Adiós + en vinder

Postkort fra Barcelona #1

imageSå er vi landet i Barcelona og her er SKØNT!

Sol, 20 grader og lidt blæsende. Men helt ok og ret lunt når der er læ.

Jeg kan intet huske herfra fra den ene dag vi var her for 16 år siden, så skal lige lære det hele at kende. Det er ikke ligesom med Paris, hvor jeg har været en del gange så der sidder det ligesom på rygraden hvor man spiser, de bedste shoppemuligheder og hyggelige områder. Men en del søde følgere på Instagram har skrevet til mig hvad jeg ikke må gå glip af, hvor man shopper og hvor stedet med den bedste Tapas er. Tak for det 🙂

I dag har jeg haft hele dagen for mig selv. Kim kommer hjem her om lidt (kl. er 18.30) og så skal vi ud lidt senere og have noget god mad, øl og Sangria 🙂

Jeg var lidt mistænksom over at jeg selv helt mutters alene skulle gå rundt i Barcelonas gader, men det er faktisk gået helt ok. Jeg har INGEN stedsans – det kan både mine veninder og familie skrive under på 😉 Men men jeg har både fundet frem til hyggelige cafeér, palmebelagte gader, strand og skønne butikker HELT alene. Klap på skulderen 😉

Jeg har shoppet lidt i Zara i dag. En stribet kjole jeg kiggede på i København for nogle uger siden som jeg fortrød ikke kom med hjem og så et par lækre pastelfarvede styles. I kan fornemme dem lidt i videoen nedenfor. Jeg har valgt at smide min snap her på bloggen, da jeg prøver at bruge den lidt mere – det er ret sjovt og ligetil, så håber i vil følge med. Jeg hedder Mamamaruska derinde (meget opfindsomt)

Ellers har jeg nydt en croissant med varm kakao på Starbucks, en Crispy Chicken på Burger King (skal jeg altid have når vi er på ferie) og gået en 15 km. (indtil videre) i med palmer og sol omkring mig.

Shopping er altså god motion!

1 kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Adiós + en vinder