Arbejdsweekend vol. 1

Løbemål 2014

Siden jeg fik blev syg for snart et år siden og i starten af 2013 endelig fik diagnosen POTS syndrom, har jeg tænkt meget over hvordan min tilværelse skulle blive. Jeg har altid været meget fysisk og dyrket meget sport fra jeg var helt lille. Med udsigt til at gå og besvime og være svimmel konstant, så det sort ud og jeg lagde mig godt tilrette på sofaen som lægerne proklamerede.

Heldigvis fik piben en anden lyd, da jeg fik diagnosen POTS syndrom, som bedst er under kontrol hvis jeg er (en del) fysisk aktiv. Mit hjerte kommer i bedre form og mit autonome nervesystem profiterer af at jeg har meget fysiske perioder og rolige perioder, så det lærer at justere sig selv, hvilket er problemet nu. Det er dog blevet meget bedre og jeg kan mærke hvad mit løb gør for min krop og ikke mindst sind.
Men mit store mål har været at kunne gennemføre et marathon. Det er noget jeg i mange år har drømt om og her efter jeg er begyndt at løbe næsten hver dag, er det blevet forstærket. Jeg føler at hvis jeg klarer et marathon, så kan alt andet bare komme an. Min krop som nærmest er gået i fordærv af at have ligget i graviditeten med Gro og så her vedr. Mit sygdomsforløb hvor jeg nærmest ikke bevægede mig i 5 mdr. Det tager hårdt på ens krop og kondition.
Så NU skal det være!
Jeg tilmeldte mig først på året – faktisk lige efter diagnosen af POTS – VM i halvmarathon i København. Så havde jeg det at arbejde henimod og det var ikke så skræmmende som et alm. Marathon.
Men nu har jeg fået mere blod på tanden, og har fået det lidt bedre fysisk, så jeg håber og tror på at jeg bliver klar til at løbe et HELT marathon i maj 2014 og tilmeldte mig forleden. Det er SÅ stort for mig og jeg glæder mig helt ubeskriveligt.
Så nu snupper jeg :
Copenhagen World Half Marathon  D. 29. Marts 2014
Copenhagen Marathon D. 18. Maj 2014
Sæt igang…!
Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

1 kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Arbejdsweekend vol. 1