I want: Adidas

Landsdelen du ikke må misse

nordjylland

reklameny


N O R D J Y L L A N D ♡


Det er nok ikke gået nogens næser forbi – hvis man altså færdes i blogland og på de forskellige sociale medier – at vi de sidste 2 år har været så eventyrligt heldige at være inviteret til Nordjylland af Fårup Sommerland, Skallerup Seaside Resort, VisitNordjylland og denne søde dame.

Her får i min varmeste anbefaling til det mest fantastiske eventyr for familien, som i bare skal opleve. Vi har så mange positive minder fra begge vores besøg og jeg lyver ikke når jeg siger, at det er en af de bedste oplevelser vi har haft sammen alle fire som familie – både store som små. Ungerne snakker stadig om forlystelserne, maskotterne og den seje seng på hotellet i Fårup Sommerland , legelandet, stranden og de kreavtive værksteder på Skallerup Seaside Resort og turen til Knudshoved Fyr i stormvejr. Oplevelserne sammen, de søde medarbejdere, store is og badeland. Og det er altså som om, at folk i Nordjylland bare smiler lidt mere, er utroligt venlige og meget uselviske – det har vi oplevet på begge vores besøg.

I anledning af at Fårup Sommerland igen slår dørene op til en ny sæson d. 1. maj, synes jeg det var på sin plads at fortælle jer lidt om vores oplevelser. Læs om hele vores møde med Nordjylland herunder – jeg lover jer, at det er det værd.


F Å R U P  S O M M E R L A N D


Som jinglen lyder om Fårup Sommerland; Der er så fuld af sjov, inde i en skov. Og det kan jeg kun give den ret i. Der er fuld af sjov – det sjoveste, vildeste og mest hyggeligste af slagsen hvis du spørger Harald og Gro.

nordjyllandnordjylland nordjylland

Hotel Fårup

Sidste år åbnede det nye 4 -stjernede hotel i Fårup Sommerland og det blev vi inkvarteret på. Jeg har aldrig boet på et sprit nyt hotel midt i en forlystelsespark. Det hele var så overdrevet gennemført og helt i stil med Fårup Sommerland. Ungerne fløj op i den seje specialbyggede seng, gik på opdagelse på værelset efter fugle og andre dyr som var brugt som udsmykning i den helt rigtige skovstemning – alt i mens vi voksne slog fløjdørene ud og blev overvældet af udsigten ud over selve sommerlandet. Wau en udsigt og wau for et hotel. Vi har allerede lovet ungerne at vi nok skal komme igen og så sent som forleden spurgte de begge hvornår mon vi skulle afsted – for det plejer vi jo og så skal vi i Pindsvinet igen! En varm anbefaling til Hotel Fårup – og PS. man spiser helt fantastisk i restauranten!

nordjylland

Se meget mere om hotellet her

Det jeg tror vi er faldet for hos Fårup Sommerland er de store og naturlige omgivelser. Selvom mange mennesker forståeligt nok besøger parken, føles det på intet tidspunkt crowded. Der er luft om forlystelserne, store grønne områder hvor man kan sidde og nyde sin mad eller slappe af på et tæppe, legeområder hvor ungerne kan boltre sig, legepladser, trampoliner, store grill områder, hvor du kan grille og spise med familien, hoppepuder, ponytræk og selvfølgelig det store og lækre vandland! Der er så meget at komme efter, at man synes man hele tiden oplever noget.

nordjyllandnordjylland

Aquaparken

Begge år vi har været på besøg, har det ikke været super varmt, men vi skulle alligevel prøve den nye auquapark. Og det er SÅ fedt. Der er en afdeling for de mindre børn hvor de får lov at nyde at pjaske med vand, områder hvor man kan slikke sol på liggestolene mens ungerne hygger sig, KÆMPE vandrutsjebaner, glidebaner (vores favorit), baner hvor du sidder i gummiringe (shit det er sjovt!) og selvfølgelig almindelige pools. Ydermere er der også et stort legeområde i aquaparken, hvor ungerne kan give den gas med at sprøjte vand og mange andre ting. Vi løb primært i pendulfart mellem glidebanen og gummiringene 😉

Jeg låste min mobil inde i omklædningen så jeg frit kunne boltre mig med ungerne, hvorfor jeg desværre ikke har nogle billeder herfra.

Favorit forlystelserne

Nu skal det siges at jeg desværre ikke tåler vilde forlystelser efter jeg har fået den kroniske sygdom POTS syndrom, og at ungerne ikke er de vilde unger man til tider skulle tro at de var 😉 Gro var dog med farmand oppe i den gamle rutsjebane Falken  som er Danmarks hurtigste trærutsjebane med 75 km/t hvilket var temmelig sejt gået! Farmand er nemlig ret så vild med alle de vilde ting og løb gladeligt rundt og prøvede dem alle alene 😉 Jojo Fårup Sommerland er i den grad også for voksne!

nordjylland

Ungernes favorit er klart Pindsvinet (herover) – en lille men hurtig rutsjebane hvor armene konstant var i vejret og smilet op til begge ører. Især når man stod klar lige når den åbende, så man bare kunne prøve igen igen inden folk begyndte at stå i kø 😉

nordjylland

Det som ungerne snakker allermest om, er skattejagten – en ustyrligt sjov og udfordrende forhindringsbane for hele familien og vi var igennem den MANGE gange. Vi skulle jo lige teste os selv og se hvem der var hurtigst. Harald vandt tydeligt – han er skisme adræt den dreng! Det fede ved denne forlystelse er at der er forskellige sværhedsgrader og ting undervejs som man skal løse sammen. Det er en super hyggelig opgave sammen som familie og jeg tror også det er derfor den står så klart i ungernes hukommelse. Noget vi gjorde sammen.

nordjylland

Kims favorit er Lynet samt Orkanen som begge er temmelig vilde og har fået flere kåringer.

