Spar 30-50%

Mini ferie i LEGOLAND

TUREN ER SPONSORERET AF LEGOLAND

IMG_3879

For en månedstid siden var vi så heldige at være inviteret en tur i LEGOLAND. Ungerne var top klar og glædede sig helt vildt – især da de fik at vide at vi skulle overnatte inde i selve LEGOLAND og ikke køre hjem samme dag. “Så har vi jo hele 2 dage derinde mor”

Gro har aldrig oplevet parken før, men Harald har været der en enkelt gang med farmand sommeren efter vi fik Gro. Der var en Star Wars udstilling, som drengene herhjemme ikke mente de kunne gå glip af 😉

IMG_3875

Vi valgte at det skulle være det nye (MEGA) seje Ninjago værelse vi skulle kravle til køjs i, da begge unger synes det er sjovt. Gro er bidt af en gal ninja og går til Kongfu så det lå meget ligetil. Ungerne trippede nu endnu mere for at komme afsted efter at have set billederne af værelset  – note to self –  tænk dig om før du viser alle de fede billeder 😉

Vi var SÅ heldige med vejret i Kristi Himmelfartsferien og havde den skønneste tur og de bedste minder med hjem i bagagen.

IMG_3868IMG_3885

Barndomsminder

Et barndomsminde som både Kim og jeg deler er turen til LEGOLAND med vores forældre. Hver især selvfølgelig – dog har vi kendt hinanden længe meeeeen 😉 For mit eget vedkommende husker jeg især det at tage kørerkort. Det er her 25 år efter stadig en af de mest populære forlystelser – og jeg forstår det godt. Det er gennemført med teoriundervisning samt vejledning og man får tilmed et pænt sejt kørekort med hjem!

Jeg var SÅ genert (også) som barn, så husker at min far måtte ind til mig på banen mens jeg skulle tage kørekortet 😉 Typisk mig!

IMG_3883

Kim husker tydeligt det at køre rundt i zebrabilerne som lille og han har et billede i sit billedealbum, hvor han suser rundt blandt flamingoer, elefanter og tigre 🙂 Præcis de biler var en af de forlystelser Harald og Gro bedst kunne lide. Ingen af dem er – modsat deres far – vilde med de vilde forlystelser så vi kørte pænt meget i bil, tog, sejlede i både, lege vandkamp på piratbådene og brugte rigtig meget tid på at se på de meget smukke byer lavet af LEGO.

IMG_3881IMG_3873Jeg husker klart hvordan jeg som lille slet ikke kunne forstå hvordan man kunne lave så mange ting ud af legoklodser – og jeg forestillede mig hvor mange timer de mon havde brugt på at bygge det. Jeg så for mig en hel skoleklasse sidde og bygge og bygge i flere dage mens de fik slik ad libitum 😉

Ninjago, Pingviner og brandbiler

De nye Ninjago forlystelser afprøvede vi selvfølgelig også. Herunder ser Kim og Harald hvem der er bedst til at kæmpe som en Ninja og klatrevæggen afprøves selvfølgelig også.

IMG_3869 IMG_3870

Den nye forlystelse NINJAGO The Ride var virkelig fed!

Især fordi jeg vandt over resten af familien 😉

I NINJAGO The Ride sidder man sammen i en vogn, hvor man føres gennem et overvældende NINJAGO 4D-univers hvor man møder de kendte helte fra NINJAGO universet. Det gælder så om at man sammen skal lære at mestre elementerne ild, jord, lyn og is for at bekæmpe The Great Devourer.

Med sine hænder laver man ninjaslag som flyver gennem luften og med en ny teknologi bliver ens bevægelser lavet om til ninjakræfter 😉

Cool!

Gro er vild med dyr og de søde pingviner var ingen undtagelse. Hold op hvor fik hun meget tid til at gå med at se på dem mens de svømmede rundt. Så sødt!

En af de ting ungerne stadig snakker om, er vores oplevelse som brandmænd. Vi vandt vores runde og ungerne var top stolte! Vi kæmpede som familie om at få brandbilen ned til ildebranden, hvorefter Kim og jeg pumpede vand op mens Harald og Gro sigtede med brandslangen og slukkede ilden. Det var så sjovt – og en god oplevelse at have sammen 🙂

IMG_3866 IMG_3871 IMG_3874

Mad og drikke

Det var som nævnt virkelig skønt vejr mens vi var på visit. Solen bagede og det betød store is i lange baner. Det måtte man sige at LEGOLAND var mestre i 😉 Soft-ice, kugler, vafler, guf, flødeskum, krymmel og slik til at putte på ungernes is blev langet over disken i stor stil og det var et dejligt break at kunne sidde og nyde en is mens man bare kiggede på alle de mennsker der gik forbi.

