Birds

Ferm Living SS17

getimage-ashx


N O R D I S K   D E C A D E N C E


Ferm Living kommer her til foråret med – i mine øjne – en helt fantastisk kollektion. Den leder mine tanker hen på mine ture til Paris, antikke loppemarkeder, drømmen om hverdagsglamour samt varme glade nuancer. Normalt er jeg meget nordisk og enkel i min indretning herhjemme – men jeg må sige at være faldet pladask for især de meget meget smukke salon-puder som skiller sig ud og lige giver indretningen noget ekstra. Som Ferm Living selv beskriver det; brise af glamour i dit ydmyge hjem.

getimage-ashx-2 getimage-ashx-3

Selv siger Ferm Living om den nye kollektion:

“Da vi først forestillede os den nye Spring/Summer 2017-kollektion, rejste vi tilbage i tiden efter inspiration. Og vi fandt lige netop dét, vi ledte efter, i atmosfæren fra franske saloner i en dekandent tid. SS17-kollektionen træder ind på scenen i disse omgivelser med en melange af udfordrende strukturer og blide silhuetter. Vores drømme om overdådige saloner blander sig med vores nordiske rødder, og herfra opstår ensembler af karismatiske designs. De dekandente glimt dukker op i rige nuancer og skaber nye forbindelser mellem det beskedne og ekstravagante”

Og det er lige præcis den fornemmelse jeg får når jeg kigger kollektionen igennem. Lad os gøre noget ekstra ud af hverdagen. Pryde sofaen med smukke glamourøse puder, servere champagneglas af de fine nye Ripple champagneskåle men lad os stadig holde fast i den nordiske og enkle tankegang med enkle styles og skarpe linier.

getimage-ashx-5 getimage-ashx-7 getimage-ashx-8

Jeg er vild med de fine og enkle spejle og grupler allerede over, hvor jeg mon har plads til et. Ligesom jeg MÅ eje det fine væghængte glasskab som minder mig om et jeg så på et loppemarked på Paris i sommers. Det kunne være så fint i soveværelset til mine kæreste ejer eller på badeværelset til parfumer, cremer og makeup.

Alle nyhederne lander i butikkerne fra marts-maj – jeg skal nok give heads up når mine favoritter er online 😉

Alle billeder er lånt af Ferm Living

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Birds