Hvor blev tiden af?

Argh shit jeg er bagud. Bagud i alt. Afslapning, rengøring, tøjvask.Bloggen lider, udseendet lider og hverdagen har vist sit fæle ansigt. Eller fælt og fælt – jeg synes faktisk det er et ok ansigt. Til tider lidt anstrengende at se på, især mandag morgen – men et ansigt som har været savnet.

Jo det har da været lækkert at gå hjemme og tulle rundt i joggintøj uafbrudt, have tid til rolige morgener, hjemmebagte boller og ingen stress over syge børn. Men jeg har også savnet at være igang. Især da jeg bare var sengeliggende efter operationerne, synes dagene uendeligt lange og kedelige og det at føre en samtale med andre mennesker føltes som lysår siden!

Så selvom jeg er træt – mega træt – så elsker jeg mit nye liv. Det er spændende mit nye studie, folk er vildt søde og det er skønt at være ude blandt folk igen. Jeg kan godt mærke jeg lige skal tage en dyb indånding engang i mellem og få pulsen ned og ro på tankerne. Der skal ikke meget til at hyle mig ud af det når man samtidig er lidt usikker på sig selv og selvtillididen er i bund. Men det bliver bedre og bedre. Hovedsagen er at jeg er glad og det er jeg virkelig. Jeg glæder mig til at skulle afsted hver dag og føler at jeg ‘er noget’ når jeg henter ungerne.

Nu er jeg ikke kun MOR, men en glad mor. En travl mor, som har noget at tage sig til. Før gik dagene lyn hurtigt! Inden jeg havde set mig om var kl. 14 og ungerne skulle hentes og alt jeg havde nået var lidt oprydning, blogskriverier, lidt for meget Instagram og måske en tur med støvsugeren. Nu er jeg afsted hjemmefra hver dag og vil gerne nå det samme som før men det gør jeg naturligvis ikke. Jeg skal lære at acceptere at jeg ikke kan have et skinnende rent hjem med friske blomster og duften af  hjemmebagte boller dagligt, men at det med tiden nok skal komme. Jeg er perfektionistisk hvad det angår, men lige nu er prioriteringerne anderledes og det er helt ok. Jeg er ved at vænne mig til tanken og tror på at jeg har godt af at få tingene sat lidt i perspektiv.

Hverken Kim eller ungerne ser nullermændende i hjørnerne, ingen brokker sig over boller fra bageren og det er nok kun mig der savner de friske blomster 😉 Jeg ved tiden og overskuddet til det nok skal komme igen. Det er alligevel så stor en del af mig at det er noget jeg ikke på sigt vil kunne undvære – og når alle andre i familien Danmark kan få hverdagen til at hænge sammen, kan vi nok også – nullermænd eller ej!