But why?

Hvorfor er det liiiiige at det altid er når man er græsenke, at ungerne går ned med flaget? Min føromtalte Maria-tid er sat på pause og bruges nu på et stakkels brændende varmt feberramt barn. Min store dejlige dreng var pænt træt og halvpylret i går da han kom fra skole men midt i Gros og en legekammerats grinen og hvinen – blev det undermineret. Men ved midagstid – da der skulle serveres rester af pandekagerne fra søndagens hygge – blev der takket nej. Og så er den gal! Jep – 38,8 i feber og av i ørerne meldte han pludselig ud da hovedet ramte puden.

Nu ligger han under dynen, Gro er gået i hulen i stuen – vi sov for længe grundet trætte øjne, så hun fik lov at blive hjemme  – og jeg sidder og ville ønske at jeg drak kaffe 😉

Lægen har bedt os komme 11.45 – de skal se ham inden de udskriver evt. pencillin – selvom han højst sandsynligt har mellemørebetændelse som han plejer…Han er aldrig syg – men når han er, er det ørerene. Jeg forstår også godt at de SKAL se ham inden – det er bare pisseirriterende for at sige det mildt når jeg nu skal ud i en taxa med to unger. Dumme penge – som vi kunne have snoldet for 😉

Men men – mon ikke det hele går. Planer er jo til for at blive ændret ikke? Jeg har da fået lavet et par ting af dem jeg havde på programmet, men et hyggeligt møde i morgen i København må nok aflyses desværre samt jagten på et par nye jeans (mine yndlings er revnet – hint hint) må indstilles. Øv!