7 år Niller...

Weekendhilsen

Lidt tanker, løst & fast samt juli i billeder

Så blev det fredag, og sørme om det ikke ser ud til at vi går en weekend i sigte med solskin og halvlune temperaturer. Mon sommeren kommer tilbage? I hope so!

Jeg påtænker i hvertfald, at spænde løbeskoene på og gå en laaang tur i eftermiddag og få lidt sol på æblekinderne mens den er der – man ved jo aldrig om det blot er for en stund den er på visit. Jeg elsker at starte weekenden ud med enten at løbe eller gå en tur når computeren lukkes sammen for weekenden, og inden den står på burgeraften as usual, guf og hygge i sofaen.

Det har været første uge igang med arbejde efter ferien, og jeg må sige det har været dejligt at være tilbage på kontoret i København. Se caption under nedenstående billede – så forstår I bedre. Måske du har det på samme måde?

Weekenden byder på lidt praktisk udendørs arbejde herhjemme, en tur i IKEA (har lovet Gro det i 100 år) tror jeg, måske en strandtur hvis vejret er med os, og ellers bare afslapning for fulde gardiner, inden hverdagen banker på mandag igen. Det er altid lidt mærkeligt selv at skulle arbejde, når ungerne har ferie, men de tager det i stiv arm, og nyder bare at få lov til at sysle rundt med hver deres ting i deres eget tempo. Jojo, måske lidt for meget skærm – men hvad. Det er jo sommer, og de skal også koble fra. Så længe de også er aktive ved siden af, så går det nok 🙂

Herunder får I den sidste tid i billeder – jeg tænkte, at det måske var lidt hyggeligt at gå på weekend med.

Må I få en dejlig en af slagsen – håber den byder på lige præcis dét du har lyst til <3

^”Hej jeg hedder Maria, er 39 år og nyder at være lidt ALENE igen i de her dage – må man godt sige det højt?”

Sådan startede jeg et post på Instagram i aftes. Og opslaget der forsætter som herunder til jer der ikke følger med der, blev mestendels taget godt imod – og det var rart at høre andre sige, at de havde det på nøjagtig samme måde.

“Ikke, at jeg hverken savner mine 2 søde chefer inde i vores fine showroom, eller at jeg er træt af min lille familie. Nej slet ikke.

Men.

Har vi ikke alle brug for at være lidt alene engang i mellem? Have tid for sig selv, nyde roen omkring sig og værdsætte det øjeblik, hvor man ikke skal varte nogen op for en stund?

Jeg har.

Og det har der ikke været meget af siden Corona brød ud i marts. Min bedre halvdel har arbejdet hjemme siden det hele startede og ligeledes har ungerne været hjemme stort set hele tiden. Når man, som jeg, er vant til at arbejde hjemmefra et par dage om ugen og har været vant til at have ro omkring sig de dage samt sysle med en masse forskelligt i sit eget tempo – ja så er det noget anderledes pludselig at have folk omkring sig i døgnets 24 timer (ja, jeg sover jo også sammen med Gro…)

Jeg har altid været meget indadvendt som person og nydt at være alene – og har heller aldrig været den store selskabspapegøje.

Jeg har brugt mine lange gåture om aftenen til lidt “Maria tid”, men må altså indrømme at – hold nu op – hvor har det været dejligt at være på kontoret denne uge – HELT alene. Shit mand! 

Andre der har det på samme måde? “

Nogle gange må man godt sige højt hvad man tænker – og der vil altid være nogen der ikke synes det samme – og det er helt fair. Jeg fik nogle beskeder i indbakken, som mente det modsatte, men i en fin tone heldigvis. Der er plads til forskellighed, det skal der være. Ellers ville tilværelsen blive for kedelig, hvis vi alle syntes det samme ik?

^Maria tid i København efter arbejde. Næste gang, skal der være tid til at kigge lidt i butikker tror jeg samt drible lidt rundt i de små sidegader.

Jeg skulle til tjek hos Smiledesigns med mine tænder, og havde efterfølgende lige lidt tid inden jeg skulle mødes med min veninde i Farum og gå en dejlig lang aftentur. Det blev til en poké bowl og gåtur henover Dronning Louises bro, som jeg altid bliver så nostalgisk over, når man tænker på hvor meget jeg har cyklet der dengang vi boede på Nørrebro.

Mine jeans er disse – og jeg elsker dem! Det er de samme jeg har på, på billedet over dette også. Jeg blev bombarderet i story, og har smidt link op. Men her får I det igen til dem der måtte have lyst til at kigge. Jeg har dem i str. 36 og der er god plads – det er en casual model, hvilket er god til små Hobbit ben haha…

^ Kølig hvidvin, tøseserier og alenetid (alt) for sent om aftenen… Elsker det!

^Gro og jeg smuttede en tur på landet mens jeg stadig havde sommerferie. Det var mega hyggeligt, og SÅ dejligt at se mine forældre igen, og i særdeleshed min mor, som har været temmelig isoleret under Corona. Nu må hun komme en lille smule ud med forbehold, så vi inviterede hende på en ny café i Maribo, og spiste kager til den store guldmedalje… Mega skønt <3

^Fine detaljer hos min tandlæge – tænk at have sådan en opgang!

^Aldrig gå ned på blød cashmere og crispy øko bomuld vel?

Jeg BOR i mine lækkerier fra CARE BY ME, og I er også mange der har skrevet til ind det på Instagram i særdeleshed under ferien på Bornholm hvor jeg viste meget af det frem. I er faktisk også flere der har bestilt – mega dejligt at I støtter vores lille skønne firma – og mega dejligt at kunne inspirere og at I er ligeså begejstrede for vores ting som vi selv er.

Jeg har her LINA bukser og AMY cardigan 

^ Nyder havens smukke blomster lige nu. Georginer, Stolt Kavaler, Løvemund, roser, Høstanemoner – sidstnævnte har overtaget mit bed fuldstændigt, men heldigvis er de smukke.

^Reklame/ Solcremen modtaget i gave

Skønne Karmameju, som vi jo har kontor hos inde i byen, er i år kommet med en SKØN nyhed.

Nemlig en solserie. Økologisk, vegansk og med naturlige solfiltre. Og selvfølgelig koralvenlig. Jeg er kæmpe fan. Deres ansigtssolcreme er skøn at smøre ud og er udover en solcreme også en ansigtscreme som plejer huden og beskytter mod solen samtidig – win win!  Jeg må også slå et slag for deres pre/aftersun, som er fantastisk! Både til at smøre på huden inden du påfører solcreme, men også bagefter når du har været udsat for de hårde stråler. Jeg bruger den på hele kroppen, og smører også Gro ind i den efter en lang dag ude på trampolinen… Og så dufter cremerne mildt og lækkert. Stor anbefaling herfra.

^ Da jeg kom tilbage fra ferie stod der er fin bæredygtig drikkedunk på min plads fra søde Pianna. Tusind tak – den er jo lige min farve, og holder vandet dejligt koldt! Elsker at få gaver hihi.

Gulvtæppet (som jeg i øvrigt drømmer om) er dette.

^Naturen er fantastisk smuk lige nu. Kornmarker og valmuer er essensen af dansk sommer for mig.

Elsker mine gåture ud over markerne.

^Med udsigt til mere sol og sommer, drømmer jeg om denne fine kjole som smiler til mig inde i showroomet. Det blødeste af det blødeste økologiske bomuld. Mmm. Den må på ønskelisten…

Tak fordi du læste med <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

7 år Niller...