IMG_1778

Der var ingen chance for at vi gik sultne i seng om aftenen, for der var virkelig mange restauranter derinde! Så mange at det var ret svært at vælge hvor vi skulle slå os ned faktisk 😉 Men pludselig gav det hele sig selv, da vi havde haft så travlt med forlystelserne at vi kom for sent hen til Knights’ Restauranten, som vi havde tænkt os at afprøve da den store nordiske middelalderbuffet fristede med  lækkerier fra grillen. Men vi endte med at få nogle ret så lækre pizzaer ( de fik en del kommentarer på Instagram og Snappen) på Italian Pizza & Pasta som ligger lige ved indgangen. Dagen efter spiste vi lækker burger i cowboy land og Gro fik spyd med LEGO pommesfrites 😉

IMG_1680 IMG_3864 IMG_3865 IMG_3867

 

Min mand fungerer ikke uden kaffe, hvorfor det var yderst heldigt at man kunne få god kaffe på Dolly’s Coffee Shop som til vores andres glæde havde de LÆKRESTE muffins og brownies 😉 Så den er klart et besøg værd hvis man lige trænger til at blive tanket op!

IMG_1747

Hotellet

Vi skulle jo som sagt bo på Hotel LEGOLAND som ligger i forbindelse med selve LEGOLAND. Det er skisme smart må jeg være ærlig at sige! Alt tiden kunne derfor bruges på aktiviteter fremfor transport til og fra hotellet – og vi synes det var SÅ skønt at man lige kunne retur til værelset hvis man skulle på toilettet, skifte tøj eller blot lige have et hvil inden man gik på opdagelse igen 🙂

IMG_1636 IMG_3877 IMG_3878 IMG_3886Jovist det er dyrt at bo på hotellet – men hvis man er LEGO fan er det absolut et besøg værd. Værelserne er SÅ gennemførte – vægge, lofter, gulve – selv badeværelset er indrettet i det legotema man nu har valgt. Ungerne ELSKEDE det – og vi voksne var nu også meget imponerede over hvor gennemført det alligevel var.!

På alle etager er der er opholdsrum med LEGO klodser så ungerne kan lege og der er sågar en hel afdeling i kælderen indrettet med computere, spillemaskiner, bordfodbold og andre aktiviteter for ungerne.

Hotel LEGOLAND er i særdeleshed til for børnene og det kan mærkes. Prinsesser i fine kjoler gik rundt på hotellet og gav kram til stolte piger og servicen var i top. Folk var smilenede og venlige når man havde brug for hjælp og det er noget jeg sætter stor pris på når man er på tur med børn.

IMG_1715

IMG_3876En anden ting jeg lige må komme ind på her, er morgenbuffeten. For HOLD DA FEST – pandekager, pølser, bacon, frugt, smoothies, juice, brød, kager mm. flød i en lind strøm! Det hele som buffet så man kunne spise ALT det man havde lyst til og de søde piger fyldte op og ryddede af bordene som om de aldrig havde lavet andet. Kim bagte pandekager til os alle og det var svært at rejse sig 😉

MUMS hvor var det lækkert og en perfekt start på dagen inden vi susede ud i parken som de første.

Alt for os selv

Det fede ved også at bo på Hotel LEGOLAND, er at når parken lukker for natten og inden vagterne får gennet folk ud, har vi det hele stort set for os selv. Det var SÅ smukt og fredfyldt lige at gå 10 min og kigge på de smukke LEGO byer mens solen gik ned.

IMG_3880 IMG_3884

Wau – det var helt magisk.

Tak for denne gang LEGOLAND – dejlige minder som mine børn nu vil have med i deres rygsæk.

Herunder en lille film fra Snapchat fra vores ene dag (beklager den dårlige kvalitet) 🙂

IMG_1790 IMG_3872 IMG_3888

Indlægget er lavet i samarbejde med LEGOLAND, men ord og holdninger er helt mine egne

 

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spar 30-50%