Mandagsønsker

Camping i hytte – det perfekte åndehul

Annonce for DK Camp

En tiltrængt pause i denne anderledes tid

I starten af juni tog vi i familien en tiltrængt pause fra hverdagen.

En kort men vidunderlig pause fra vasketøj, lektier og madlavning samt andet praktisk – men vigtigst af alt – en pause fra huset hjemme i Frederikssund. Et hus, som nu de sidste måneder har været den faste base under hele corona krisen. Et hus som har rummet 4 mennesker, med hver sine behov 24 timer i døgnet. Et hus, som pludselig har haft mange flere funktioner end normalt, og som både har skulle fungere som skole, fritkvarter, fritidsaktiviteter, arbejdsplads, mødelokale, fristed – samtidig med alle de almindelige hverdagsting, der altid foregår oveni samtidig.

Med andre ord, har vi ligesom så mange andre, tilbragt en del tid herhjemme med både hjemmeskole for børnene og hjemmearbejdsplads for de voksne. Og selvom vi er gode til bare at være hjemme alle fire, og aldrig har et stort behov for at der skal ske noget – så kan man selvfølgelig godt mærke, at vi går op og ned af hindanden i så mange timer, og at man ikke har ligeså meget alenetid har især, som man ellers har vært vant til. Især når alt foregår under samme hustag, og man har måtte have flere kasketter på konstant.

Og alene tid, har man alle brug for engang i mellem – ligesom man har brug for at komme ud hjemmefra, og brug for at se og opleve noget andet, end det der foregår indenfor husets 4 vægge. Ellers bliver det tilsidst bare en hverdag at tulle rundt herhjemme, og man mangler nogle input for at fungere optimalt. Det er min oplevelse for os alle fire i hvertfald.

Og præcis det med at komme ud, og opleve noget andet sammen som familie, er det indlægget skal handle om i dag. For den pause vi fik fra hverdagen herhjemme for et par uger siden, var guld værd, og kan varmt anbefales. Og i den underlige tid vi alle går igennem lige nu, med udsigt til at holde sommerferie herhjemme i Danmark, håber jeg at indlægget her, vil kunne give inspiration til at tage et lille break for en stund et sted i Danmark – for Danmark er nu skøn om sommeren! Og hvis det regner – vi er jo trods alt i Danmark – så er det perfekt at bo i sådan en hytte.

Vi fik spillet en masse kort og ludo – samt spist en hulens masse snack indenfor i tørvejr…

Campingweekend – perfekt måde at lade batterierne op på

Ordet camping vækker mange forskellige reaktioner, minder og tanker hos folk – og det er faktisk lidt interessant. Da jeg var barn har jeg flere gange været på camping i både campingvogn og telt – og elsket det! Som ung har Kim og jeg været på tur med rygsæk og crashed på forskellige campingpladser op gennem Sverige – og elsket det! Som voksen, og nu mor, har jeg på ingen måde ikke tænkt over, at det kunne være en ferieform for vores familie – hvis jeg skal være ærlig. At spænde en campingvogn på bilen siger mig absolut ingenting. At slå telt op med to unger der er bange for mørke og farlige lyde, har heller ikke tiltalt mig – nok nærmere givet mig sved på panden. Men at tage på camping i en hytte som vi har været med DK Camp – ja der blev jeg hooked på idéen lige fra start af.

Nogen vil måske mene, at det at bo på en campingplads i en (luksus) hytte, på ingen måde har noget med camping at gøre – og den holdning må man gerne have. Jeg vil dog sige, at jeg synes vi opnåde præcis det som jeg selv husker essensen fra camping er. Nemlig, at komme ned i gear, komme lidt væk hjemmefra, være sammen på en anden måde som familie, hygge, slappe af, være en del af et fælleskab – dog alligevel hver for sig.

Jeg kender flere der er campister og elsker det. Og jeg har faktisk ofte været lidt misundelig på deres evne til at stemple ud i weekenderne, henover helligdage samt ferier. At tage den pause, og sætte livet derhjemme lidt på pause – for at komme væk, og hygge sig sammen som familie på en helt anden måde. At komme helt ned i gear, og lade batterierne op – det var jeg misundelig på.

Og at prøve at opleve den frihed på egen krop – især efter en hård periode som det jo har været under corona, det var SKØNT. Vi tjekkede ind i den dejligste hytte, på den skønneste campingplads fra fredag -søndag først på måneden – det var fantastisk! Vi skulle ikke lave noget som helst, udover at slappe af og hygge os som familie, og med den lækre hytte, vi blev indlogeret i, skulle vi ikke engang kæmpe med at sætte fortelt, telt og andre praktiske ting op – næh, vi skulle bare lægge sengetøj på dynerne – så var vi good to go.

Og det elskede jeg!

DK Camp – et væld af muligheder

Hvis du ligesom os skal være hjemme i Danmark sommeren over, og måske trænger til at komme ud og se noget andet end matriklen derhjemme, så tag et kig her hos DK Camp. De har et væld af skønne campingmuligheder landet over! Om I er til at campere med almindelig campingvogn, slå telt op, sove i luksushytter som vi gjorde, helt low key hytter (som i øvrigt stort set ingenting koster – jeg overvejer at leje en for bare lige at få lidt Maria tid et enkelt døgn haha) eller måske et af de fede glamping telte som er ultra populære pt.? Mulighederne er mange – det er bare om at finde det, der lige præcis passer til jeres familie og behov.

Jeg har luret lidt rundt her hos DK Camp, da vi faktisk overvejer at tage afsted igen en 3 dage ish i sommerferien, og der er stadig ting at få fingrene selvom sommerferien er lige om hjørnet! Så det er værd at overveje. Vi har snakket om at tage på cykeltur, og når man gerne vil bo i en hytte, så skal man jo ikke have den store oppakning med. Man kan leje sig til sengelinned og håndklæder, og så er man godt kørende. Fed måde at campere på synes jeg – ud i det blå og opleve Danmark – uden at det skal være alt for besværligt, og give sved på panden.

Det tiltaler mig ved at campere på lige præcis den måde – og måske der er mange af jer derude, der også kan se jer selv på en campingplads i hytte. Ungerne er stadig en del af fællesskabet med de andre børn på legepladsen, vi voksne kan vælge at lave mad i fælleskøkkenet eller bruge det køkken der er i hytten (hvis man har en comfort hytte altså), eller blot lige tage en kop kaffe i fællesområdet og derved få en sludder med de andre på campingpladsen, og på den måde er der også et socialt aspekt i det.

Det synes jeg er lidt hyggeligt – og stemningen er ret nede på jorden som jeg er fan af. Folk er der med præcis det samme for øje – at hygge sig og slappe af. Og den stemning smitter af på både store og små. Og det elsker jeg.

Det er i hvertfald ikke sidste gang at vi tager på camping i hytte – ungerne har allerede spurgt ind til hvornår vi skal afsted igen, og det er et godt tegn.

Du kan se lige her, hvad der stadig er ledigt i sommerferien, hvis du mangler et sted at tage hen 🙂

I øvrigt, så boede vi på Hillerød Camping – den skønneste oase 10 min gang fra centrum.

I er rigtig mange der har spurgt indtil selve campingpladsen, og min varmeste anbefaling går til stedet. Men indlægget her er for DK Camp som helhed, hvorfor jeg ikke går i detaljer. Men find campingpladsen her hos Dk Camp, og hvis du i særdeleshed er en blomsternørd som jeg, eller bare drømmer om Italiens solskønne klima, så vil den være lige noget for dig.

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsønsker