Mine favoritter #kjoler

Påskepynt anno 2015 + nostalgi

image image image image image image image imageimageimageEn mindre billedestorm af min påskepynt i år. Udover dette på billederne, har vi selvfølgelig ungernes hjemmelavede pynt fra børnehaven – påskekyllinger, påskeharer, æg og naturligvis den obligatoriske karsekylling 😉

Men denne gang ville jeg vise jer det smukke nye pynt jeg har valgt at pynte op med i år. Til jul blev jeg jo forelsket i de to selvsamme designere, hvorfor påsken også prydes af deres smukke pynt.

Den fine, sjove og lidt skæve keramik pynt er fra dygtige Mette Marie. Hun findes lige her og laver de skønneste ting! Er vild med det smukke håndværk, farverne og den skæve tekst. Fed combi – og det passer smukt ind herhjemme synes jeg.

Mine flotte æg på pilegrenene er fra Felius Design. Ligesom deres julepynt, rammer påskekollektionen også plet. Jeg kunne have snuppet alle deres æg for de er virkelig skønne hver for sig. ‘GOD PÅSKE’ er også derfra og passer fint sammen med æggene eller på en Kubus stage 🙂

Jeg elsker Felius for deres nytænkende, enkle og moderne design og et ekstra plus er at pynten kommer i små fine æsker – lige til at gemme pynten væk i efter brug.

I år har jeg også lidt nostalgisk pynt på grenene, nemlig min mormor og morfars gamle pynt. Jeg husker både de kulørte kyllinger jeg har sat på vores String i køkkenet samt de små træophæng på grenene. Jeg erindrer hvordan jeg elskede at gå på opdagelse i min mormor og morfars store lejlighed og udforske alt pynten. Min morfar elskede at pynte op og var meget kreativ og vi unger elskede det!

Nu får det lov til at pynte herhjemme og det er jeg rigtig glad for.

Pynter i op til påske?

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

2 kommentarer

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine favoritter #kjoler