Ellers vil jeg fremhæve Fårupbådende som Harald elsker og sad naglet fast i i flere timer samt hestene som var Gros store oplevelse.

nordjyllandnordjylland

Udover forlystelserne så er legepladserne og trampolinerne virkelig også et stort hit!

Venligheden

Folk er simpelthen så servicemindede og børnevenlige i parken og det er helt fantastisk at være vidne til som mor. Ingen sure miner når man er tvivl om hvilken drys der skal på soft-icen selvom køen bagved er meterlang eller når man lige skal ud af en forlystelse igen når man har fortrudt og vil have sin moar!

nordjylland

Jeg er vild med nordjyder – det kunne vi københavnere altså lære noget af!


S K A L L E R U P   S E A S I D E   R E S O R T


Vi var også et smut forbi Skallerup Seaside Resort – tidligere Skallerup Klit. Jeg har været der som barn og jeg ELSKEDE det. I det hele taget har vi været meget i Nordjylland da jeg var barn i sommerhus med min mormor og morfar. Rigtige dejlige minder jeg har derfra og nogle jeg gerne vil give videre til Harald og Gro.

nordjylland

Vi besluttede, at vi med det samme efter indcheckning, tog på opdagelse. Både Kim og jeg ville gerne se og vise ungerne Rudbjerg Knude Fyr nu vi var i området inden det desværre er for sent. Det forventes nemlig at Rubjerg Knude Fyr skrider i havet inden 2020.Det var en meget stor oplevelse for ungerne og de havde svært ved at forstå at det bare forsvandt og om det var farligt at vi stod deroppe.

nordjylland nordjyllandVi var frække og tog en lille sten som lå i sandet rundt om fyret med hjem som et lille minde derfra. Det var dog en sindsyg vild oplevelse da det stormede usandsynligt meget netop den dag! Helt vildt. Sandet stod om ørene på os, som i også kan fornemme på billedet og vi måtte famle os frem – men vi SKULLE bare derop når vi nu var i området og vi asede og maste os frem og nåede endelig over sandbankerne og til tops. Den oplevelse glemmer vi aldrig og jeg er glad for at Harald og Gro nåede at se det.

Skallerup Seaside Resort er et stort feriecenter med en masse aktiviteter og ting at tage sig til – alt sammen midt i den smukkeste og rå natur. Vandland, legeland, kreative aktiviteter, bowling, wellness og dyregård bare for at nævne nogle. Da vi desværre kun havde et lille døgn på resortet nåede vi ikke alt det vi gerne ville, men det håber vi at vi kommer tilbage og gør en anden gang.nordjyllandnordjylland nordjylland

Ungerne ville forfærdeligt gerne i vandlandet da de er nogle værre vandhunde og der var også en del at byde på for sådan nogle. Ungerne konkurrerede om hvem der fik den bedste tid i rutsjebanen – selv Gro turde tage turen selv efter et par ture sammen med en af os voksne. Ellers tilbragte vi en del tid i Team Aktiv, hvor der var et væld af muligheder man kunne lave. Ungerne lavede f.eks. deres egen t-shirt, hvor de selv meget nøje havde udvalgt et motiv som de med tungen ude af munden malede så godt som de kunne. Vi lavede også bolsjer som var en rigtig stor oplevelse for dem begge – endnu engang viste nordjyderne sin venlige natur og gennemgik hvordan og hvorledes de skulle gøre hvilket resulterede i lækre, fine og velsmagende bolsjer samt pavestolte børn!

Det store legeland, som meget praktisk ligger sammen med Team Aktiv, kan ungerne boltre sig timevis i – og det gjorde de 😉

nordjylland

Vi var også en tur på museum – et museum som min mand længe gerne har ville besøge faktisk. Skallerup Seaside Resort har nemlig en fortid som flygtningelejr for tyske flygtninge efter 2.Verdenskrig.
En af de oprindelige skovmandshytter fra flygtningelejren er bevaret og i 1998 renoveret og indrettet som museum. Her var vi på besøg og fik et spændende indblik i feriecentrets historie.

nordjylland

Desværre nåede vi ikke forbi dyregården, som jeg ved at Gro ville elske – men det må blive en anden gang. Der er så meget at byde på at man snildt kan komme igen og igen!

Tak og på gensyn Nordjylland ♡

Indlægget er ikke sponsoreret og der har på ingen måde været en aftale om at man skriver om sit ophold efter eventet. Det er udelukkende mine egne meninger og holdninger jeg har lyst til at dele 🙂nordjylland

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I want: Adidas