Favoritter fra Minus til 50%

Ny seng til skolepigen

image image imageGro er snart ved at vokse ud af sin Leanderseng, hvorfor jeg er på udkig efter en ny. Der skal være god plads til at vifte med tæerne og vi går efter en seng i voksenlængde så vi ikke skal skifte endnu engang.

Jeg har forelsket mig i de tre ovenstående senge, som alle tre er smukke hver for sig. Gros værelse er så stort så det godt kan bære en køjeseng. Jeg har egentlig aldrig tænkt at det var det hun skulle have – men jeg er begyndt at se det smarte i, at der er plads til overnattende venner når hun kommer dertil samt en hulens masse plads til hendes bamser 😉

Som jeg skrev om her så synes jeg at sengen fra Oliver Furniture er virkelig smuk. Elsker den nordiske og enkle stil. De buede kanter, trædetaljen og tremmerne. MEN den er altså en kende for dyr. Med små 14.000 ,- overstiger den kraftigt vores budget desværre. Men drømme det har man jo lov til…

Et andet og slet ikke dårligt bud på en køjeseng, er sengen på billede nr. 2 fra Et Hjem. Jeg har før kigget på dem da vi boede i det gamle hus, da en af vores bekendte købte dem til deres unger.

Elsker den stil sengen har og den vil være smuk inde i hendes lyserøde univers. Denne er model Fanny og den kan man også købe som enkeltstående seng. Hvilket også er med i overvejelserne.

Med en pris på små 8.000 ,- er det også bedre at have med at gøre med 😉

Den sidste seng er fra Flexas relative nye serie Flexa Play. Vi har som tidligere nævnt de praktiske opbevaringsbænke derfra, som vi er virkelig glade for.

Sengen er smuk i alt sin enkelhed og med de fine træben får den lige et ekstra touch synes jeg. Den fås i flere farver og har tænkt på både den rosa og hvide indtil Gro. Men den hvide ville nok gøre sig bedst, da den skal stå op til hendes rosastribede væg…

Hvilken ville i vælge? Og har i erfaringer med køjesenge?

 

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

2 kommentarer

  • susan

    Min erfaring er at det er bøvlet at skifte sengetøj !!;-) jeg ville til hver en tid vælge en senge hvor man lige hiver en slags skuffe ud også bliver det til en dobbelt seng. Ikea har en fin hvidmalet en, mener den hedder hemnes. Den kan også fungere lidt som sofa når hun bliver større. Den er også smart når man skal have veninder på besøg og de kan sove ved siden af hinanden fremfor ovenpå hinanden. Og en ekstra fordel, hvis hun bliver syg, så kan en forældre putte ind hos hende og sove (snakker af erfaring) 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Tak for din kommentar 🙂
      Jeg har godt kigget på den fra IKEA, men hvis hun skal have en enkeltseng synes jeg også den fra Et Hjem er flot. De minder lidt om hinanden 🙂

      Du har ret i det med at ligge ved siden af hinanden – det må med i overvejelserne.

      God aften:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Favoritter fra Minus til 50%