Shopping sunday: spar 20 % på alt!

Samlet igen

image


M I N E  T O


I går søndag kom ungerne hjem efter en uges efterårsferie på landet hos mormor og morfar. De har haft en fantastisk uge og oplevet så mange skønne ting. Haralds favoritudflugt i løbet af ugen havde været Pederstrup Gods, hvor han livligt fortalte fra i går under småkagerne og den varme kakao vi fik efter gensynsglæden. Det så også virkelig fedt ud på alle de billeder min mor havde sendt til mig på mobilen – så hvis i er på de kanter skulle i overveje det.

Gros favorit havde nok været Lalandia ifølge hende selv. Den nye rutsjebane var lidt sej – altså ikke i vandlandet men i legelandet 🙂

De har hygget sig både sammen med mormor alene, morfar når han har fået fri fra arbejde og så med moster, onkel og Emilie som elsker sin store fætter og kusine. Harald fangede også sin første fisk sammen med morfar – det var noget han kunne bruge 😉

Både Kim og jeg har arbejdet en del sidste uge og derudover havde vi det mål at få lavet ungernes værelser færdige efter vandskaden havde vendt op og ned på dem. Det lykkedes næsten at blive færdig og nu mangler der bare lige det sidste touch. Vi har måtte gå på kompromis med hinanden men alt i alt er jeg godt tilfreds 😉 Man må jo acceptere hinandens holdninger og finde en mellemvej – sådan er det jo et godt stykke hen af vejen her i livet.

Ligeså meget som vi har nydt ikke at skulle smørre madpakker, underholde, vaske tøj, putte, bade, og skille dem ad – ligeså meget nød vi at have dem hjemme igen. Intet er bedre end at få et stort kram af deres små arme når de har været væk <3


H V E R D A G   I G E N


Nu er hverdagen atter igang. I skrivende stund sidder jeg i s-toget (10 min for sent) efter en klassisk mandag morgen, hvor kæden røg af på Haralds cykel. Men jeg fik den på og vi nåede skolen 8.02 med svedperler på panden 😉

Håber at i har haft en dejlig ferie, jer der har haft det og at i andre har haft en skøn weekend.

God mandag derude!

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shopping sunday: spar 20 % på alt!