Sommerlængsel

Lækker gås med stram mås?

IMG_4675Som mange af jer har set på Instagram gik jeg (som så mange andre) i mandags igang med Mascha Vangs nye bog: Kom igang med Mascha Vang med sloganet: Bliv en lækker gås med stram mås. 

Jeg har i løbet af december taget en 5-6 kg på, hvilket overhovedet ikke pynter eller føles godt 😉 Nu må det nonsens stoppe og jeg vil altså prøve at komme de ekstra kilo til livs og blive tilfreds med mig selv i 2016 (og helst så hurtigt som muligt). Jeg har været ude på et skråplan med lidt for meget sukker, slik, cola og kage – og spist sukker fremfor rigtige måltider. Det er alt for usundt og gør intet godt for krop og sind. Nu skal det være slut! Jeg plejer ellers godt sådan noglelunde at kunne styre det – alt med måde lever vi efter herhjemme. Vi spiser sundt i hverdagene, lidt fredagsguf og en kage i weekenden og det er så det. Men jeg har bare gået og hyggespist i smug  – stået og kradset med slikpapiret i skabet og sendt uskyldige øjne til ungerne 😉 “Nej nej, mor tager bare en håndfuld rosiner!” Så stop dog kvindemenneske 😉

Med en eksamensopgave hængende over hovedet hele december med tilhørende gruppearbejde til sent på aftenen og en uge med feber gik det altså galt – og nu betaler jeg så prisen! 6 kg ekstra sul fordelt på små 164 cm er ikke flatterende! Mange af jer har spurgt ind til hvorfor jeg dog skal på slankekur – lad mig sige det sådan, at et er hvad i ser af billeder på Instagram, noget andet er hvordan virkeligeheden tager sig ud. Der er ting som i naturligvis ikke ser på de sociale medier, men som selvfølgelig findes irl. F.eks. som hvor meget mine yndlingsjeans er revnet på indersiden af lårene, hvordan knappen ikke kan lukkes – og hvis den i nogle tilfælde kan, hvor meget jeg så ligner en muffin…, hvor meget væske jeg har ophobet i mine små pølsefingre så min ring nærmest gør ondt og hvor blævrede mine ben er uden at være snøret ind samt hvor meget mormorarm der er gået i den 😉

Jeg plejer ikke at være til slankekure. Kostomlægning og detox er to ting jeg holder meget af, men jeg blev simpelhen så hooked på Maschas bog da jeg læste om den så jeg bare MÅTTE prøve den. Hvis den virker, vil jeg helt klart forsætte de fleste principper og så er det en mere holdbar løsning som kostomlægning. Min søde mand fik opstøvet bogen til mig i Føtex – den blev nemlig revet væk mange steder – og jeg startede som sagt i mandags.

Jeg synes den er meget overskueligt. Der er visse regler der skal overholdes og det går overraskende fint. Der er både kost og træningsplan til de 4 uger bogen lægger op til at man kan tabe sig på – og det er dejligt nemt at forholde sig til. Der står alt du skal spise samt opskrifter – bedre bliver det ikke. Jeg må dog tilstå at jeg ikke følger planen slavisk. Jeg spiser efter de samme principper og de samme ingredienser hun foreslår, jeg bytter bare lidt rundt på måltiderne, så de passer ind i vores hverdag. Træningen har jeg ikke fået lavet denne uge grundet migræne, men det tager jeg næste uge. Jeg har dog været i fitnesscenter to gange, så det er egentlig ok. Det sværeste for mig er at undvære brød og så spise noget mere end jeg er vant til!

Kiloene er indtil videre ikke raslet af mig, som de har gjort det på så mange andre der følger bogen. Tror der er røget et enkelt. Det ville selvfølgelig være dejligt motiverende hvis det var tilfældet – men min krop har altid holdt godt på fedtet når der sker ændringer, så jeg håber at det kommer alligevel. Jeg har trods alt hverken spist sukker, kulhydrater, brød eller alkohol i en uge i morgen mandag. Noget må det da give hvis jeg forsætter sådan!

Andre derude der også er hoppet med på sundhedsvognen her i januar – og er der nogle af jer der også følger bogen? Så kan vi måske inspirere hinanden lidt 🙂

For en god ordensskyld vil jeg sige at bogen eller omtalen IKKE er sponsoreret – jeg er helt af mig selv hoppet med på Mascha-bølgen 😉

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerlængsel