Conscious Exclusive 2020

Weekendhilsen

Tiltrængt weekend

Endelig blev det weekend ~ ingen hjemmeskole, intet arbejde (næsten) og intet vækkeur. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har glædet mig så meget til weekend som jeg har i disse Corona-tider.

Og selvom mange nu ville sige, at man jo er hjemme hele tiden, og derfor har uanede mængder af timer til at nyde livet og hinanden, så er det altså ikke helt tilfældet.
Ikke hvis man som både Kim og jeg forsat kan passe sit arbejde hjemmefra, og samtidig har to børn der skal hjemmeskoles, have måltider ind i mellem og så alt det andet en normal hverdag byder på.

Der er nok at se til skal jeg hilse at sige, og jeg har hørt mig selv sige; “ikke lige nu skat, mor er der om 2 minutter – jeg skal bare liiiiige…” lidt for mange gange.

Og sådan er vi rigtig mange der har det disse dage. Man føler sig utilstrækkelig på så mange punkter, og det er faktisk lidt hårdt. Man vil gerne passe sit arbejde i den krisetid vi går igennem, sørge for at ens børn forstår de lektier de skal lave, og naturligvis hjælpe dem så godt man nu kan – og samtidig være en sød og overskudsagtig mor, som også har tid til at bage, lave kreahygge og spille spil som så mange andre. Og selvfølglig også være en glad hustru som ikke ligner en meget træt og gråhåret udskidt klat æblegrød  fordi man er nødt til at sidde lidt længe oppe hver aften (læs nat) blot for at få lidt alene tid – for det har man altså brug for i disse tider. Jeg har. Maria tid. Ro.
Men jeg tror at løsningen må være at prøve at klare det hele bedst muligt, og sænke min ambitioner lidt i disse krisetider – sådan må det være for en stund, og det går nok.

Men det skal ikke føles som en klagesang – slet ikke. For jeg ved jo godt, at det er en krisesituation vi står i, og at vi heldigvis er sunde og raske. Men at glæde mig ekstra meget til weekend, og bande hjemmeskole væk for en stund, det vil jeg have lov til 😉

I går fredag startede weekenden med at jeg fik den fineste buket blomster samt aller dejligste kort fra mine to chefer leveret herhjemme. Jeg blev simpelthen så rørt og glad – og weekenden kunne ikke have startet på en bedre måde.  Føler mig så værdsat og værdifuld – og er meget taknemmelig <3

I dag lørdag skulle jeg have lavet en million praktiske ting i haven, ryddet op i ungernes tøjskabe, gået en lang lang tur og alt det andet man nu skal have styr på af praktiske ting, men jeg fik desværre pludselig meget ondt i maven og måtte lægge mig på sofaen. Det er sjældent jeg må kapitulere, men så ved Kim også at jeg mener det.

Og det er først nu her sidst på aftenen at det er begyndt at lette. Dødirriterende – så gik den lørdag! Er altid lidt nervøs når der er noget med maven, grundet de helvedes operationer jeg gik igennem tilbage i 2014. Men det føles ikke helt som de samme smerter – heldigvis 🙂

I morgen søndag satser jeg derfor på at både vejret og helbreddet er med mig, så vi sammen alle fire kan få nydt den sidste fridag og få indhentet noget kvalitetstid, inden det hele starter mandag morgen igen.

Håber I får en dejlig lørdag aften (det der er tilbage af den), og en skøn søndag <3

 

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Conscious Exclusive 2020