Når lykken har horn i panden ♡

Girls will be girls

IMG_5606

I går postede jeg et billede på Instagram af et muligt outfit til den store fest jeg skal til på lørdag og mange synes at jeg skulle kaste mig ud i det. Altid dejligt med jeres respons! Jeg har nemlig et par fine kjoler hængene i skabet som jeg aldrig har haft en lejlighed til at tage på, hvorfor det var dumt at gå ud og købe en ny.

Da H&M i sin tid lancerede sin Lanvin for H&M kollektion var jeg heldig at få fat i en af de meget populære tylkjoler. Jeg MÅTTE bare eje den – selvom jeg ikke liiiige vidste hvad jeg skulle bruge den til.

Nu har den så hængt i skabet i alle de år og måske er festen på lørdag netop anledningen den har ventet på.

Spørgsmålet er så bare om jeg tør kaste mig ud i det? Den er jo ret speciel og “fylder” meget. Jeg vil helst ikke udstråle en jeg-synes-jeg-er-pisse-lækker-her-kommer-jeg attitude – det er slet ikke mig. Jeg synes også bare at det er dumt at brænde chancen for endelig at have den på når jeg nu har den. Dog er det 5 år og 5 kilo siden jeg købte den og det har ikke ligefrem gjort at den sidder bedre… Det var jo netop her min Kom igang med Mascha Vang plan kom ind i billedet – men indtil videre er der altså desværre ikke sket det store!

Nå, men i dag blev så dagen hvor jeg lige tænkte jeg skulle kile mig ned i den og se om jeg skulle ud og panikshoppe. Jeg prøvede både den og den anden jeg havde i skabet – men ungerne synes klart at jeg skulle springe i prinsessekjolen, fordi jeg var SÅ smuk i den. De er skisme søde de børn 😉 Harald legede fotograf så jeg kunne se på sagen og Gro fik lys i øjnene og gik straks igang med stiletterne 😉

Jeg kunne godt komme i den – men synes måske ikke lige den sidder helt perfekt. En anden ulempe den har er, at den er ærmeløs hvilket ikke er flaterende for mormorblege arme. Jaja, der er mange problemer – jeg ved jeg er et brokhoved og at der er større problemer i verden, men jeg har ikke været til stor fest i over 10 år – så ville skisme gerne føle mig smuk og godt tilpas.

Må se hvad det ender med – om ikke andet havde ungerne og jeg i hvertfald sjov ud af at mor var prinsesse midt i stuen 

I er rigtig mange der gerne ville se den på og ville egentlig vente med at vise den til lørdag hvis den skulle på, men måske er det meget godt at i kan komme med jeres mening. Så here you go  – med fedtet hår und alles! Tyllen skal dog lige rettes ind på midten kan jeg se på billedet – men nu var det jo også kun en testprøvning 😉

IMG_5590

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

10 kommentarer

  • Gunhild

    Super flot! Den må du tage på til festen! Rigtig flot

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis du hopper i den (som iøvrigt sidder skide godt på dig), så hopper jeg fan´fisme os i festskruddet.
    p.s. man er sin egen værste fjende. Og de stænger? Dem rocker du! Glæder mig til en hammer god aften og nat!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria-Therese

      Jamen jeg tænker at de ligger op til festskrud?? Så håber da at folk kommer i det – ellers falder jeg da helt til jorden 😉
      Jeg ved godt jeg er min egen værste fjende – men det er skisme også en slem en af slagsen!
      Tak <3

      jeg glæder mig også meget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    EJ! hvor er den fin!!! Nu ved jeg ikke hvilken slags fest du skal til, men den skal da helt klart luftes, og hellere over dressed than under dressed!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria-Therese

      Det er en fest for bloggernetværket med 250 mennesker 😉 Så anledningen er der jo og du har ret 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • DU ER PISSE LÆKKER, OG DER KOMMER DU!
    Det kan da godt være du ikke ønsker at det ligner du stjæler opmærksomheden, men so sorry hon – det kommer du til !
    TAG DEN KJOLE PÅ, og drik en drink med mig. BD gir 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria-Therese

      Du er skisme sød Johanne! Jeg rødmer bag skærmen!

      Glæder mig til drinks og svingom 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Følger dig på et IG, og blir lige nødt til at kaste en kommentar. Du er SÅ lækker i den kjole!!! nogengange skal man bare være diva for en aften – og nyde det. Og så hjem og være mor igen bagefter. Og det fortjente du. Kh T

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria-Therese

      Tak for din søde besked – den gjorde mig glad 🙂 Det var nemlig skønt at være ude med fokus på Maria!

      Kh Maria.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når lykken har horn i panden ♡