Mads Nørgaard kids

IN live, venindehygge og bølger i håret!

IMG_20150314_131435IMG_20150314_11320420150314_111746-120150314_14501420150314_152432IMG_20150314_180613I lørdags havde jeg været så heldig at få to billetter til eventet IN live 2015 – et event som bestod af forskellige workshops, shopping muligheder, lækker sund mad, forkælelse og hygge. Alt sammen i smukke rammer på Kurhotel Skodsborg – jeg klager ikke :o)

Jeg havde taget min søde veninde Anette med og hvor var det skønt at hive en hel dag ud af kalenderen til kun hende og jeg! Apropos metime fra forleden, nød vi at være væk fra mand og børn og sætte os selv i spidsen for engangsskyld.

Det var hyggeligt at være afsted sammen og gå rundt til de forskellige workshops, dele det med hinanden og småsludre. Der blev blandt andet budt på smukke nyheder fra Georg Jensen – både smykker og interiør. Jeg er HELT vild med den smukke grønne vase og den kommer straks på ønskelisten til min fødselsdag i juni. Vi blev præsenteret for økologiske lækkerier hos Urtekram, skøn the fra Sing Tehus og lækre bobler. Ydermere hørte vi om hår, makeup og sundhed. Sidstnævnte var meget inspirerende og gav en stof til eftertanke – hvad er sundhed for dig? Det er måske ikke bare så ligetil, som det lyder.

Et af dagens store højdepunkter var at få stylet håret – som sådan ca. 75 % af de andre kvinder til eventet fik vi også bølger i håret hos ghd. Jeg har længe tænkt at det kunne være fedt at have et krøllejern derhjemme, da mit hår hverken er helt glat eller krøllet. Sådan lidt en mellemting som tit ender i en gang krus. Nu måtte det prøves! En af de søde stylister, lavede store bølger i den ene halvdel og så prøvede jeg selv i den anden for ligesom at få en fornemmelse af om det overhovedet var noget jeg kunne finde ud af;o) Jeg blev helt vild med resultatet! Det pyntede lidt på mit mislykkedes frisørbesøg og jeg følte mig helt fin – skørt men det gjorde jeg. Min veninde har meget fint hår og det var helt vildt så meget hår hun pludselig havde efter at hun havde været i stylistens stol! Det var virkelig fint til hende.

Både min veninde og jeg svævede rundt efter at krøllehjernet havde gjort sit bedste og det var en SKØN fornemmelse at følge sig bare en lille smule lækker for engangsskyld ;o)

Så nu har jeg (vi) et pludseligt akut behov for at få fingrene i et ghd krøllejern. Så det må også på ønskelisten.

Ellers nød vi en lækker frokost, som bestod i forskelligt Palæo smørrebrød, mens vi nød den smukke udsigt ud over vandet.

En skøn dag i venindehyggens tegn :o)

Hvis du har lyst er der IN live på Hindsgavl Slot nu på lørdag – så hvis du ikke har andre planer, er det et besøg værd:o)

 

Jeg har fået de to billetter forærende af IN

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mads Nørgaard kids