20 % på bolig hos Ellos

Lidt om Fastelavn

fastelavn2

Photocredit i indlægget: Lirum Larum Leg

reklameny


F A S T E L A V N  E R  M  I T  N A V N


Så er det snart ved at være tid til fastelavn igen. Jeg elsker den tradition! Husker tydeligt hvordan min mor var kreativ da jeg var barn. Hvordan jeg elskede at se mit kostume blive til og hvor stolt jeg var når dagen endelig kom, hvor jeg skulle i skole udklædt og se alle mine kammerater.

Min mor var rimelig sej! Vi måtte HELT selv vælge hvad vi ville være og så lavede hun det. Jeg har ikke været noget nemt barn i fastelavnstiden tror jeg 😉 Jeg husker at jeg har været en sky – syet i det fineste blå florlette stof. Jeg har også været et hjerte – et stort rødt paphjerte med blonder i kanterne som min mor syslede med i de mørke aftentimer. Det er rigtig gode minder og jeg elskede da ungerne var små at lave kostumer til dem – sammen med min mor faktisk.

Både min mor og far gjorde meget ud af fastelavn da vi var mindre. Vi lavede altid et fastelavnsris på henholdsvis fritidshjem og børnehave og skulle så rise min mor og far op af sengen med det fastelavnsmorgen. En tradition som vi elskede! Mine forældre lå jo selvfølgelig og sov tungt da vi kom ind og så vågnede de blidt da vi bankede på dynen med vores fastelavnsris mens vi skrålede “fastelavn er mit navn” samt “boller op og boller ned” indtil de hev flødeboller frem under sengen som vi så fik som tak for at stoppe – samt en lille gave også. Jeg husker tydeligt et år jeg fik en ny flyverdragt fordi jeg var vokset ud af den anden. SÅ stolt!

Jeg ærgrer mig faktisk lidt over at vi ikke selv har ført den tradition videre. Jeg husker den så tydeligt – men det har ligesom bare ikke ligget i kortene når vi sover sammen med hver vores barn herhjemme 😉 Men så laver vi nogle andre hyggelige ting 🙂 Jeg elsker min mor og far for at have lavet så mange gode ting med os til de forskellige højtider – det er meget værdsat <3

skaermbillede-2017-02-08-kl-09-49-19

Hele det kreative element i det er jeg en sucker for. At se glæden i deres øjne når deres forventninger blev indfriet, er hele arbejdet værd. Desværre fandt ungerne ud af da de blev ca. 5 år, at BR lavede kostumer – for sådan nogle havde deres kamerater og så ville de det samme. Så kunne min kreative udfoldelser godt pakke sig sammen, selvom jeg prøvede at overtale dem. Men pyt – synes også at de selv skulle have lov til at vælge lige præcis det de ville – uanset om det så var et kostume jeg skulle købe.

mister-tody-car-blueNu findes der heldigvis nogle helt fantastiske kostumer samt skønne ting og sager man kan bruge til dagen. Min yndlings webshop når det kommer med lækkerier til ungerne, Lirum Larum Leg, er en sand mester til den slags! Virkelig dygtig stylist og fotograf de har i hus.

dino_1 enhjorning_ny flamingo_1


I N S P I R A T I O N


Se bare HER en masse inspiration til årets fastelavn i det smukke smukke katalog Lirum Larum Leg har lavet – og se ALT til fastelavn lige HER

Hvordan er det hjemme hos jer? Syer/laver i selv kostumerne eller køber i dem og har i faste traditioner til Fastelavn?

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20 % på bolig hos Ellos