Strandet i Barcelona + postkort #2

barcelonaEn lille update her fra tapaens (eller nu Elgens) land! I skrivende stund sidder jeg nemlig i Bergen lufthavn. Jep du læste rigtigt ;) Jer der følger med på Snap og Instagram har måske fulgt lidt med i vores hjemturs udvikling i går, hvor jeg brokkede mig lidt ;) Vi skulle være lettet 16.50 i går søndag men vi fik pludselig en melding om at der intet personale var til at flyve flyet og at de intet kunne oplyse os. Vi kunne så selv følge med på Norwegians hjemmeside på mobilos og læse os til at flyet var blevet udsat til kl. 00.00 - uden årsag. Pludselig fik vi oplyst - eller en fik det af vide og så spredte rygtet sig -  at alt var aflyst og vi selv skulle booke nye fly og tage kontakt til selskabet! Afsti afsted med os og det endte med at vi blev indkvarteret på et lavsi hotel sent i aftes og efter 15 omstillinger  og 30 opkald kom vi omsider igennem til Norwegian og blev booket på et fly i dag mandag - med stop i Bergen hvor vi så har 9 timers ophold. Det er så her vi er nået til nu. F... hvor er det træls altså! Ét er at flyet bliver aflyst, det er hvad der kan ske. Men det mindste man kan gøre er så  at give en ordentlig service og sørge for at folk ved hvad der foregår. Der opstod total panik blandt folk i går og det er forståeligt. At de ikke satte et ekstra fly ind her til morgen fatter jeg simpelthen ikke - et helt flys besætning mangler ligesom at komme til København?! Nå, nok brok det er bare sur numse, når man har både arbejde og studie at passe (især når jeg nu tillod mig at tage fri torsdag/fredag). Men nu håber vi på det bedste og hvis alt går efter planen så lander vi i Kastrup kl. 21.25 (7-9-13) Jeg har uploadet en lille film over dag 2 i Barcelona - den jeg har taget på snappen. En del af jer meldte positivt tilbage, så tænkte i fik en mere ;) Det er lidt grænseoverskridende da i jo ser mig helt som jeg er  - lige nu og her. Hvordan jeg lyder, snakker og ser ud helt naturel - men det er jeg selv fan af på andre blogs/profiler så synes det kunne være fint her også. (Der er dog lige en fejl i den sidste del da den ene snap ligger tidsmæssigt forkert - den har åbenbart ikke uploadet på tidspunket... ) Kim var på konference dag 2 også, så jeg havde hele dagen for mig selv :) Jeg har gået ca. 20-25 km dagligt og fået set en del. Små hyggelige gader, butikker, cafeér, parker mm. SKØNT! Om aftenen var vi igen ude at spise tapas og derefter stødte vi ind i en gadefest, hvor folk bare stimlede sammen og dansede. Det var mega fedt og så god og casual stemning og da vi gik var der sort af mennesker! Jeg skal nok skrive lidt mere om hvad jeg synes der er værd at se i byen, som flere af jer har efterspurgt. Jeg ville bare lige give et lille pip her nu, da bloggen har lidt under dårlig forbindelse og for meget shopping ;) God mandag derude - jeg håber at alt er ved normalen for mit vedkommende i morgen :)   https://www.youtube.com/watch?v=9JXq7q7LHYE&feature=em-upload_owner