Messetid, solskin og feriedrømme

Weekendhilsen

Solskin, fredag og smil på læben

Det er fredag, solen skinner fra en skyfri himmel og humøret er højt!

Det har været nogle travle dage for mit vedkommende, og nu bliver det godt med weekend. Mens jeg har været på messe i Frankfurt, har ungerne som jeg også skrev om her, været på landet og hygget sig. Harald kom hjem onsdag med toget (mega sejt siger pylremoren), og jeg henter Gro hos mine forældre i morgen lørdag og bliver til søndag. Så får jeg også lige set dem lidt og hygget – win win. Mandag går hverdagen så rigtigt igang igen for alles vedkommende, og det er nu heller ikke så tosset. Slet ikke når det er blevet en del lysere både morgen og aften. Elsker den her årstid.


Det var en god oplevelse i Frankfurt på trods af, at messen var præget af en del afbud grundet Corona virus og så den efterfølgende storm, men vi holdt hovedet højt, og jeg suger alt viden til mig, og glæder mig allerede til næste messe. Jeg er så eventyrligt glad for mit nye arbejde hos CARE BY ME, og føler mig virkelig godt tilpas i det jeg laver samt de nye sider jeg lærer af mig selv at kende og den opbakning jeg får.

Jeg fik rigtig mange spørgsmål til mine sneakers på messen, og får dagligt flere beskeder på Instagram, hvorfor jeg lige kommer med en lille servicemeddelelse. De er også ret så skønne – både super gode at have på og fine til både jeans og kjole. Havde dem på fra 8 morgen til 22 ish om aftenen hele messen uden nogle problemer. De er fra Puma, og fås bl.a. HER og HER. De bliver dog ret hurtigt udsolgt blot til info.

Iøvrigt  er I også en del der har spurgt ind til blusen på billedet herover. Den jeg havde på i story med trutmund – det er denne her skønhed 

Kim var så sød at hente mig i lufthavnen tirsdag ved midnatstid, og med et køleskab der var fyldt op med Pepsi Max, min yndlings kokus yoghurt samt mad til de næste par dage, fristes jeg til at sige, at jeg havde været savnet. Og det er skisme en rar følelse. Det er nye tider at jeg er mere væk hjemmefra, og det har vi alle skulle vende os til – men det er godt og lærerigt for os alle, det kan jeg mærke.

Onsdag arbejdede jeg hjemmefra, og fik plejet min hovedpine lidt, som jeg desværre blev ramt af sidste dag på messen, og så fik jeg endelig hygget lidt med mine to drenge da de kom hjem om eftermiddagen. I går tordag var jeg først forbi tandlægen for at få nye skinner med hjem (ih det går fremad med de bisser), og så tog jeg på kontoret derefter i det smukkeste solskinsvejr! Mens Harald var til e-sport om aftenen svedte jeg som en gris i træningscentret – jeg prøver virkelig at komme lidt igang med det motion og har et mål om at smide 5 kilo inden maj. Lad os se om det lykkedes – synes det er så svært jo ældre jeg er blevet, og har en meget sød tand…

I morges havde jeg en tid hos lægen kl. 8 – havde ikke lige tænkt over at det var vinterferie da jeg bookede den. Så kunne den måske godt lige have været liiiiiidt senere på dagen, nu jeg arbejder hjemmefra i dag.

Men det kunne ikke være anderledes, og jeg troppede op i nattøj under flyverdragten, hvor jeg havde tid hos den nye (unge) læge, som jeg skulle smide bukserne overfor som det første 😉 Han havde en god portion humor haha og så var fredagen ligesom igang. Sagen er at, jeg endelig havde fået taget mig sammen til, at få kigget på de mange tydelige blodårer, karsprængninger og begyndende knuder som jeg har på benene – og som er årsagen til at jeg aldrig går i shorts, eller korte kjoler. Udover at de er grimme, er de også ubehagelige, da de tynger meget i benene.

Jeg fik en henvisning til en ultralydsscanning, og så må vi se om der kan gøres noget. Jeg fik dog en recept på noget creme jeg kan smørre karsprængningerne med, for at se om det kan mindske dem lidt. Ellers skal de fjernes med laser, som jeg tidligere har kigget på – det er bare så skide dyrt! Så den skal straks igang med – tænk hvis det er en mirakel creme 😉

Resten af fredagn skal bruges på lidt arbejde, og så skal jeg hygge lidt om Harald og en tur ned og ose lidt i byen (ej okay, det er hurtigt overstået heroppe haha – men skal lige have nogle friske blomster i hvertfald). Senere X-Factor, burger og frugtsalat – ingen fredagsslik har vi aftalt. Lad os nu se…

Må I få en SKØN weekend!

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Messetid, solskin og feriedrømme