Le Sac en Papier

En lille (sensitiv) rabenskralde!

image

Arghhhhh! Har jeg lyst til at brøle engang i mellem for tiden.
Shit Gro er en lille skrap dame! Hun har altid været en meget genert, mut og morpattet pige – og det er hun stadig – men hun er begyndt at træde ud af sin comfortzone.

Efter 6 ugers sommerferie er der sket noget med hende. Selv børnehaven siger hun er kommet mere ‘frem i skoene’ på den positive måde dog.
Herhjemme oplever vi bare at vores søde og artige Gro er blevet fræk! Hun er hidsig, temperamentsfuld og skrap. Hun skælder pludselig ud hvis det ikke lige går efter hendes hovede og bliver tit så gal at hun ikke selv kan finde ud af at stoppe før hun bliver helt ulykkelig og nærmest utrøstelig.

Jeg ved ikke hvad der sker med hende, men noget foregår der i hvertfald inde i hendes lille søde hovede. Det er selvfølgelig fint at det er herhjemme hun prøver grænserne af, men jeg bliver tit meget overrasket og helt mundlam. Hun kan virkelig blive gal.

Hun tænker meget over tingene, folks handlinger og reaktioner og tit tager hun tingene meget bogstaveligt og bliver enten vred eller ked over misforståelser.

Jeg håber at det blot er en fase hun skal igennem. På den ene side er jeg glad for at hun tør være lidt mere sig selv, sige fra og stå ved sin mening men på den anden side er jeg lidt bekymret. Bekymret for hendes sensitive sind og hendes måde at håndtere konflikter på.

Men måske er det alderen? Er der nogle af jer der har oplevet det samme?

Huen hun har på SKULLE på indenfor. En kamp jeg meget apropos ikke valgte at tage… Hun storelsker den og glæder sig til vinter… Hvis du ligesom Gro er vild med den er den fra Huttelihut og jeg har skrevet om den her og her 🙂

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

2 kommentarer

  • Camilla

    Det lyder fuldstændig som vores pige på snart 8.. Nogle gange kan jeg næsten blive bange for hende, så skrap og hidsig kan hun blive.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sød hue. 🙂
    Det med hidsighedsanfald kender vi alt til herhjemme. Og det blot med en søn på 15 mdr.
    Frygter når han bliver ældre.
    Har desværre ingen gyldne løsninger og råd. 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Le Sac en Papier