3. Gang er lykkens gang…

Et lille pip herfra. Undskyld stilheden – jeg har været væk fra bloggen lidt over en uge og det var ikke med min egen gode vilje.

Jeg har flere indlæg i ærmet, som skulle have været udgivet og jeg beklager både overfor jer læsere som måske har lagt mærke til stilheden og til de samarbejdspartnere som savner deres indlæg.

Først tak til alle jer som har skrevet søde kommentarer på Instagram <3

Lørdag ved midnatstid fik jeg pludselig voldsomme smerter i maven og Kim måtte ringe efter en ambulance. Det føltes på samme måde som efter den første operation, hvor de måtte genoperere pga. blod i maven.

Endnu engang måtte min kære mand se sin kone i smertehelvede og endnu engang måtte vores dejlige børn undvære deres mor. Værst af alt havde Gro fødselsdag om søndagen og måtte undvære sin mor – men det er et helt indlæg for sig.

Held i uheld var min mor overnattende hos min Gudmor og de kom kort efter ambulancen var kørt afsted med mig, så Kim kunne være ved min side.

Første antagelse var at en ny blødning var løs i maven, men efter hurtige blodprøver viste de at mine hæmoglobintal var normale. Derefter nye prøver, alt imens jeg havde sindssygt ondt. Jeg er ikke sart med smerter, men det her gjorde temmelig ondt.

Søndag formiddag besluttede de både at CT scanne, ultralydsscanne for derefter at beslutte at jeg igen – nu for 3. gang –  skulle under kniven. Af sti afsted til operationsstuen, hvor min stakkels snart gråhårede mand, bekymret kunne sige farvel endnu engang.

Der var opstået noget betændelse i maven i det område hvor de syede under 2. operation samt en cyste på 4 cm sad på æggestokken tæt ved. De fjernede betændelsen men lod cysten sidde af hensyn til risiko for mere betændelse.

Blev kørt tilbage til gynækologiskafdeling hvor jeg også lå sidst og blikket i sygeplejerskernes øjne, sagde næsten alt. Hverken de eller jeg selv havde regnet med at jeg skulle komme tilbage. Havde ligesom været igennem nok.

De efterfølgende dage får jeg antibiotika mod betændelse i drop og er nu kommet over på pilleform så jeg endelig er hjemme igen.

Jeg har ubeskrivelige smerter. Både i mine sår som de igen måtte skære op men også i bryst og ryg. Jeg måtte lige afsted til hospitalet igen, da jeg fik vejrtrækningsbesvær samt voldsomme jag og konstante smerter i bryst/ryg. De mener jeg har nerver i klemme da jeg lå i fosterstilling i ambulancen samt første døgn på hospitalet. Jeg kan ikke rigtig strække ud pga maven og sårene og tåler ikke mere smertestillende. Så håber bare at det snart går i sig selv. Det er ulideligt!

Ved godt at jeg har snakket meget om mine operationer efterhånden, og beklager overfor jer der synes det er irriterende  – men det har været vigtigt for mig i min bearbejdelse af det. Det er hårdt at blive opereret tre gange indenfor så kort tid og min krop reagerer voldsomt på narkose. Psykisk er det rigtig hårdt med børnene, især når man har sensitive af slagsen. Min dejlige mand kan næsten ikke rumme mere og nu beder vi bare til at 2015 bringer noget godt med sig. Please.

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.