Spar 20%: Tirsdags fristelser

Du som har tændt millioner af stjerner


Fra min tid som ansat i Folkekirken, har jeg været med til et utal af bisættelser og begravelser. Jeg har været den der på kirkekontoret tog imod de efterladte. Jeg har trøstet, lyttet og hjulpet med det praktiske. I kirken har jeg i samarbejde med bedemanden og blomsterbinderen sørget for at kisten har taget sig smukt ud, når der skulle siges farvel en sidste gang. Jeg har taget imod de sørgende, trøstet, snakket og hjulpet dem når bedemanden kører væk med kisten, og de står alene tilbage. Jeg har hejst flaget på halvt, ringet med klokkerne og lagt blomster på kirkegulvet.

Jeg har taget min uniform på. Min facade. Jeg har været professionel og jeg har været stærk. Det skal man være, og det gælder også i de nogle gange umenneskelige situationer man har været vidne til. Jeg har siddet som vitterlighedsvidne til en bisættelse, da der ingen pårørende, familie eller venner var. Jeg har set små børn begrave deres mor, og jeg har set forældre begrave deres børn.

Det var en hård tid. Men også en meget rørende tid, med stof til eftertanke.

Jeg er et meget følsomt menneske, og der er mange der igennem årene har spurgt ind til, hvordan jeg kunne arbejde som jeg gjorde. Sagen var, at når man står i en så sårbar situation, så er man professionel. Der er nogle der regner med en, og har brug for ens styrke og støtte – og den skal de have.

At det så kan være helt ubærligt især at sidde og synge med på salmerne, opleve folk være midt i en stor sorg og se deres sidste farvel, det er en helt anden sag, og det er blot menneskeligt at føle. Men at vise det fysisk – det har jeg aldrig gjort. Ikke før bagefter. Nogle højtideligheder har sat flere spor end andre, og har taget tid at bearbejde.

Den sidste uges tid har i kontrast til ovenstående været fuld af følelser uden på tøjet. Danmark har mistet en Prins. Dronningen har mistet sin ægtemand og livsledsager, Kronprins Frederik og Prins Joachim deres far, Mary og Marie deres svigerfar og børnene har mistet deres farfar. Det var en meget meget smuk og rørende bisættelse der fandt sted forleden, og det var, for en følsom sjæl som jeg, umuligt ikke at blive dybt berørt. Alle de ovennævnte følelser og minder fra tiden dengang i kirken blev vakt til live, og jeg var meget rørt og bevæget under højtideligheden. Og at genhøre en af mine absolut yndlings salmer vækkede så mange følelser i mig, at tårene helt af sig selv trillede ned af kinderne. Det var et smukt og fredfyldt øjeblik da tonerne til den lød mens hele den Kongelige familie tog afsked med deres ægtemand, far, svigerfar og farfar.

“Du, som har tændt millioner af stjerner, tænd i vort mørke en tindrende tro.
Du er vort lys, og du vogter og værner
os, så vi sover i tryghed og ro”

Hvil i fred Henrik.

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

6 kommentarer

  • Senia

    Det kom også bag på mig hvor rørt jeg blev. Men det gjorde jeg. Og det er okay ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camillaegg

    Meget smukt og rørende indlæg.
    Jeg har også (hvilket har overrasket mig selv) været meget berørt af prinsens bortgang, og fældede også en del tårer da jeg hørte den smukke salme under bisættelsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Tak <3
      Nogle gange kan man blive overrasket over sine egne følelser i givne situationer.
      Rigtig god weekend.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yndlingsindlæg – hvor er det bare rammende, rørende og ærefuldt skrevet. Jeg sad også med trillende tårer og så bisættelse – ære være hans minde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Tusind tak Dorte <3
      Meget bevægende øjeblik.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spar 20%: Tirsdags fristelser