Youve been noticed

Postkort fra Bornholm

image image image image image image image image image image image image image image imageimageimageimageimage

Et dejligt tilbageblik på en skøn uge på solskinsøen!
Den danske sommer viste sig fra sin bedste side og solskinsøen levede i den grad op til sit navn.

Vi havde lejet et idyllisk sommerhus i Østre Sømark med 600 meter til stranden. Alle måltider indtog vi udendørs på den skønne overdækkede terrasse. Det var virkelig en dejlig uge, hvor vi alle fik ladet batterierne op og kom hjem med sommerbrune kinder:)

Vi havde farmor og farfar med og det er skønt at se hvor tæt vi alle kommer på hinanden og får hygget sammen på sådan en uge. Ungerne elsker det!

Vi fik rigtig leget turister og fik set: Hammershus, Opalsøen, Hammeren, Rytterknægten, Helligdomsklipperne, Jons Kapel, Den Sorte Gryde, Ekkodalen, Gudhjem herunder Karamel Kompagniet og Pandekagehuset og Øster Lars rundkirke.

Manden og svigerfar har spist røget sild så de næsten står ud af ørerne – Gro er også til fisk modsat Harald og jeg;) Bare lugten er nok!

Vi deltog også i Nexø gadeløb. Når det nu lige løb af stablen mens vi var der, var det sjovt at stille op –  vi er jo bidt af et par gale løbesko…

Harald løb sit første løb – 2 km helt alene. Er så stolt af ham. Når man er en meget genert og morsyg dreng, var det virkelig godt gået og han så så sej ud!

Kim og jeg løb begge 5 km. Kim satte sin egen rekord i tiden 18.22 min (!) og jeg fik en ok tid på 24.34 min.

Bornholm er nu bare dejlig!

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Youve been noticed