Hmf!
Billedet taler vist for sig selv. Jeg håber at jeg ikke er den eneste som har sådan et par gamle jeans i gemmerne som man ikke kan skrue sig i... Jeg havde det lidt ligesom Ross i FRIENDS da han havde kastet sig ud i læderbukser - husker i det afsnit? Shit det var sjovt!
Nå, men faktum er at uanset hvor meget jeg sugede maven ind og strammede ballerne, så kunne jeg ikke kiles ned i mine gamle yndlingsjeans da jeg prøvede dem forleden ;)
Jeg købte dem efter jeg havde født Harald for snart 10 år siden (say whaaaaat!?) fordi jeg gik 3-4 numre (!) ned i jeans indenfor de første 4 mdr af hans liv (suk) og så boede jeg ellers i dem hele min barsel og indtil det nogle år efter begyndte at gå den forkerte vej igen...
Jeg har gemt dem bagerst i skabet, da de har været en god målestok for hvordan udviklingen af min gamle krop gik. Jeg har kunne måle kropsvolumen med de jeans og se hvor galt det nu stod til. Oftest stod det helt galt til og de blev pænt pakket væk igen - men jeg har altid håbet på at jeg engang kunne komme i dem igen. Jeg havde det nemlig rigtig godt med mig selv dengang jeg gik på barsel med Harald. For første gang i MANGE år synes jeg at jeg var ok slank og jeg kunne snildt hoppe i et par stramme jeans (det var dengang skinny jeans lige var kommet frem) med en stribet Nørgaard bluse til - uden at ligne en muffin! Jeg har altid været en lidt stor pige. Ikke sådan meget overvægtig men altid godt hyllet ind i hvalpefedt - og det ændrede min graviditet og barsel med Harald altså på - trods jeg tog mange kilo på mens han boede til leje i maven.
Efter jeg fødte Gro og kom ud på den anden side af en helvedsgraviditet med + 34 kg, stod det halvslemt til. Kiloene raslede ikke af mig som med Harald men 6 måneder efter var jeg i min gamle krop igen. Dog ikke så tynd som efter Harald, men som før graviditeten med Gro. Da vi for et par år siden flyttede ind i huset vi bor i nu, passede de gode gamle jeans pludselig igen. Jeg havde haft det hårdt med min POTS sygdom og arbejde og husbyggeriet gik heller ikke som en dans på roser - og det gjorde altså at jeg hoppede i mine jeans igen. Men den glæde gik hurtigt over og nu står vi så her - med ballerne godt hængende ud over linningen ;)
Mit mål er at komme i de jeans inden min fødselsdag i juni. Det må simpelhen kunne lade sig gøre at smide de 5-6 kg igen - og så blive på den vægt! Jeg forstår ikke hvorfor det skal være så svært... men jeg kan mærke at efter jeg er blevet ældre har jeg fået sådan en
ej-jeg-har-jo-også-født-to-børn holdning og
man-skal-jo-også-leve mentalitet og det er da bare for dumt! For der er da mange mennesker som har skudt to unger ud der er super slanke OG trænede OG som lever lidt godt af og til. Der må være en balance - jeg har bare ikke formået at finde den endnu.
Jeg ved at jeg vil havde det meget bedre hvis jeg får smidt de kilo - det lyder måske dumt - men sådan ved jeg det er. Tænk på hvor mange resourcer vi kvinder bruger på at opnå drømmekroppen? Mange af os i hvertfald - vi skylder da os selv at tage hånd om det og så få lagt låg på de tanker der ligger i baghovedet - så man fx. som jeg kan komme i de gamle jeans som spøger i skabet...
Andre der har sådan et par jeans liggende eller andet de drømmer om at hoppe i igen ?