Styr på skoene

Yndlings julefilm

when-he-eats-unrestricted-amounts-ice-cream


T I D  T I L  J U L E –  & F I L M H Y G G E


Lige som sidste år, får i her mine obligatoriske julefilm, som jeg bare SKAL se i løbet af juledagene. Helst før jul faktisk. Jeg har tilføjet et par stykker siden sidste år som i anbefalede – og jeg har allerede set den første julefilm, nemlig Fars fede juleferie – som rullede over skærmen i aftes 😉

Julefilm på sofaen med dynen godt trukket op over skuldrene, juleguf i skålen og gerne med en du holder af ved din side –  så er det da blevet jul ik?

Jeg er en SUCKER for julefilm – også de alt for sukkersøde, hvor man allerede inden de er starten kender udfaldet. MEN det hører sig til (synes jeg) og jeg sluger det råt!

Jeg har selvfølgelig set mange julefilm men herunder er altså mine favoritter:

julefilm

Home alone – for mig kan det ikke blive jul uden at jeg har set Home Alone filmene ( 1+2) – jeg ELSKER dem! Jeg får stadig latterkramper, smil på læben og tårer i øjnene når jeg ser Kevin og Co. – og jeg glæder mig allerede. Du kan finde både Home Alone og Home Alone 2 på Netflix, hvis du misser dem i TV når de obligatorisk sendes i juledagene 😉

Love Actually – en anden af mine absolut julefavoritter er selvfølgelig Love Actually. Hugh Grant gør sig endnu engang fantastisk godt på filmlærredet, og har du endnu ikke set den, så gør dig selv den tjeneste. Den er så fin og sød på sin helt egen måde

The Holiday er også et must for mig. Sød og romantiske og jeg kan se den igen og igen og høre musikken dertil 🙂

Fars fede juleferie – en af min bedre halvdels julefavoritter er Fars fede juleferie og den kan vi skraldgrine til (ja til alle dem der er lavet af dem 😉 )

A Christmas Romance med Olivia Newton John kører også altid over skærmen herhjemme. Jeg så den for første gang for mange år siden, så det er ren nostalgi for mig at se den år efter år. Den er sørgelig, sød og emmer af både  jul og kærlighed. Ligesom det skal være 🙂

The Fitzgerald Family Christmas fik jeg anbefalet sidste år, og den er super god. Familieintriger, kærlighed og jul.

Polar-ekspressen – En hjertevarm fortælling om en ung dreng, hvis tro på julen bliver reddet, da han juleaften tager på en togrejse til Nordpolen. Den findes ligeledes Netflix og dine unger vil elske at se den sammen med dig.

Bad Santa – Bad Santa handler selvklart om en julemand som ikke helt er efter bogen, men mødet med en lille dreng, gør det pludselig lidt svært at være helt uden følelser. Den findes på Netflix og er ret sjov!

Det var mine storfavoritter – giv endelig los for jeres i kommentarfeltet 🙂

when-he-just-cutest-little-person

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Styr på skoene