Fede støvler til gode priser!

Bikiniklar om 3 uger?

4b5005b08e60dfefea63b340cbf64cb9Billede lånt fra Pinterest

Om lidt under 3 uger tjekker min bedre halvdel og jeg ind på Borupgaard i Nordsjælland. Her skal den udelukkende stå på kærlighed, forkælelse og afslapning! Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget vi glæder os – det er lige hvad vi trænger til.

Vi glæder os til at blive lidt for rynkede af at sidde i et Hot Tub, svede trand i dampbadet, kigge hinanden dybt i øjnene, drikke liiiiidt for meget rødvin, kysse rigtig meget og sidst men ikke mindst til at sove 😉

Jeg vil fortælle jer lidt mere om de lækre ting vi skal når vi tjekker ind på Borupgaard en anden gang, da dette indlæg handler mest om at blive klar til at arrivere. For om under 3 uger skal jeg altså skrue mit korpus ned i bikini.

Jep du læste rigtigt. Den krop som den sidste måned udelukkende har ligget hjemme i sofaen eller sengen grundet POTS og samme krop som har indtaget lidt for meget sødt bare i ren depression over førstnævnte. Sådan er min krop og hjerne desværre stykket sammen og især når jeg har POTS holder kroppen på ALT hvad den overhovedet kan, hvilket betyder at den suger de chokolader der ligger ude i skabet til sig, helt uden at jeg indtager dem!

MEN nu vil jeg altså nødig skræmme folk ved at lave en tsunami når jeg nedfælder mig i poolen, så jeg tænker at jeg må prøve at tage mig lidt sammen! Jeg er så småt begyndt at få det en smule bedre (7-9-13), hvorfor jeg vil prøve at gå nogle ture og få systemet lidt igang og så ville jeg vildt gerne trappe ned i mit sukkerindtag endnu engang. Jeg havde ellers super meget styr på det, lige indtil jeg lagde mig ned. Øv at min rygrad er ikke eksisterende!

Så planen er at jeg har besluttet mig for at prøve endnu en udrensning, da det virker super godt for mig! Jeg duer ikke til at skulle lade lækkerierne være i skabene – det er alt eller intet, så ved jeg at bliver på måtten!

Spørgsmålet er så om jeg kan nå at få skrællet lidt af det overskydende hud af inden vi hopper i spaen i uge 42 – det vil tiden vise sig. Jeg tror på det – det er jeg nødt til! Ellers må jeg ty til billedet ovenfor 😉

Hvilken udrensning jeg har tænkt mig at kaste mig over denne gang, løfter jeg sløret for lidt senere på ugen så følg med hvis detox interesserer dig 🙂

Tak fordi du læste med ♡

Vil du have seneste nyt fra Mamamaruska, så tryk på følgende ikoner 

bloglovinfacebook-logo_318-49940 instagram-social-network-logo-of-photo-camera_318-64651.png

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fede støvler til gode priser!