Mandagsønsker

Stilhed, tanker og respekt


Ro

Ungerne er puttet. Manden er gået i seng, og jeg nyder et glas koldt Pepsi Max mens roen sænker sig ~ og et afsnit af gode gamle FRIENDS giver smil på læben i en svær tid.

Første uge i Corona “karantænen” er gået. Vi har været hjemme alle fire, og har kun været ude for hjemmets fire vægge, for enten at gå lange ture for at få noget luft og bevægelse og når vi har skullehandle ind – med afstand naturligvis.

Stay home & stay safe

Det er en helt ny verden vi i skrivende stund befinder os i, og det er vigtigt at respektere de restriktioner vi har fået. Som Dronningen så fint sagde det, vi kan ikke være bekendt ikke at tage det alvorligt ~ så det gør vi.

Både min mand og jeg kan arbejde hjemmefra, og med rigeligt med arbejde at se til, hjemmeskoling af ungerne, pressemøder i tide og utide, og en stigende frygt har det været en travl og ikke mindst hård uge, og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har glædet mig så meget til weekend, som jeg har gjort i dag.

Selvom der er meget at se til med to børn der skal have undervisning herhjemme, så priser jeg mig lige nu lykkelig for, at vores børn er så store som de er. Eller der er både fordele og ulemper vil jeg sige.

Fordelen er, at de er selvkørende og ikke skal underholdes konstant, og de har været vildt gode til at lave deres lektier uden brok, og er gået igang med en opgave som de er blevet sat igang med og stolt fået et hak på dagens liste- og så har de også næsten uden brok gået en lang tur om eftermiddagen bare for at få lidt motion. Det er guld værd, at når vi voksne nu har et arbejde hvor vi kan arbejde hjemmefra, har haft tid til at gøre det.

Ulempen er, at når de er så store forstår de alvoren i den situation vi befinder os i. Især Gro har det med at blive (over)bekymret, og er rædselsslagen for døden, hvilket Corona krisen ikke ligefrem hjælper på. Så det kræver en del samtaler, uden at gå alt for meget i dybden. Heldigvis har det hjulpet lidt på hele krisesituationen, at trampolinen nu er gjort forårsklar, så hun har kunne hoppe glad rundt det meste af dagen som om alt var ved normalen.

Jeg håber inderligt at vejret er med os henover weekenden, for jeg trænger i den grad til at få noget luft ude i haven – måske gøre nogle krukker klar og få forspirret lidt sommerblomster inden det er for sent.

Hvordan er I kommet igennem den første uge? Håber alle er ved godt mod, og at I får en dejlig weekend. 

Pas på jer selv <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

2 kommentarer

  • Jeg har ferie de 14 dage, og min kæreste arbejder hjemme – jeg havde fået komplet kriller, hvis ikke vi lige havde købt hus, med tilhørende have😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Åh hvor dejligt med ferie – og tillykke med huset! 🙂
      Bliver skønt med have – god fornøjelse med den 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsønsker