Lykkelig

Ugen der kommer #5

img_3800reklameny

Så blev det søndag efter en SKØN uge i de voksnes tegn. Som jeg skrev om i går i dette indlæg, så synes jeg at livet smiler lige for tiden og det er altså bare dejligt! Nu er ungerne hjemme hvor de hører til og jeg fik tonsvis af knus, kys og kram af Gro hele dagen i går og af Harald fik jeg heldigvis også et stort varmt knus inden han forsvandt indtil sin computer, som han har levet uden en HEL uge 😉

Nu banker hverdagen atter på igen i morgen og nu synes der pludseligt alt for langt til påske som er den næste miniferie for familien. Jeg selv tager endnu en uge hjemme inden jeg fra næste uge af igen, skal på et mega spændende kursus! Det glæder jeg mig til at fortælle mere om.

Jeg fik omsider ryddet op i mit tøjskab – det holdt hårdt! To hele fyldte sække blev sorteret ud. Noget skal sælges på loppemarked, noget på min Instagram shop og noget ryger til folk der trænger til det. Efter at have tømt ALT ud af skabet, prøvet, tænkt og tilsidst opgivet at skrue mig i mit gamle str. 34/36, gik det op for mig at jeg faktisk mangler en hel hverdagsgarderobe. Jeg har gemt alle de fine kjoler jeg har i de små størrelser – hvis nu jeg får taget mig sammen og smidt de 9-10 kilo. Snøft. Men alt andet der er for småt har jeg sorteret ud. Jeg blev simpelthen så trist af at kigge på de gamle jeans der alle kun kunne komme op til knæet nu. Så nu er det hele ryddet ud og jeg skal ud og investere i noget tøj, som passer mig. Jeg kan simpelthen ikke gå rundt i de samme bløde bukser konstant – slet ikke når jeg skal ud i den virkelig verden!  Derfor tog jeg første skridt fredag aften og bestilte disse skønne bukser samt disse noget billigere (meget billige) hjem. Og så skal jeg have fat i nogle basis bluser. Lige nu bor jeg i denne stribede sag som jeg ELSKER!

Det blev også ugen hvor jeg kastede mig ud i min første vlog. Tusind tusind tak til alle jer som har været inde at se den lille video og givet feedback. Hvis du endnu ikke har set den eller ved hvad jeg snakker om så læs med HER.

Nå, nu skal det ikke trækkes i langdrag – lad os se på hvad næste uge bringer.


I  N Æ S T E  U G E  S K A L  J E G :


* Til at smørre madpakker igen. Argh!

* Skrive om en creme som har hjulpet mig super meget med min urene hud. Jeg nåede det ikke sidste uge, så det har i tilgode. Så er du plaget af bumser – så hold øje med bloggen den kommende uge.

* Få styr på Haralds fastelavnskostume. Han vil være Troldmand.

* Sætte en lækker konkurrence igang til jer ovre på Instagram.

* Lave endnu en vlog om POTS syndrom. Jeg tænker at den første del skal handle om netop det i har allerflest spørgsmål til; nemlig omverdenens reaktioner.

* Finde nogle fine forårsgrene til spisebordet. Det lykkedes mig ikke at finde nogle sidste uge, trods jeg var i København et par gange. Hmf!

* Vaske endnu mere tøj med mit nye duftende vaskemiddel – shit det dufter godt altså og som spået elskede ungerne det!

* Forsætte med at løbe som jeg har gjort i sidste uge. Både korte og lange ture blev det til og SHIT en lækker følelse altså!

* Fortælle jer spændende nyt om vores sommerferie – vi har nemlig besluttet os!

* Måske se min bedste veninde hvis det passer ind i vores begges programmer. Hun har lige mistet sin far og jeg trænger til at give hende en masse kram.

* Nå, det lykkedes IKKE at få disse lamper  sat op sidste uge. Mon det lykkedes næste weekend?

* Se endnu et afsnit af Netflixs nye serie Santa Clarita Diet. Så første afsnit i går aftes og ved ikke helt hvad jeg synes… Har du set den?

* Kigge seriøst på at få lavet lyse striber på baggrund af de grå hår jeg nævnte sidste uge… Hmm…

* Plante en fin krukke til med hvide perlehyacinter jeg har været heldig så heldig at få af min søde moar.

* Prøve at lade være med at spise kage og chokolade alle ugens dage…

Rigtig dejlig søndag til dig 🙂

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lykkelig