Spar 20 % på lækre mærker til boligen

En helt særlig dag fyldt med kærlighed og taknemmelighed

imageI dag er en helt speciel dag. Det er nemlig min lille niece Emilies 1 års fødselsdag! Jeg husker tydeligt dagen sidste år, hvor min søster alt for tidligt fik veer og fødslen gik igang.

imageEmilie så dagens lys en smuk septemberdag og havde det efter omstændighederne godt. Jeg blev moster – en titel jeg er meget stolt over og jeg elsker Emilie meget meget højt. Samme dag som hun kom til verdenen mødtes vi og jeg har været forelsket i hende lige siden.

Jeg savner hende meget i det daglige da vi rent geografisk er placeret langt fra hinanden. Men når vi så er sammen, nyder jeg hende i fulde drag og suger hendes babyduft til mig.

Nu er hun blevet 1 år og jeg kan slet ikke forstå det. I går var vi til fødselsdag fyldt med balloner, kager og gaver og jeg nød at nusse hende og bare sidde og iagttage hende på hendes store dag.

Vi havde købt den store Jellycat kanin til hende og det var kærlighed ved første blik. Den fik kram og kys og det var bare så sødt at se på. Ungerne gav hende hver et Schleich-dyr. Harald gav grisen og Gro selvfølgelig en Panda. Dem har mine ELSKET og de faldt også i god jord 🙂 Da jeg ikke er helt på toppen endnu blev fødselsdagen en kort seance for vores vedkommende, men jeg VILLE bare med!

imageUdover at det i dag er Emilies fødselsdag, blev det også dagen hvor jeg prøvede at tage i skole igen efter halvanden uge i sengen. Det holdt hårdt, men jeg gjorde det! Jeg havde brug for at se min studiegruppe i øjnene, høre hvad status er og hvordan fremtiden så ud for mig.

Det viser sig så at jeg har verdens sødeste medstuderende, som fuldt ud forstod mit fravær og hvorfor jeg måtte blive hjemme. Jeg blev bedt om at passe på mig selv og så skulle det hele nok gå. Jeg kunne arbejde hjemmefra så godt jeg nu kunne. Det vigtigste var at jeg fik min POTS under kontrol igen.  Jeg er SÅ taknemmelig og blev simpelthen så glad og rørt. Det betyder rigtig meget for mig at jeg stadig er en del af vores gruppe og jeg ved hvor jeg har dem. Jeg er meget glad for studiet og den drejning mit liv har taget efter jeg startede der. Jeg drømmer om at et fremtidigt job for mig kunne være et mix af min uddannelse, bloggen, PR og kommunikation via de sociale medier – og hele den drøm var ved at briste.

Så tak til min søde studiegruppe – you made my day <3

Nu skal jeg fokusere på at komme ovenpå, få læst op og bidrage til gruppen så godt jeg kan. Jeg krydser fingre – det SKAL lykkedes.

Nu vil jeg nyde en kop the under tæppet og manden ved min side.

God mandag aften 🙂

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

2 kommentarer

  • Cecilie

    Hej!

    Hvor er den fine kage/ kiks fra, altså den med navn og alder? Den er super fin:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria-Therese

      Hej 🙂
      De er nemlig rigtig fine! Du finder dem under @lillekagehus på Instagram 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spar 20 % på lækre mærker til boligen