Mandagsønsker

Mandagsønsker

1 Pæn lampe / 2 Skøn pude / 3 Bløde hårelastikker / 4 Cool opbevaring* / 5 Feminin skjorte* / 6 Fine stiletter / 7 Vamset jakke / 8 Praktisk neglekur / 9 Fine strømpebukser / 10 Inspirerende bog / 11 Sød rosa strik* / 12 Bløde cashmere bukser / 13 Praktiske gummistøvler* / 14 Fin sweat / 15 Smukt vedhæng / 16 Sød muslingelampe / 17 Pænt yoga-/træningstøj / 18 Smuk mushroom lampe / 19 Bløde sweatpants / 20 Cool træningssko / 21 Fin bademåtte / 22 Pænt salt- og pebersæt

Snevejr, udlængsel & fine fristelser

Håber I alle er kommet godt igennem den første sådan “rigtige hverdagsuge” med lockdown, hjemmeskole, (hjemme) arbejde, snevejr, sunde januar-vaner, solskin mm. OG har haft en SKØN weekend derpå.

Der er mange tangenter, der skal spilles på lige for tiden, og det er med at holde tungen lige i munden, og huske at trække vejret dybt ned i maven. Omend snevejret har gjort den grå og lidt triste januar noget smukkere, ungerne mere glade (ind med røde kinder, ud med skærmtiden for en stund) og luften mere frisk og klar, så stemmer jeg altså mere for blå himmel, frostvejr og solskin som vi havde  lørdags. Det var sådan en smuk dag! Det gav lidt ny energi i et ellers nedlukket Danmark – suk hvor jeg savner normale tilstande. Min familie, at kunne tage ud at spise, kigge på butikker, tage i biografen, være på kontoret og ikke mindst savnet til at kramme dem jeg holder af.

Jeg var ude at gå i et par timer med min veninde i lørdags, og det var sååååå lækkert at mærke solens stråler på kinderne og misse lidt med øjnene når solen ramte sneen på markerne. Magi for både krop og sjæl – og man følte sig næsten helt i live igen 😉

I dag starter endnu en uge. Og ikke den sidste af slagen med hjemmeskole tror jeg –  men det tager vi med. Det skal nok blive godt det hele igen. På et tidspunkt.

Endnu engang har jeg fundet lidt forskellige fine fristelser frem, både lidt til boligen og dig selv – se lige de fine lamper. Denne her gad jeg godt skifte min egen senglampe ud med, og muslingen her er bare for sød til næsten ikke at skulle flytte ind… Og lampen her er jeg også vild med! Vildt nok at falde for 3 lamper på én gang haha. Måske fordi man trænger til noget lys? Og nu vi er ved boligen, så er puden her også ret skøn! H&M har nogle ret fine boligsager lige for tiden.

Jeg forkælede faktisk mig selv lidt med en ting fra sidste uges mandagsønsker. Nemlig de fine glimmer løbesko som var på udsalg. Og da jeg viste dem samt mine nye “gå-ture-sko” frem på story forleden, blev jeg væltet ned af beskeder haha. Det er de hvide sneakers bag nummer 20 – og de er virkelig skønne! Jeg glæder mig til at gå maaaaaaange ture i dem. Jeg har taget min almindelige størrelse til jer der har spurgt om det. Jeg er lidt lun på den rosa strik*, som lige kunne kaste lidt farve over tilværelsen, ligesom jeg drømmer om det brune yoga/træningstøj – suk jeg savner at kunne komme til bodyflow!

Må I få en dejlig uge <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsønsker