Mandags ønsker

Powerwalk – svar på jeres spørgsmål

clark-tibbs-367075-unsplashDet er nok ikke gået den skarpe læser eller følgers næse forbi, at jeg render grusstierne tynde heroppe, og powerwalker 4-5 gange om ugen. Jeg får i hvertfald rigtig mange henvendelser lige for tiden med alle mulige spørgsmål og kommentarer, så jeg tænker at det er på sin plads at samle lidt op. Sådan i plenum – fordi jeg forsøger jo at svare jer alle sammen, men det er ret omfattende at svare på det samme spørgsmål 10 gange om dagen… Det er jo kun dejligt at I har lyst til at følge med, og der er rigtig mange der skriver, at det er meget inspirerende og at de selv er kommet i gang med at gå efter de ser at jeg snørrer kondiskoene. Mega fedt! Jeg tænker at ridse spørgsmålene op herunder – så here it goes <3

Hvordan får du tid til at gå så meget?

Jeg var inde på det i dette indlæg hvorfor jeg pludselig har lidt mere fritid.

Og nu er jeg bare begyndt at blive bedre til at bruge den – på mig selv. En ting jeg ikke er særlig god til. Især fordi det i mine øjne er lidt unyttigt sådan ikke rigtig at lave noget som H.M. Dronning Margrethe udtrykte det så fint. Men hendes pointe var jo netop, at det skulle man, og det øver jeg mig i. Og derfor prioriterer jeg nu at gå. I hvertfald 3 gange om ugen, hvor jeg mødes med en veninde efter ungerne er afleveret i skole og går sammen.

Hvor langt går du, og hvor lang tid tager det?

Vi går en rute der er præcis 10 km. I et hyggeligt lille landsby område, med marker omkring os. Vi har været igang en måned ca. og 7-9-13 har det været godt vejr siden vi startede. Vi har også gået en kortere rute en enkelt gang, men vi har det bedst med denne – det føles bare godt at gå lidt længere tid, og 10 km lyder bare godt i ørene 😉 Det tager omkring 1 time og 25 minutter at gå i raskt tempo hvor der virkelig er gang i ballerne! Og hvis vi går lidt langsommere tager det omkring et kvarter længere.

Hvorfor går du? 

Der er 2 årsager. Den første er at min POTS holdes nede ved motion, og da den var begyndt at vise sit grimme ansigt lidt hyppigere igen, skulle der i den grad sadles om. Tid til at tænke på Maria. Og det har allerede hjulpet. Den anden – jeg skal tabe de 10 kilo jeg har taget på. Eller i hvertfald 5 af dem – så kan jeg bedre overskue det. Jeg er oprigtigt ked af hvordan jeg ser ud pt. og kan ikke kende mig selv i spejlet. Jeg er gået 1-2 størrelser op, har fået løs hud og tøjet sidder forkert. Og ja, jeg ved at mange af jer derude synes det er skørt, og at jeg ikke er stor. Det får jeg også mange kommentarer om. Og til det må jeg bare sige, at det handler om hvordan man selv har det. Jeg ved jo godt at jeg ikke er overvægtig – men jeg har det ikke godt. Og det er mega svært. Og det er ikke nemmere at smide de kilo jo ældre jeg bliver tilsyneladende – der skal virkelig kæmpes. Mere om det i næste spørgsmål.

Taber du dig? 

Njaaaa – det burde man jo mene var sandsynligt når man går så meget, og jeg også dagligt cykler og handler ind til fods osv – men der sker faktisk ikke rigtig noget til min store skuffelse. Jeg ved godt at jeg ikke spiser helt godt – jeg kan ikke styre mig pt. Men jeg synes bare det er utroligt, at der ikke sker en dyt! Jeg må dog sige, at jeg synes min mave syner fladere end den plejer – men lårene er skisme ligeså store – og det er dem der er mit issue sammen med de mormorarme jeg tilsyneladende også har tillagt mig.

Til gengæld er jeg blevet meget solbrun allerede – så er jeg da ikke blegfed i det mindst 😉

Løber du ikke mere?

Ikke så meget faktisk. Powerwalken har ligesom overtaget pt – og det er faktisk helt ok. Jeg løber nemlig på ingen måde så hurtigt som jeg engang gjorde – flere minutter til forskel pr. km. og det var et stort nederlag hele tiden at blive mindet om det. Det skyldes udelukkende de ekstra kilo på sidebenene. Så for nu powerwalker jeg, og løber måske en lille tur i ny og næ.

Hvor er dine tights fra?

Jeg er rigtig glad for H&M s træningstøj, men de tights I har spurgt til er disse fra mærket Even & Odd. Jeg kendte det ikke, men min gåmakker havde købt nogle tigths derfra, og jeg faldt for disse. Især prisen som er ret så fint. Og nej for at tage to spørgsmål mere, så er de ikke gennemsigtige på numsen når man bukker sig, og de er lidt store i størrelsen. Jeg ved I er mange der har købt dem, og jeg håber I synes de er ligeså fantastiske som jeg synes. Desværre tjener jeg ikke affiliate hos Zalando længere – ellers havde jeg været millionær tænker jeg  – for hold nu op hvor er I mange der har spurgt til dem.

Kan du anbefale nogle gode sko?

Ja det kan jeg! Jeg elsker disse, som jeg også har vist før. Jeg har dem i blå, og ønsker mig nu denne lyse i modellen ultraBoost. Det er den bedste løbesko jeg har haft – vild med at det ligesom er en sok man tager på.

Jeg håber at jeg nåede rundt om det hele – ellers skriv så svarer jeg gerne.

Kram

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandags ønsker