude, der har børn på nogenlunde samme alder – hvorfor det kunne være super aktuelt at vi delte disse erfaringer med hinanden. Selvfølgelig er børn forskellige – men nu får I i hvertfald Haralds favoritter.

Vi er jo de onde forældre herhjemme, som kræver at der læses min. 30 minutter dagligt (20. min. for Gro – og så læses der selvfølgelig også i skolen samt udover de 30 minutter – for det der læsning er faktisk ret hyggeligt jo. Både Kim og jeg elsker også at læse, og især som barn var jeg optaget af bøgernes verden, og elskede mine månedtlige bøger jeg fik med posten fra diverse bogklubber. At kravle ind i en bog som jeg kalder det – det er så dejligt afstressende især i den travle hverdag vi lever i i dag, og jeg øver mig i at prioritere bøgerne igen og koble lidt af.

Harald har altid været en super god læser – han læste da han startede i skole, og har derfor skulle fodres med MANGE bøger! Vi læser højt for både Harald og Gro hver aften – en ting vi har gjort siden de var babyer, og vi prioiterer alle og er glade for den tid på dagen. Det er en god afslutning, og super hyggeligt. Kim læser for det meste for Harald og jeg for Gro – Kim og Harald deler nemlig  interesse for det lidt overnaturlige som jeg ikke er så stor fan af uden at sige for meget 😉Både Harald og Gro har været så heldige at forlaget Alvilda har opdaget deres gode læselyst, og de har været så søde at sende dem bøger af og og til, som falder i deres smag. Især Harald elsker de bøger de udgiver og sluger dem på ingen tid. Den anbefaling Harald kommer med her, er nogle af de bøger han har læst inden for den sidste tid. En serie der har taget ham med storm.

Vildheks som han også nævner til slut, har han læst for noget længere tid tilbage, men dem har han været sindsygt glade for, så de er taget med. Og dem skal Gro igang med at læse, så snart hun lige lære forskelllen på virkelighed og fiktion – det kæmper vi desværre lidt med.

Nu vil jeg overlade ordet til Harald – måske det kan give lidt inspiration til lidt ferielæsning, eller til når skoleåret går igang igen. Jeg må også lige slå et slag for serien Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl – den er fantastisk og den var han også vild med da han læste den i sin tid! Jeg skal nok komme med Gros læsefavoritter lidt senere på sommeren til jer med læseglade piger <3

Magisterium.

Efter min mening, er Magisterium en sjov, spændende og forventningsfuld bog.

Jeg har nu læst til og med bog 4, og vil rigtig gerne læse den sidste. Der er i alt 5 bøger på ca 200-300 sider hver i serien.

Serien handler om 2 drenge ved navn Call og Aaron, og en pige ved navn Tamara, som de vist begge 2 er lidt forelskede i…

De bevæger sig ud på nogle farlige ekspeditioner, og oplever krafter som de aldrig før har set.

Call’s far, fortæller ham mange ubehagelige ting, fordi han ikke vil have at Call skal ind på skolen (Magisterium). Call’s far sørger stadig selvom det er mange år siden hans kone døde.

Aaron har en stor hemlighed han går og bager på, hverken Call eller Tamara ved det ikke engang.

Tamara er rig, og går i fint tøj, men det er ikke altid lige nemt at være Tamara.

Aaron og Call kommer i store problemer, selv ikke engang deres mester gider at lytte til dem. Det hele er meget spændende!

Hvis man kan lide bøger som Harry Potter, Vildheks, Arlo Finch eller Skammerens Datter, så er dette klart en serie for dig.

God fornøjelse!

Mvh Harald 😀

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kjoler i lange baner