Smukke påskeæg

En dejlig weekend + vindere

IMG_7501

Så blev det søndag aften endnu engang. Weekenden er på hæld og i morgen er det atter hverdag. Tirsdag skriver vi 1. marts og siger dermed velkommen til foråret – og lad os håbe at den besked også er nået frem til vejrguderne. Jeg er træt af Hr. vinter og drømmer om forår, lettere jakker, sneakers, bare tæer, dage i haven og lyse aftener 🙂

Det har været en travl men skøn weekend. En weekend, som har været en milepæl for Harald, da han for første gang har været med i et stort arrangement med overnatning. Jer der har fulgt med længe ved at han er særligt sensitiv og derfor ikke ynder den slags – men nu lykkedes det og jeg er vildt stolt af ham!

Det var skolekoret, der skulle på korweekend her i byen og jeg tog med som børnepasser. Harald ønskede at jeg skulle være med og sove og da de samtidig efterspurgte børnepassere, faldt det naturligt at jeg tilmeldte mig. Det forløb super godt og han hyggede sig vildt meget hele vejen igennem. Koret er rigtig godt for ham. Han elsker at synge og han hygger sig med nogle andre børn end han plejer. Især var der en bestemt pige som han virkelig klikkede med og de var uadskillige hele turen. Så dejligt at se! Jeg  derimod er pænt brugt. Efter nogle dage med mavevirus var jeg ikke på toppen og en nat uden søvn blandt 20 børn gjorde ikke overskuddet større 😉 Men det var det hele værd og det var en så fin koncert de leverede i går eftermiddags.

I dag søndag har jeg været på Christianshavn og filme lidt stemningsbilleder til en studieopgave med min skønne veninde Camilla – og vi råhyggede os samtidig. Vi var et smut forbi Papirøen og besøge Copenhagen Street Food – min første gang – mums det var lækkert! Er helt sikkert ikke sidste gang jeg har sat mine ben der!

Nu har jeg summet i sofaen et par timer. Resten af familien er gået til ro og jeg ville lige trække 5 heldige kartofler som har vundet konkurrencen om at komme med mig til et FEDT event i Tinderbox på Fisketorvet på torsdag – inden jeg falder omkuld.

Stort tillykke til de 5 vindere – jeg glæder mig til at møde jer alle og gense et par kendte ansigter kan jeg se blandt navnene 🙂

Jeg har sendt jer alle en mail!

Rigtig god start på ugen til jer alle 🙂

vindere

Nr. 23: Amira helene

Nr. 17: Charlotte Aagaard

Nr. 26: Marta

Nr. 33: Regitze

Nr. 15: Prinsesse2ben

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

1 kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smukke påskeæg