Ny stue

Digital Detox ved Vesterhavet

Dejlige dage ved Vesterhavet

Hjemvendt fra skønne Nordjylland, med en masse skønne oplevelser og gode minder i bagagen. Mine forældre havde lejet et sommerhus tæt ved Tranum Strand, og når først den næsten 6 timers lange køretur derop er overstået, så er der underskønt! Det har været dejligt at tilbringe tid sammen med mine forældre, (gravide) søster og lille niece, når vi nu ikke ses til daglig af logistiske årsager. Tak for en dejlig ferie <3

De første par dage var vejret ikke helt med os, og det stormede absurd meget, så vi måtte iklæde os lune sweatre – lidt uvant når man var vant til +30 grader i Nordsjælland 😉

Men det blæser jo altid ved Vesterhavet, og det er vildt at se naturen gå sine egne veje. Vi har nydt at være nede i gear, og bare tage tingene lidt som de kommer. Jeg havde ingen dækning på telefonen, hvorfor ferien blev til en ufrivillig digital detox, hvilket egentlig var ret sundt og dejligt omend man følte sig lidt alene i verden engang i mellem #arbejdsskade.

Vi har været rundt at se det meste man nu skal se når man er i Nordjylland, men vi har heller ikke ønsket at sidde mange timer i bilen. Vi har spillet, leget, badet og spist is – helt som en sommerferie skal være.

En af de ting jeg vil fremhæve ved denne tur, er besøget på Børglum Kloster. Både min søster og jeg er lidt af nogle julekalendernørder, og ungerne ligeså – så det var en stor oplevelse, at se stedet hvor Ludvig og Julemanden er optaget. Og ejerne af klostret, var simpelhent så nede på jorden og venlige, ligesom deres brownie i caféen var umådelig lækker 😉 Og hvis jeg spørger drengene, var turen i Helikopter en fantastisk oplevelse – især fordi vejret den dag vi var ved Råbjerg Mile var helt eventyrligt smukt (og meget varmt). Vi var også forbi Svinkløv Badehotel, som jo desværre er brændt ned, men de er i fuld gang med opførelsen af det nye. Det drømmer jeg om at besøge med min mand når det står helt færdigt – for hold nu op nogle smukke omgivelser det ligger i.

Kom med på en tur til Nordjylland i billedeform herunder <3

Råbjerg Knude Fyr

Børglum Kloster

Skagen

Den Tilsandede Kirke

Tranum Strand

Svinkløv Badehotel

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny stue