Farvel til menstruation...

Jeg er her stadig – update

Blot en lille update her fra sygehuset.

Tak for alle jeres søde kommentarer både her på bloggen og Instagram <3

Jeg er desværre stadig indlagt da det hele tog en lidt uventet drejning.  Uheldig er mit mellemnavn!

Selve operationen i mandags gik fint. Jeg var meget skidt efter narkosen og havde meget stærke smerter på opvågningen.  Jeg var helt væk efter operationen og ænsede ikke så meget omkring mig.

Tirsdag vågner jeg op med meget ondt i maven men får mere morfin og i løbet af formiddagen kommer en sygeplejerske og vil have mig ud af sengen.  Det er den eneste måde at komme igang på siger hun! Jeg skriger af smerte med tårerne løbende ned af kinderne da hun tvinger mig op at sidde.  Lægger mig omgående ned bagefter i smertehelvedet og sygeplejersken siger at vi prøver igen over middag!

Lidt efter kommer en læge og samme sygeplejerske. Mine hæmoglobintal (blod) er meget lave, hvorfor de vil scanne mig akut. Det viser sig så at de kan se noget blod på scanneren og jeg skal åbnes op igen asap.

På opvågningen er jeg helt væk. Ænser næsten ikke min mand og får først senere fat i at de har fjernet 1,5 liter blod inde fra maven…

Nu begynder endnu et smertehelvede. Jeg er så syg på opvågningen. Kaster op og har mange smerter. Om natten bliver jeg kørt tilbage på stuen og er helt væk. Dopet af morfin og ænser intet.

De følgende dage er jeg stadig meget omtåget. Kaster op, hverken spiser eller drikker hvorfor jeg får drop med vand og morfin. Først torsdag tænker de at jeg nok ikke kan tåle morfinen og begynder at give et andet præparat.  Så begynder det at lysne. Jeg er ikke så omtåget mere og prøver at indtage lidt føde igen.  Har fastet siden søndag aften så kroppen skriger på næring. Jeg prøver også at komme lidt op at sidde og stå og det tegner positivt.

Desværre får jeg det rigtig skidt igen og har meget ondt.  Jeg tåler ikke meget smertestillende da jeg mangler en nyre, så kæmper med det og har svært ved at vurdere hvor ondt jeg må have.

I dag søndag troede jeg så at jeg skulle hjem, men grundet vejrtrækningsproblemer har jeg fået flere undersøgelser som viser at jeg desværre har fået lungebetændelse oveni. Mit immunforsvar er helt i bund. Ydermere venter jeg svar på lidt blodprøver samt hjertediagram men vi satser på at alt er ok der.

NU magter jeg ikke mere.

Jeg vil hjem! Savner ungerne,  min mand,  rigtig mad og min seng!

Jeg vender snart tilbage. Har så mange lækre ting jeg skal vise jer.

Vi ses på den anden side <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

2 kommentarer

  • Pernille

    Åh ha! Ønsker dig god bedring og kan ikke forestille mig hvor meget du savner alt derhjemme! Føler med dig! Alt skal nok gå og håber du snart får et forbedret liv

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Tusind tak <3
      Det kan KUN blive bedre.
      Jeg kom hjem i aftes. SÅ dejligt!

      Kh Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel til menstruation...