Black Friday - tilbuds fif!

Juledug

image image
I år tror jeg at jeg skal prøve noget nyt på julebordet. Jeg plejer at dække med hvide duge, eller som sidste år med en lille løber men stadig holdt i lyse farver. Jeg dækker altid op med noget fra naturen også – elsker naturens smukke gaver og den nordiske indretning.

I år bevæger jeg mig over på den mørke side tror jeg. Jeg ved ikke hvad der sker for mig lige for tiden. Først den grå væg og nu drømme om at tilføje tekstil samt stel i mørke nuancer. Det er jo en helt ny side af mig der kommer frem 😉

Vi skal holde jul for første gang for Kims forældre og bror i vores nye hus og jeg glæder mig helt vildt. Sidste år var vi ikke kommet rigtig på plads og havde stadig meget rod rundt omkring. I år er vi kommet mere på plads og jeg glæder mig meget til at pynte op og til at nusse om julebordet når vi kommer så langt.

Jeg har forelsket mig i følgende duge som begge ville være smukke på julebordet. Ville have elsket at dække bordet med Sort Riflet fra Royal Copenhagen men det bliver ved drømmen 😉

Den smukke ensfarvede dug øverst er fra Broste Copenhagen og fås i flere nuancer. Jeg har virkelig fået et godt øje til det brand og har flere af deres ting på ønskelisten bla. deres Nordic stel.

Den anden dug er fra Ferm Living og siden jeg så den første gang, har den sagt mig noget. Jeg synes at den er meget smuk og speciel i sit udtryk.

Hvad ville i vælge og dækker i op med dug juleaften?

Begge duge fås lige nu hos Cahetu og skriver du ‘boligmagasinet’ i kommentarfeltet får du 20% på din ordre. Tilbuddet gælder til d. 7/12.

Jeg overvejer kraftigt at gøre min virtuelle indkøbskurv til virkelighed 😉

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Black Friday - tilbuds fif!