Piv

Birthday coming up

REKLAME
ønsker

1 HER / 2 HER / 3 HER / 4 HER/ 5 HER / 6 HER / 7 HER / 8 HER / 9 HER / 10 HER

I morgen har jeg fødselsdag. Hele 35 somre bliver jeg – nu synes jeg at det begynder at gå den forkerte vej 😉 Dagen er faktisk kommet lidt bagpå mig i år. Jeg plejer ellers i god tid op til, at have planlagt lidt hygge – selvom man er voksen kan man jo godt lide at blive fejret 😉

Men fordi vi ligger lidt i byggerod herhjemme (lang historie så den sparer jeg jer for lige nu) så er min fødselsdag aflyst. Jeg ville gerne have haft inviteret familien herop til hygge i haven, da det faktisk er nogle år siden at jeg har holdt noget for mig selv. Jeg sørger kun for mand og unger når de skal fejres 😉

Men nu må det altså vente og det er også helt ok. Jeg er jo, som skrev om i går, midt i eksamen og jeg har fået raget mig en slem sommerforkølelse til mig oveni hatten.

Så planen er at det bare bliver til lidt kagehygge i morgen eftermiddag med mand og unger og det skal man ej heller lade sig kimse af 😉

Så priviligerede som vi nu er heldige at være, så følger der med fødselsdag også gaver. Jeg har faktisk en del ting jeg går og ønsker mig for tiden, og som fattig studerende kan jeg ikke bare købe hvad jeg har lyst til desværre. Jeg har fundet lidt af de ting jeg ønsker mig frem her, for jeg måtte lige holde mig i skindet så det ikke synede for voldsomt på collagen 😉 Jeg ønsker mig nemlig en masse ting til vores nye loungeområde men de kunne slet ikke være med her – så de må få et indlæg for sig selv… 🙂

Jeg har virkelig fået et crush på brandet Aiayu – jeg har deres underskønne morgenkåbe og den er bare smørblød! Derfor ønsker jeg mig noget så brændende skjorten i samme design. Den kunne jeg bo i hele sommeren med klip klapper tror jeg! Ligeledes drømmer jeg om at forkæle vores gamle dyner med smukt stribet sengetøj i samme kvalitet – det minder mig om sommer, strand og ren sommerhusidyl.

Efter at jeg har fået lavet hul i ørerne (igen igen) kunne jeg godt bruge et par nye øreringe og disse smukke lyserøde fra Julie Sandlau er et godt bud ligesom ringen også godt kunne pynte på min gamle finger 😉

Jeg ønsker mig altid produkter fra Rudolph Care og lige nu mangler jeg snart både serum og ansigtscreme. Av av.

Nå, nu må jeg hellere tilbage til opgaven, i morgen skal den nemlig afleveres og jeg GLÆDER mig til at den er ude af verdenen! Harald skal afholde Disney koncert med koret her i aften, så der går lige et par timer med det – så slut med overspringshandlinger for mig nu…

God eftermiddag 🙂

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

2 kommentarer

  • Mette

    Tillykke med fødselsdagen i morgen 🇩🇰💐 Og meget fin og feminin ønskeliste – lige mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Piv